To forfattere havde indgået en forlagsaftale med et forlag om at udgive en faglitterær bog. Den ene forfatter sprang dog fra, og den tilbageblivende forfatter oplevede en række problemer med forlaget, og ønskede derfor at høre, om han kunne hæve forlagsaftalen.



UBVA forklarede, at en forfatter alene kan hæve en forlagsaftale, hvis fire betingelser er opfyldt. For det første skal forlaget have misligholdt aftalen. For det andet skal misligholdelsen være væsentlig og grov. For det tredje skal forfatteren reagere hurtigt på misligholdelsen. Og endeligt, for det fjerde, skal forfatteren kunne bevise misligholdelse, væsentlighed og hurtig reaktion.



UBVA vurderede, at hverken forlagets manglende referatskrivning ved møder med forfatteren eller forlæggerens uengagerede adfærd berettigede til at hæve aftalen, da de ikke udgjorde misligholdelser og ikke var væsentlige. Desuden havde forfatteren ikke reageret hurtigt nok, da forfatteren i stedet for at hæve havde fortsat samarbejdet med forlaget. Det samme gjorde sig gældende for forlæggerens uhensigtsmæssige måde at rette forfatterens tekst på.



Det var derimod en væsentlig mangel, at medforfatteren, før han sprang fra, havde leveret nogle uacceptabelt dårlige bidrag til bogen. Da den fortsættende forfatter havde fortsat med at skrive på bogen i stedet for at hæve aftalen med det samme, havde forfatteren dog mistet muligheden for at hæve med den begrundelse.



Forfatteren havde derudover regnet med, at illustrationer i bogen skulle tegnes af en professionel tegner, hvorimod forlæggeren efter noget tid meldte ud, at der kun kunne komme fotografier med i bogen. Spørgsmålet var uklart reguleret i forlagsaftalen. UBVA fandt dog, at det ikke kunne afvises, at forlaget havde indgået en stiltiende aftale med forfatteren om, at der skulle tegninger og ikke blot fotografier med i bogen. UBVA henviste i den forbindelse for det første til, at forfatteren og forlæggeren havde søgt om fondsbevillinger til tegninger. For det andet havde parterne været på besøg hos en tredjemand, som var enig med parterne i at der skulle tegninger med i bogen. For det tredje havde forfatteren fået en mail fra forlaget i forlængelse af en fondsbevilling, hvor forlæggeren tilkendegav sin begejstring for bevillingen, men samtidigt udtrykkede sin ærgrelse for, at der ikke var penge til mere end et mindre antal tegninger. UBVA vurderede på den baggrund, at der var en høj grad af sandsynlighed for, at der var indgået en stiltiende aftale om, at der skulle tegninger med i bogen. Den stiltiende aftale var misligholdt som følge af forlagets udmelding om, at der ikke skulle tegninger med. Da ophævelsen af forlagsaftalen derimod først kom en måned efter forlagets udmelding, skete den meget muligt ikke hurtigt nok, og forfatteren ville dermed næppe kunne hæve den.


Forfatteren havde endeligt afgivet et udkast til en ny forlagsaftale som følge af problemerne mellem parterne. Forlagets afvisning af det udgjorde dog ikke en misligholdelse, da man ikke har krav på, at en modpart i en aftale accepterer ens forslag til forbedring af aftalen.



Samlet set vurderede UBVA, at det var overvejende sandsynligt, at forlaget havde misligholdt aftalen. Det var dog svært at afgøre, om misligholdelsen var væsentlig, og der var en høj grad af sandsynlighed for, at ophævelsen var sket for sent.



Hvis forfatteren valgte at fastholde sin ophævelse og forlaget valgte at anlægge sag for uberettiget ophævelse, risikerede forfatteren at blive dømt til ikke at have haft ret til at hæve forlagsaftalen. Det ville betyde, at forfatteren kunne risikere at skulle erstatte enten forlæggerens udgifter ved at have indgået aftalen, eller forlæggerens tabte fortjeneste ved at kontrakten ikke blev korrekt opfyldt.

Hvis forlaget i stedet for at kræve erstatning valgte at fastholde aftalen med forfatteren, ville forfatteren ikke selv kunne udgive bogen ved et andet forlag. Hvis forfatteren alligevel gjorde det, ville det være en misligholdelse af forlagsaftalen. Det ville kunne føre til erstatningskrav fra forlaget og destruktion af alle eksemplarer af bogen.

UBVA vejledte forfatteren om, at han i sin situation havde flere muligheder. For det første kunne han fastholde ophævelsen og se om han ville blive mødt med et sagsanlæg. For det andet kunne han meddele forlaget, at han mente, at de havde misligholdt forlagsaftalen, men at han alligevel var villig til at udgive bogen hos dem, hvis parterne kunne indgå nogle klare aftaler for at undgå fremtidige misforståelser.


Print