Generelt om de ophavsretlige enerettigheder


Må andre skrive videre på din tekst?
En overlæge havde udarbejdet en tekst til et lægevidenskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet havde efterfølgende ladet en anden forfatter fortsætte overlægens tekst, under den anden forfatters navn.

UBVA vurderede, at overlægen havde ophavsret til teksten, han havde udarbejdet. Ophavsretten indebar blandt andet, at overlægen som udgangspunkt kunne forbyde andre at ændre teksten.

Overlægen havde overdraget den del af ophavsretten, der gik ud på at lade teksten publicere i tidsskriftet. UBVA bemærkede, at overdragelse af ophavsret ifølge ophavsretslovens § 56, stk. 1, ikke indebærer at erhververen af ophavsretten må ændre værket, medmindre erhververen har fået særskilt tilladelse til det, eller medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Ændring på en måde, der er krænkende for ophavsmandens anseelse eller egenart kræver dog altid egentlig tilladelse ifølge ophavsretslovens § 3, stk. 1. Ligeledes skal erhververen ifølge ophavsretslovens § 3, stk. 2, medmindre andet følger af god skik, nævne ophavsmandens navn på eksemplarer af værket og ved tilgængeliggørelse for almenheden.

UBVA oplyste, at tilladelsen kan gives stiltiende, hvilket vil sige, at ophavsmandens adfærd har givet erhververen af ophavsretten rimelig grund til at tro, at ophavsmanden samtykker i at erhververen må foretage ændringerne.

Det havde været mangeårig fast praksis for tidsskriftet at lade andre forfattere fortsætte og ændre tekst skrevet af tidligere forfattere uden at nævne de tidligere forfatteres navne, og var det også, da overlægen tiltrådte som bidragsyder. Overlægen havde, ved ikke at have gjort indvendinger imod det tidligere, givet tidsskriftet en berettiget forventning om, at den kunne fortsætte med sin praksis. UBVA fandt det derfor nærliggende, at der var indgået en stiltiende aftale om, at tidsskriftet kunne lade andre forfattere fortsætte overlægens tekst uden hans tilladelse, og uden at nævne ham.


Besvaret d. 30-05-2007
AC Sagsnummer 200700410


Kan en database være ophavsretligt beskyttet og i bekræftende fald, hvornår er der tale om krænkelse?
En tidligere ph.d.-stipendiat ved et dansk universitet havde under sit stipendiat udviklet en database med nogle oplysninger. Efterfølgende havde nogle forfattere ved samme universitet udgivet et værk, hvoraf et af kapitlerne var skrevet på baggrund af oplysninger fra databasen, uden at den tidligere stipendiat var blevet tilstrækkeligt krediteret. Forfatterne påstod, at der inden bogens udgivelse var indgået en aftale med stipendiaten om, at han ikke skulle krediteres.

UBVA oplyste, at databaser kan beskyttes ophavsretligt efter ophavsretslovens §§ 1 og 5 og naboretligt efter § 71. Ophavsretlig beskyttelse forudsætter at databasens indhold er udvalgt og/eller struktureret på en kreativ måde. Naboretlig beskyttelse forudsætter, at databasen er resultatet af en væsentlig investering.

Ophavsretten krænkes, hvis nogen uden tilladelse overtager noget, der afspejler den originale udvælgelse og/eller struktur. Ligeledes krænkes den, hvis ophavsmanden ikke krediteres tilstrækkeligt efter ophavsretslovens § 3 om god krediteringsskik. Naboretten krænkes, hvis nogen fremstiller eksemplarer af databasen i dens helhed eller en væsentlig del af den. Ligeledes ved gentagne og systematiske udtræk af selv uvæsentlige dele. Den krænkes derimod ikke ved manglende eller utilstrækkelig kreditering.

