En universitetsansat jurist skulle sammen med et eksternt firma udvikle en it-løsning til sin arbejdsgiver. Juristen spurgte UBVA, i hvilket omfang juristen havde ophavsret til it-løsningen, og i så fald om denne overgik til arbejdsgiveren. Juristen havde ingen aftale om ophavsret med universitetet.

UBVA svarede, at det afhang af, om it-løsningen kunne anses som et edb-program i ophavsretslovens forstand. Var det tilfældet, ville alle rettighederne til it-løsningen overgå til universitetet i henhold til ophavsretslovens § 59. Kunne it-løsningen ikke anses som et edb-program – hvilket UBVA anså for mest sandsynligt – ville rettighederne til it-løsningen kun overgå til universitetet, i det omfang det var nødvendigt for universitetets sædvanlige virksomhed. UBVA havde ikke kendskab til universitets virksomhed og kunne derfor ikke rådgive konkret herom. UBVA antog dog, at universitetets overdragelse af udnyttelsesrettighederne til it-løsningen til tredjemand, fx andre universiteter, i hvert fald ikke var en del af den sædvanlige virksomhed.

UBVA bemærkede, at idéen til it-løsningen ikke nød ophavsretlig beskyttelse. It-løsningens strukturer og flow kunne derimod efter omstændighederne nyde beskyttelse, mens it-løsningens tekster, billeder ol. næsten i alle tilfælde ville være beskyttede efter ophavsretsloven. UBVA bemærkede også, at andre personer, som på den ene eller anden måde medvirkede til udarbejdelsen af (indhold til) it-løsningen, som udgangspunkt ville anses som ophavsmænd. Det gjaldt også, selv om de i nogen grad arbejdede under instruks fra juristen.

UBVA anbefalede juristen at kontakte sin tillidsrepræsentant på universitetet. Tillidsrepræsentanten kunne formentlig redegøre nærmere for universitetets sædvanlige virksomhed. Herudover kunne tillidsrepræsentanten bistå juristen, hvis denne skulle få behov for at forhandle en særskilt aftale med universitetet omkring udnyttelsesrettighederne til it-løsningen.


Print