Sagen handlede om, hvilke rettigheder man har, når man laver en podcast, samt i hvilket omfang der skal klareres rettigheder til brug af andres værker, når disse indgår i podcasten. Deltagerne i en podcast har rettighederne til det de siger, i det omfang deres mundtlige frembringelser opfylder beskyttelseskriterierne i OPHL § 1 samt kriterierne for beskyttelse af ophavsrettigheder udviklet af EU-domstolen. Oftest vil dette være tilfældet, og det vil også ofte være tilfældet med bidrag som indføjes i en podcast, medmindre en undtagelse i OPHL kapitel II kan finde anvendelse, fx citatreglen i § 22. Når man deltager i, og dermed bidrager til en podcast, vil det ligge forudsat i deltagelsen, at podcasten skal offentliggøres, og dermed vil der normalt foreligge en stiltiende accept af, at ens værker (udtalelserne) anvendes offentligt i ophavsretslovens forstand. Et direkte samtykke er derfor som udgangspunkt ikke nødvendigt, men det anbefales, at der laves klare aftaler om anvendelsen, idet der kan opstå uenighed om udnyttelsen, fx hvis podcasten på et tidspunkt begynder at skabe indtægter, videreudnyttes af andre, eller redigeres i et omfang eller på en måde som man som bidragsyder ikke finder ønskeligt. Disse, og andre forhold, bør aftaledækkes inden podcasten produceres.


Print