UBVA havde ikke haft lejlighed til at sammenligne stipendiatens database og kapitlet, og kunne derfor ikke udtale sig om, hvorvidt der var sket ophavsretskrænkelser. UBVA fandt dog, at der var en høj grad af sandsynlighed for, at stipendiaten havde rettigheder til databasen ifølge ophavsretslovens §§ 1, 5 og/eller 71, og at det derfor var sandsynligt, at det var en ophavsretskrænkelse, at bogen var baseret på oplysninger fra databasen.

UBVA kunne ikke udtale sig om, hvorvidt der var indgået en aftale om, at stipendiaten ikke skulle krediteres, men oplyste, at forfatterne og forlaget ville have bevisbyrden for en sådan aftale under en eventuel retssag.

UBVA oplyste, at personer, der krænker andres ophavsret, kan blive forpligtet til at betale vederlag, erstatning og godtgørelse, ligesom de kan straffes med bøde eller fængsel. Ligeledes kan ophavsmanden kræve krænkende eksemplarer inddraget og destrueret.


Besvaret d. 24-06-2009
AC Sagsnummer 200900393


Har ansatte ret til betaling fra Copydan, når undervisningsinstutioner bruger informationsmateriale fra internettet, og kan de forbydes at modtage det af arbejdsgiver?
Ansatte ved en dansk arbejdsgiver havde lavet noget informationsmateriale, der var blevet lagt ud på internettet af arbejdsgiveren. En forening, der omfattede de ansatte, ønskede UBVA’s vurdering af, om de ansatte havde ret til penge fra Copydan, når undervisningsinstitutioner brugte informationsmaterialet fra internettet. UBVA blev derudover spurgt, om arbejdsgiveren kunne forbyde de ansatte at modtage pengene fra Copydan.


UBVA udtalte, at undervisningsinstitutioner kan få generelle tilladelser fra Copydan til at bruge ophavsretligt beskyttet materiale, uden at undervisningsinstitutionerne først skal spørge de forskellige rettighedshavere om lov. Copydan opkræver penge fra de institutioner, der får aftaler med dem, og sender så vidt muligt pengene tilbage til de rettighedshavere, hvis værker bliver brugt. Copydan udbetaler 50 % til forfattere og 50 % til forlag og udgivere. Det gælder også, hvor en forfatter har overdraget alle sine rettigheder til udgiveren. Det er i så fald forfatterens og udgiverens egen opgave at fordele Copydan-pengene i overensstemmelse med deres aftale.


UBVA vurderede, at informationsmaterialet, der var blevet lagt ud på internettet, var ophavsretligt beskyttet.


Hvor materialet udtrykkeligt var lagt ud på internettet til fri afbenyttelse for alle, kunne undervisningsinstitutionerne anvende det uden aftale om det med Copydan, da Copydan-aftaler kun kræves, hvor der ellers skulle opnås tilladelse fra rettighedshaveren.


Hvor materialet var lagt ud på internettet uden udtrykkelig tilkendegivelse om, at det var til ubegrænset fri afbenyttelse, var der en juridisk formodning for, at materialet krævede samtykke fra rettighedshaveren. Derfor ville det kræve en aftale med Copydan at bruge det på en undervisningsinstitution.


Arbejdsgiveren var afskåret fra ensidigt at gøre indgreb i de ansattes ophavsret, som derimod alene var overgået til arbejdsgiveren i det omfang, som var nødvendig for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på tidspunktet for skabelsen af informationsmaterialet.

Hvis det ikke udgjorde en del af arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed at tillade undervisningsinstitutioner at bruge informationsmaterialet, ville de ansatte have krav på at modtage penge fra Copydan, når undervisningsinstitutioner brugte materialet. Det ville kræve en aftale med dem at få dem til at give afkald på retten til at modtage pengene fra Copydan.

Hvis det derimod udgjorde en del af arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed at tillade undervisningsinstitutioner at bruge informationsmaterialet, ville denne del af ophavsretten være overgået til arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren kunne dermed nægte de ansatte at modtage penge fra Copydan, når undervisningsinstitutioner brugte materialet, da de ansatte ikke længere ville være rettighedshavere. Alternativt kunne arbejdsgiveren kræve, at de ansatte betalte Copydan-pengene til sig.

