Undtagelser til enerettighederne


Hvilke grænser gælder for tekstcitater samt gengivelse af kunstværker og beskrivende værker i videnskabelige og formidlende værker?
En konservator søgte nærmere vejledning om mulighederne for at gengive tekstcitater, kunstværker og beskrivende værker i både videnskabelige og formidlende værker. UBVA vejledte om, at disse spørgsmål i Danmark reguleres af ophavsretsloven, men at andre landes ophavsretslovgivning også kan finde anvendelse, hvis en publikation udgives eller offentliggøres dér (herunder via internettet). UBVA vejledte derefter nærmere om følgende regler i den danske ophavsretslov: § 22 om citat, samt § 23 og § 24 om gengivelse af kunstværker og beskrivende værker:

Ifølge § 22 er det tilladt at citere fra offentliggjorte værker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Denne bestemmelse giver som udgangspunkt ikke hjemmel til at citere fra kunstværker (herunder fotografier) og de såkaldte ”beskrivende værker” (herunder grafer, tabeller og kort). Herfra gælder enkelte undtagelser. Det er bl.a. blevet antaget, at hvis fx en graf udgør ”en uadskillelig del af en artikel”, kan grafen citeres ”i samme omfang som det øvrige indhold af artiklen”.

Tekstcitater i overensstemmelse med § 22 må derimod gerne indgå i en kommerciel udgivelse – fx på et forlag – og det gælder uanset, om udgivelsen er videnskabelig eller rent formidlende.

Ifølge § 23, stk. 1, kan offentliggjorte kunstværker og beskrivende værker gengives i ”kritiske eller videnskabelige fremstillinger” i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed. Som hovedregel skal disse værker gengives i deres helhed, men det antages, at man formentlig også kan gengive detaljer eller udsnit af kunstværker, så længe det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

”Videnskabelige fremstillinger” omfatter egentlige forskningspublikationer, hvorimod bestemmelsen ikke omfatter forskningsformidling, herunder gennem artikler og foredrag. Sondringen mellem forskningspublikationer og mere formidlende publikationer kan give anledning til tvivl.

”I tilslutning til teksten” betyder, at teksten skal være det primære, dvs. at gengivelsen af et kunstværk eller et beskrivende værk skal være til illustration, forklaring el. lign af teksten.

Samlet set må man altså kun gengive andres offentliggjorte grafer, tabeller, kort og fotografier i videnskabelige artikler og bøger, hvis
- det sker i overensstemmelse med god skik (hvilket bl.a. kræver kreditering af ophavsmanden)
- det sker ”i tilslutning til teksten” (fx som illustration eller forklaring af pointer i teksten)
- det sker ”i det omfang, som betinges af formålet” (hvilket sætter en grænse for, hvor mange sådanne værker, der kan gengives, og om det er berettiget at gengive en mindre del af et kunstværk), og
- gengivelsen ikke sker i erhvervsøjemed (dvs. for at tjene penge)

Det sidstnævnte krav indebærer, at en udgivelse af den videnskabelige artikel eller bog på et forlag normalt kræver samtykke. Hvis bogen/artiklen skal udgives/tilgængeliggøres i flere lande, vil forlaget normalt altid kræve, at der indhentes samtykke, idet man ellers risikerer sagsanlæg i henhold til ophavsretslovgivning i lande, hvor gengivelsen ikke er tilladt.

Det bør reguleres i forlagskontrakten (hhv. aftalen om publicering af en artikel), hvem der har ansvaret for at ”cleare” rettighederne til gengivelse af andres fotografier, grafer osv. I nogle forlagsaftaler kræver forlaget, at forfatteren påtager sig ansvaret for at sikre, at en sådan gengivelse er lovlig.

§ 24, stk. 1, tillader gengivelse af kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, i kataloger over samlingen og i meddelelser om udstilling eller salg.

§ 24, stk. 2, tillader afbildning af kunstværker, som er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej, forudsat der ikke foreligger en erhvervsmæssig afbildning, hvor kunstværket er hovedmotivet



Besvaret d. 31-01-2016
AC Sagsnummer S-2016-145


Må man overføre fotografier til et lærred uden tilladelse fra fotografen, når det er til privat brug?
UBVA oplyste, at fotografier kan være beskyttet af den danske ophavsretslov efter to forskellige bestemmelser:

Alle fotografier, der er taget efter den 1. januar 1970, har beskyttelse efter ophavsretslovens § 70. Denne beskyttelse af fotografiske billeder tilkommer fotografen, og beskyttelsen varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.

