En forlægger kan ikke ensidigt opsige en forlagsaftale, og en opsigelse må normalt anses for en væsentlig misligholdelse, som giver forfatteren ret til at vælge imellem naturalopfyldelse, dvs. at retten pålægger forlæggeren at leve op til kontraktens krav, eller at hæve kontrakten og kræve erstatning.

I praksis vil det sjældent være ønskeligt at fortsætte samarbejdet med en uvillig forlægger, men det kan også være svært at bevise, hvad der skal betales i erstatning. Ved uklare kontraktformuleringer må formodningen være imod, at royalty skal beregnes af forlagets nettoindkomst, medmindre kontrakten klart specificerer, hvordan forskellen mellem brutto- og nettoindkomsten beregnes. I nogle kontrakter er der aftalt fradrag i beregningsgrundlaget for royalties for specificerede omkostninger i forbindelse med værkets udgivelse.
Det forekommer i praksis, at sådanne fradrag modregnes i afregningen for andre værker, som forfatteren har kontrakt med forlaget om. Dette kan imidlertid næppe anses for berettiget, medmindre det udtrykkeligt er nævnt i kontrakten. Der er tale om beregning af afregningen for hvert enkelt værk, og ikke om modregning af en forfalden gældspost. Ved ophævelse af kontrakten på grund af misligholdelse bortfalder den i sin helhed. Hvis den omfatter udgivelse af oversættelser på fremmede sprog bortfalder også forlagets ret hertil, men forlaget bevarer dets eventuelle ophavsrettigheder til oversættelserne som sådan, så forfatteren kan ikke bruge dem uden tilladelse.



Print