UBVA gjorde opmærksom på, at arbejdsgiveren og de ansatte burde tage tre forhold i betragtning, hvis de ønskede at aftaleregulere spørgsmålet om ret til Copydan-penge. For det første, at Copydan udbetaler 50 % til forfattere og 50 % til udgivere, uanset om forfatterne og udgiverne har aftalt andet indbyrdes, og at det således er op til parterne selv at fordele pengene imellem sig. For det andet, at Copydan ikke ville udbetale flere penge til arbejdsgiveren, hvis de ansatte gav afkald på deres ret til at modtage penge fra Copydan, men at de ansattes del af pengene ville gå til andre forfattere. For det tredje, at hverken arbejdsgiveren eller de ansatte ville få nogen Copydan-penge, hvis arbejdsgiveren begyndte at skrive på internetsiden, at alt materiale lå til fri afbenyttelse.

Besvaret d. 26-11-2013
AC Sagsnummer S-2013-838


Må man i e-læringsmateriale linke til materiale, der lovligt er gjort frit tilgængeligt på en hjemmeside, og kan den pågældende hjemmeside modsætte sig det?
UBVA udtalte, at man gerne må linke til materiale på en hjemmeside, som er gjort tilgængeligt med ophavsmandens samtykke. Linket må ikke omgå kopibeskyttelse eller betalingsforanstaltninger på hjemmesiden. En sådan linking er lovlig, selv om det måtte være anført på hjemmesiden, at det ikke er lovligt at linke til den.


Besvaret d. 26-03-2014
AC Sagsnummer 2014-313


Hvilke rettigheder har man til udarbejde protokoller i forbindelse med forskningsprojekter?
En læge, som i samarbejde med bl.a. professor havde udarbejdet to protokoller, der skulle danne grundlag for forskningsprojekter, søgte rådgivning om, hvilke rettigheder han havde dertil.

UBVA vejledte om, de omtalte protokoller med omtale af forskningsprojektets formål, materiale, metode m.v. normalt vil være beskyttet af ophavsret, og at ophavsretten tilkommer den eller dem, der har frembragt protokollerne. UBVA vejledte desuden om, hvad ophavsretten indebærer. Det var oplyst, at lægen selv var hovedophavsmand til protokollerne, men det kunne ud fra oplysningerne ikke vurderes sikkert, om også andre kunne have en medophavsret dertil. UBVA opfordrede derfor lægen til at rette telefonisk henvendelse til UBVA for at få en nærmere vurdering af sin retsstilling.

Besvaret d. 17-10-2014
AC Sagsnummer 2014-713


Er det tilladt at linke til materiale lagt tilgængeligt af rettighedsindehaveren?
En bibliotekar ønskede oplyst, om en konkret beskrivelse af lovligheden af linking på en hjemmeside var korrekt i forhold til gældende dansk ophavsret. Det fremgik bl.a. af beskrivelsen, at det ikke var tilladt at bruges ”framing” i forbindelse med linking. UBVA vejledte om, at EU-Domstolen for nylig har fastslået, at det er tilladt at linke til materiale, der er lagt lovligt ud på internettet af rettighedshaverne eller med tilladelse fra dem, og som der er almindelig adgang til. Dette gælder uanset, hvordan der linkes, herunder også ”embedded links”, hvor det indhold, der linkes til, vises som en del af en anden hjemmeside. UBVA vejledte desuden om, at der kan indgås aftaler om, at man ikke må linke, og at linking efter omstændighederne kan være i strid med anden lovgivning, herunder navnlig (for erhvervsdrivende) markedsføringslovens § 1.

Besvaret d. 03-01-2016
AC Sagsnummer 2015-297


Hvilke rettigheder har man som ophavsmand overfor en andens brug af en titel med særpræg?
En forfatter havde skrevet en bog med en sammensat titel, hvoraf i hvert fald en del af titlen havde et betydeligt særpræg. forfatteren ønskede oplyst, om den kunne skride ind over for en blogger, der anvendte den særprægede del af titlen som overskrift på en række blogindlæg.