Derudover kan fotografier være beskyttet som et fotografisk værk efter ophavsretslovens § 1, hvis de afspejler kreative og kunstneriske valg. Beskyttelsen tilkommer ophavsmanden, dvs. den eller dem, der har udfoldet den pågældende kreativitet, og beskyttelsen var i 70 år efter ophavsmandens død.

Selv om et fotografi er beskyttet af ophavsret efter ophavsretslovens § 70 og/eller efter ophavsretslovens § 1, tillader ophavsretslovens § 12 som udgangspunkt, at man fremstiller eller lader fremstille enkelte eksemplarer heraf til sin private brug. Hvis eksemplarfremstillingen har karakter af en kunstnerisk gengivelse af et fotografisk værk (dvs. et fotografi, der er udtryk for en sådan kreativitet, at det er beskyttet af ophavsretslovens § 1), må man dog ikke få hjælp af fremmede til at lave den, jf. ophavsretslovens § 12, stk. 4, nr. 5.

UBVA vurderede, at det var sandsynligt, at der i den konkrete sag ville være tale om kunstnerisk gengivelse. UBVA havde derimod ikke grundlag for at vurdere, om de pågældende fotografier var beskyttet af ophavsretslovens § 70 og/eller af ophavsretslovens § 1.


Besvaret d. 10-03-2016
AC Sagsnummer 2016-240


Retten til at citere fra en oversat tekst - og forlagets krav om clearing af sådanne citater
En forsker havde skrevet en bog om en række tekster, som var udgivet på fransk af ét forlag og på engelsk af et andet forlag. Forskerens bog skulle udgives på samme forlag, som tidligere havde udgivet teksterne på engelsk. Forskeren ønskede at citere fra den engelske version af teksterne og havde fået samtykke hertil fra forfatterens arvinger. Forlaget mente imidlertid, at det også var nødvendigt at opnå samtykke til disse citater fra det franske forlag.

UBVA vejledte om, at der normalt gælder en ret til at citere fra offentliggjorte værker, men at den nærmere udstrækning af denne citatret kan give anledning til tvivl, hvorfor mange internationale forlag ikke vil forlade sig herpå men i stedet kræver ”clearing” af de pågældende citater.

UBVA vejledte desuden om, at det afhang af en konkret vurdering af de indgåede forlagsaftaler, om det juridisk var nødvendigt at opnå samtykke fra det franske forlag. Desuden vejledte UBVA om, at en eventuel oversætter af de pågældende tekster (fra fransk til engelsk) ville have ophavsret til sin engelske oversættelse, og at denne oversætters samtykke e. o. også ville være fornøden til udgivelsen.

Besvaret d. 13-03-2016
AC Sagsnummer S-2016-265


God citatskik ved brug af "(...)" og "[erstattede ord i kantede parenteser]" i citater
En fagbogsforfatter havde i en række citater markeret udeladte ord med "(...)" og i nogle tilfælde indsat et andet (mere moderne/forståeligt) ord i en [kantet parentes] som erstatning for fx ældre, mindre forståelige ord eller lange, vanskeligt forståelige forklaringer.

Forlaget, som skulle udgive bogen, ønskede, at forfatteren udelod "(...)" og "[kantede parenteser]" i de enkelte citater for at gøre bogen mere læsevenlig. I stedet skulle det anføres bagerst i bogen, at visse citater var ændret.

Forfatteren ønskede UBVA's vurdering af, om dette ville være i overensstemmelse med god citatskik.

UBVA henviste til, at citater skal ske i overensstemmelse med "god skik", og at det ikke er tilladt at ændre i den citerede tekst "i videre omfang, end den tilladte brug kræver", jf. ophavsretslovens § 22 og § 11, stk. 2. UBVA vejledte derefter om, at kravet om "god skik" indebærer, at citering skal ske på en loyal, rimelig og hæderlig måde, og at en sædvane i fx forlagsbranchen ikke nødvendigvis er "god skik".