UBVA vejledte om, at denne brug sandsynligvis var i strid med ophavsretslovens § 73 (titelbeskyttelse) og ophavsretslovens § 1 (værksbeskyttelse).

UBVA vejledte desuden om, at brugen efter omstændighederne også kunne indebære en overtrædelse af forlagets rettigheder efter varemærke- og markedsføringsloven.

Endelig vejledte UBVA om mulighederne for at rette håndhævelsen mod bloggens forfatter og den kommercielle udbyder af den pågældende blogfunktionalitet.

Besvaret d. 30-04-2015
AC Sagsnummer 2015-430


Kan man ved at undervise ved to universiteter kun være dækket af Copydans aftaler på det ene af universiteterne?
Et universitetsbibliotek ønskede at vide om en underviser fra universitet A, der underviser på universitet B, er dækket af en aftale mellem Universitet B og Copydan Billeder. UBVA vejledte om, at aftaler mellem danske universiteter og Copydan Billeder er indgået individuelt, men at i hvert fald aftalen med Københavns Universitet var formuleret sådan, at den dækkede universitetets "undervisningsvirksomhed" og alle undervisere, som er "tilknyttet" universitetet. UBVA foreslog, at eventuelle tvivlsspørgsmål om andre aftaler med Copydan Billeder blev søgt afklaret ved henvendelse direkte til Copydan Bileder.

Besvaret d. 27-01-2017
AC Sagsnummer 2016-836


Hvilke regler gælder der for offentliggørelse af ph.d.-afhandlinger?
En dansk forskningsinstitution ønskede vejledning om de ophavsretlige spørgsmål, som opstår, når ph.d.-afhandlingen gøres offentligt tilgængelige i forbindelse med forsvar i overensstemmelse med kravet i ph.d.-bekendtgørelsens § 19, stk. 2, som er affattet således: "Institutionen skal sørge for, at ph.d.-afhandlingen er offentligt tilgængelig i rimelig tid før forsvaret."
UBVA vejledte om, en sådan offentlig tilgængeliggørelse normalt vil indebære, at institutionen foretager ophavsretligt relevante handlinger, som kræver samtykke fra den ph.d.-studerende, eventuelle medforfattere samt forlag, som tidligere har udgivet en del af afhandlingen i artikelform. UBVA vejledte om, at den enkelte forskningsinstitution med fordel i deres ph.d.-skoleordning eller andet passende sted kan fastsætte klare retningslinjer for, hvordan forpligtelsen i ph.d.-bekendtgørelsens § 19, stk. 2, opfyldes ved den pågældende institution. Det er herved væsentligt, at den ph.d.-studerendes legitime interesser i forhold til fremtidig forskning, publicering og formidling tilgodeses fuldt ud. Navnlig må det altid kræve udtrykkeligt samtykke fra den ph.d.-studerende, hvis institutionen ønsker at tilgængeliggøre ph.d.-afhandlingen i videre omfang end påkrævet efter ph.d.-bekendtgørelsens § 19, stk. 2 - fx efter forsvaret (medmindre en sådan tilgængeliggørelse er hjemlet andetsteds, fx i reglerne om aktindsigt eller arkivlovgivningen). UBVA vejledte desuden om, at institutionerne bør vejlede ph.d.-studerende tydeligt om de rettighedsproblemer, der kan opstå, i forhold til medforfattere (og andre bidragydere) og forlag, der har publiceret dele af ph.d.-afhandlingen i artikelform. Det kan i den forbindelse også overvejes, om den ph.d.-studerende ved aflevering af sin ph.d-.afhandling bekræfter, at de fornødne samtykker til at opfylde forpligtelsen i ph.d.-bekendtgørelsens § 19, stk. 2, er indhentet.

Besvaret d. 27-01-2017
AC Sagsnummer 2016-856