UBVA anførte, at mens forfatterens forslag til citater syntes at opfylde betingelserne om "loyal, rimelig og hæderlig måde", var det mere uklart, om forlagets foreslåede fremgangsmåde ville være dette. UBVA foreslog, at forfatteren bad forlaget forholde sig eksplicit hertil.

Besvaret d. 08-08-2016
AC Sagsnummer S-2016-535


Må et bibliotek tage en kopi af en side i et speciale til en låner?
Et forskningsbibliotek ønskede oplyst, om de på bestilling fra en låner måtte fremstille en papirkopi af et speciale fra 1993, hvorpå forfatteren havde påtrykt en klausul om, at "kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den er kun tilladt med forfatterens tilladelse (jf. gældende dansk lov om ophavsret)".

UBVA vurderede, at biblioteket som udgangspunkt gerne må bistå en låner med at fremstille en papirkopi af et værk, jf. ophavsretslovens § 12, stk. 1, forudsat at specialet var et "offentliggjort værk" i lovens forstand, og at denne ret kun kan fraviges ved en egentlig aftale herom.

Efter det for UBVA oplyste havde hverken bibliotekets lånere eller biblioteket indgået nogen aftale om fravigelse af ophavsretslovens § 12, og under disse omstændigheder kunne den (ensidigt) påtrykte klausul ikke i sig selv fratage biblioteket og dets lånere de rettigheder, der følger af ophavsretslovens § 12.

Besvaret d. 30-09-2016
AC Sagsnummer S-2016-652


Gengivelse af udpluk af litterære værker til udsmykning af erhvervslokaler
En fotograf ønskede at bruge udpluk af litterære værker til udsmykning af nogle erhvervslokaler for en kunde. UBVA vejledte om, at de pågældende litterære værker er beskyttet af ophavsret, og at gengivelse heraf derfor som udgangspunkt kun må ske med rettighedshaverens samtykke. UBVA vejledte endvidere om, at man – uden sådant samtykke – må citere fra offentliggjorte værker efter reglen i ophavsretslovens § 22.

UBVA anbefalede fotografen at læse om denne citat-regel i ”Ophavsret for begyndere” og at vende tilbage, hvis fotografen – efter at have læst det relevante afsnit i bogen – fortsat havde spørgsmål om citat

Besvaret d. 01-04-2015
AC Sagsnummer 2015-339


Hvilke grænser er der for brugen af citater?
En danskstuderende spurgte om grænserne for citatretten i ophavsretsloven.
UBVA vejledte om, at man ”må citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet” jf. ophavsretslovens § 22. Heri ligger nærmere, at man skal holde sig ret meget i skindet, når man citerer, og nøjes med at tage små ydmyge bidder. Man kan derfor som hovedregel sige, at det, der overtages, normalt kun må udgøre en lille, beskeden del af det værk, der citeres fra. Man kan derfor f.eks. ikke lovligt citere 15 sider fra en bog, et helt omkvæd i en sang e.l.

Besvaret d. 01-06-2015
AC Sagsnummer 2015-466


Citat af en kendt fransk forfatter på postkort
En velgørende forening, der hvert år lavede et gratis postkort, spurgte, om det ville være lovligt at skrive "At elske et menneske vil sige at indvillige i at blive gammel med vedkommende. Albert Camus" på et kommende kort.

UBVA vurderede, at dette ville være et lovligt citat efter ophavsretslovens § 22.

Besvaret d. 31-01-2014
AC Sagsnummer 2014-219


Er det tilladt at citere et brev som brevskriveren har publiceret på nettet?
En forfatter spurgte UBVA, om hun i en roman måtte citere fra et brev, som brevskriveren har publiceret på nettet, eller om hun evt. måtte omskrive brevet med sine egne ord.

UBVA oplyste, at da brevet er offentliggjort af brevskriveren, er det tilladt at citere fra det, jf. ophavsretslovens § 22. Det er også tilladt at referere det, hvorimod gendigtning uden kildeangivelse evt. kan være en ophavsretskrænkelse, jf. UBVAs informationsbog Ophavsret for begyndere, 3. udg. s. 191.

Besvaret d. 01-03-2015
AC Sagsnummer 2015-274


Hvilke krav er der til kildehenvisninger, ved brug af citater eller synspunkter fra andres værker?
Henvendelsen angik de krav, der kan stilles til kildehenvisninger, når man som studerende eller forsker bruger citater eller gengiver synspunkter fra andres værker.

UBVA vejledte om, at det afgørende er, at der er en tydelig henvisning til forfatterens navn og til det værk, som der er tale om, hvilket skyldes både et hensyn til forfatteren (som gerne vil forbindes med sit værk) og til andre, som søger nærmere viden om de anvendte kilder.

UBVA vejledte desuden om, at der ved gengivelse af et citat eller et synspunkt fra et større værk bør anføres et sidetal eller anden præcis angivelse af, hvor det pågældende citat er taget fra.

UBVA henledte opmærksomheden på de standarder, der er udviklet på området (bl.a. APA, Harvard og Chicago citation style), samt software som kan hjælpe med at henvise korrekt i overensstemmelse med disse standarder (RefWorks, Endnote m.fl.). Endelig omtalte UBVA ophavsretslovens regler om navne- og kildeangivelse.

Besvaret d. 01-08-2015
AC Sagsnummer 2015-548


Hvilke regler er der for fremstilling af eksemplarer af avisartikler til eget privat brug?
En person ønskede vejledning om reglerne om fremstilling af eksemplarer af avisartikler - både fra Danmark og udlandet - til sin egen private brug. UBVA vejledte om, at sådanne avisartikler normalt er beskyttet af ophavsret, og at adgangen til at fremstille eksemplarer heraf til privat brug er nærmere reguleret i ophavsretslovens § 12. UBVA vejledte om indholdet af denne bestemmelse.

Besvaret d. 01-10-2016
AC Sagsnummer 2016-608


Kan en ph.d.-studerende gengive offentliggjorte kunstværker i sin afhandling efter reglerne om kunstcitat?
En uddannelses- og forskningsinstitution ønskede vejledning om, hvorvidt ph.d.-studerende i deres afhandlinger kan gengive offentliggjorte kunstværker (fotos/billeder m.v.) i deres ph.d.-afhandlinger efter undtagelsesreglen i ophavsretslovens § 23, stk. 1 (reglen om "kunstcitat"), herunder om reglen også kan bruges ved offentliggørelse af ph.d.-afhandlingerne på internettet.

UBVA vejledte om betingelserne for at bruge § 23, stk. 1, herunder at bestemmelsen ikke tillader gengivelse i erhvervsøjemed. UBVA vejledte om, at en gengivelse af offentliggjorte kunstværker i ph.d.-afhandlinger efter § 23, stk. 1, er lovlig, hvis bestemmelsens betingelser er opfyldt. UBVA vejledte desuden om, at det ikke er helt klart, om bestemmelsen tillader en gengivelse i en ph.d.-afhandling, der tilgængeliggøres på internettet, men at meget peger i retning af, at reglen også kan anvendes til dette.

Besvaret d. 01-10-2016
AC Sagsnummer 2016-629


Kræver det tilladelse at bringe billeder fra film og en tegneseriestribe i sin ph.d.-afhandling?
En forsker ønskede at gengive en tegneseriestribe og nogle stillbilleder fra film, som var beskyttet af ophavsret, i sin ph.d.-afhandling. UBVA vejledte om, at dette som udgangspunkt kræver tilladelse fra de pågældende rettighedshavere, men at ophavsretsloven indeholder nogle undtagelsesregler, som giver visse muligheder for at gengive denne form for materiale i en ph.d.-afhandling. UBVA vejledte om, at citatreglen i ophavsretslovens § 22 som udgangspunkt ikke giver ret til at gengive en tegneseriestribe eller stillbilleder fra film, hvorimod § 23, stk. 1, tillader gengivelse af "kunstværker" i bl.a. en ph.d.-afhandling, forudsat at en række betingelser er opfyldt, herunder at gengivelsen ikke sker i erhvervsøjemed. UBVA vejledte nærmere om disse betingelser. UBVA vejledte desuden om, at en Copydan Billeder i visse tilfælde kan give tilladelse til at gengive kunstværker i fx erhvervsmæssigt øjemed. Til slut vejledte UBVA om, at udgivelse af en ph.d.-afhandling på et forlag ofte vil indebære, at forlaget stiller krav om "clearing" af rettigheder til tredjepartsmateriale som fx en tegneseriestribe og stillbilleder fra film, og at arbejdet med at indhente disse tilladelser således kunne være givet godt ud, hvis forskeren havde planer om at søge sin afhandling udgivet på et forlag.

Besvaret d. 01-10-2016
AC Sagsnummer 2016-683


Hvilke regler er der for afbildning af bygninger, som er beskyttet af ophavsret?
En person søgte vejledning om reglerne om afbildning af bygninger, herunder i erhvervsmæssigt øjemed.
UBVA vejledte om, at bygninger kan være beskyttet af ophavsret (som et arkitektonisk værk), hvilket indebærer, at det som udgangspunkt kræver ophavsmandens tilladelse af afbilde bygninger. Ophavsretsloven indeholder dog en væsentlig undtagelse hertil, idet det fremgår af lovens § 24, stk. 3, at bygninger frit må "afbildes". UBVA vejledte om, at den tilladte "afbildning" efter denne bestemmelse omfatter affotografering, aftegning, gengivelse på internettet m.v. Derimod er gengivelse i en tredimensional form ikke tilladt efter § 24, stk. 3.

Besvaret d. 15-11-2016
AC Sagsnummer 2016-767


Hvilke regler er der for citater fra fagbøger?
Nogle forskere ønskede i en videnskabelig artikel, der skulle udgives på et internationalt forlag, at citere små uddrag fra nogle danske fagbøger (i egen oversættelse til engelsk). UBVA vejledte om, at de pågældende fagbøger er beskyttet af ophavsret, men at det normalt er tilladt at citere fra sådanne værker. UBVA vejledte om citatretten efter dansk ret og anførte, at det er rimeligt at antage, at der gælder en lignende citatret i andre lande. Når der alene er tale om mindre tekstuddrag, og gengivelsen tjener det videnskabelige formål med artiklen, er det derfor rimeligt at antage, at der er tale om et lovligt citat.

Besvaret d. 18-11-2016
AC Sagsnummer 2016-803


Kan en parodi af et værk snige sig uden om de ophavsretlige regler?
En billedproducent var ved at få lavet et billede til et arrangement, som skulle udformes som kollage ved bidrag fra flere danske kunstnere. En af kunstnerne havde i sit bidrag tænkt sig at lade tegninger af en internationalt kendt tegneseriefigur indgå. Kunstneren var blandt andet kendt for at lave humoristiske tegninger af tegneseriefiguren og figurens venner. Ofte indgik figurerne i ejendommelige og ofte pornografiske situationer. Billedproducenten spurgte derfor, om der kunne opstå ophavsretlige problemer ved at kunstneren bidrog med materiale, hvor sådanne tegninger indgik.

UBVA vurderede, at tegneseriefigurerne var ophavsretligt beskyttede som billedkunst, og at det derfor ville kræve tilladelse at tegne dem.

Det var dog muligt, at kunstneren ville kunne tegne figurerne med henvisning til de ophavsretlige regler om parodier, travestier, karikaturer o.l. UBVA udtalte, at retstilstanden ved brug af parodier befinder sig i en gråzone og er ikke uproblematisk at vurdere.
UBVA fandt dog med henvisning til en tidligere dansk dom fra Østre Landsret, at det måske kunne tale i formildende retning, at bidraget med tegneseriefigurerne skulle indgå i en slags kollage. UBVA ønskede ikke at garantere, at der ikke kunne opstå ophavsretlige problemer, selvom det var overvejende sandsynligt, at der ikke ville ske noget.

Efter UBVA’s udtalelse har EU-Domstolen fastlagt indholdet af ”parodi”-begrebet. Der kræves herefter at der vækkes en forestilling om et eksisterende værk, samtidigt med at parodien udviser synlige forskelle i forhold til dette værk, og at parodien er udtryk for humor eller latterliggørelse. Undtagelsen er dog stadig temmelig upræcis, da den kun kan bruges, hvor der er en rimelig balance mellem rettighedshaverne og ytringsfriheden for de personer, der laver parodien. C-201/13, præmis 33-35.


Besvaret d. Ukendt
AC Sagsnummer Sag 201000628