Brug af tekster, bøger mv.


Må et forlag genudgive en bog, de én gang forinden har fået tilladelse til, uden at indhente nyt samtykke?
En dansk forfatter havde ydet et bidrag til en lærebog, der blev udgivet ved et forlag. Forlaget udgav senere en ny udgave af bogen med forfatterens bidrag, dog uden at søge tilladelse fra forfatteren først.

UBVA vurderede, at lærebogen var ophavsretligt beskyttet og oplyste, at ophavsretten bl.a. giver forfatteren en eneret til at fremstille eksemplarer af den og til at sprede eksemplarerne.

Ophavsretten kan overdrages helt eller delvist, herunder ved at tillade et forlag at udgive værket. Da forfatteren og forlaget ikke havde aftalt, at forlaget kunne genudgive bogen med forfatterens bidrag, havde forlaget ikke fået overdraget den del af ophavsretten.

Da forlaget uden tilladelse havde genudgivet bogen med forfatterens bidrag, havde forlaget krænket forfatterens ophavsret. På samme måde ville eventuelle yderligere fremtidige udgivelser udgøre ophavsretskrænkelser.

Personer, der begår ophavsretskrænkelser, er forpligtet til at betale rimeligt vederlag, erstatning og godtgørelse, ligesom de kan idømmes straf. Derudover kan ophavsmanden kræve krænkende værkseksemplarer inddraget og destrueret.

Besvaret d. 23-05-2006
AC Sagsnummer 200600139


Er det en krænkelse af eneretten, når en institution ukorrekt angiver et værk som værende en af deres egne publikationer?
Nogle danske forfattere havde skrevet en faglitterær bog. Et institut, der havde ydet et mindre økonomisk bidrag til udgivelse af bogen, havde derefter på sin hjemmeside under overskriften ”Publications from [instituttet]” oplistet bogen som værende en af instituttets publikationer. På samme vis var bogen nævnt blandt instituttets øvrige publikationer i dets årsrapport. En af forfatterne rettede henvendelse til UBVA for at høre, om vedkommende kunne forhindre det.

UBVA oplyste forfatteren om, at ophavsretten indebærer eneret til at fremstille eksemplarer, at sprede og vise eksemplarerne og at fremføre værket offentligt. Derudover, at ophavsmanden har krav på at få sit navn nævnt, når nogen fremstiller eksemplarer af, spreder, viser eller fremfører værket, ligesom han kan forbyde ændringer af det. Ligeledes kan ophavsmanden modsætte sig, at andre bruger værkets titel, hvis der er forvekslingsrisiko.

Ophavsretten er dog ikke til hinder for, at nogen urigtigt udtaler, at en bog har tilknytning til en bestemt institution el.lign., da det ikke udgør en af de handlinger, ophavsmanden har eneret til. Institutionen havde derfor ikke forbrudt sig imod ophavsretsloven ved at skrive på sin hjemmeside, at bogen havde tilknytning til institutionen.

UBVA bemærkede, at det var muligt, at institutionens adfærd var i strid med markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik, men at det spørgsmål faldt uden for UBVA’s kommissorium.


Besvaret d. 09-05-2006
AC Sagsnummer 200600480


Hvem har ophavsretten til undervisningsmateriale?
En dansk styrelse havde ansat 60 interne undervisere til at varetage efteruddannelses- og kursusvirksomheden ved den del af den offentlige forvaltning, som styrelsen vedrørte. Styrelsen ønskede i den forbindelse oplyst, hvem der havde ophavsretten til undervisningsmaterialet, når der inkluderet i lønnen var en i forvejen fastsat forberedelsestid til hver undervisningstime.

UBVA oplyste, at ophavsretten i mangel af aftale er hos underviseren selv, medmindre andet følger af de almindelige regler om ophavsret i ansættelsesforhold. De regler siger, at arbejdsgiveren kun får de dele af ophavsretten, som var nødvendig for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor den ansatte skabte værket. Styrelsen kunne derfor alene fortsætte med at bruge undervisningsmaterialet på de måder, den plejede. Nye former for udnyttelse ville kræve en aftale med de ansatte.

UBVA anbefalede, at styrelsen indgik en aftale med de ansatte om de former for udnyttelse, styrelsen gerne ville kunne foretage med undervisningsmaterialet.


Besvaret d. 20-09-2010
AC Sagsnummer 2010-055


Skal forfattere acceptere en lavere royalty ved udgivelse e-bøger end de får ved udgivelse af papirbøger?
Nogle forfattere havde udgivet en juridisk lærebog som papirbog. Efterfølgende havde forlaget tilbudt forfatterne at udgive bogen også som e-bog, dog til en lavere royalty.

UBVA bemærkede, at det var vanskeligt at sige nøjagtigt, hvor store royalties, der burde betales, i forbindelse med udgivelse af e-bøger og henviste til, at spørgsmålet burde løses ved forhandling mellem forfatterne og forlaget. En sådan forhandling burde tage hensyn til for det første, at besparelser, forlaget ville opnå ved at udgive en bog som e-bog, ikke alene burde komme forlaget til gode, men også forfatterne. Det burde for det andet komme forfatterne til gode, hvis forlaget opnåede særlige fordele ved at udgive bogen også som e-bog ved f.eks. synliggørelse af forlaget for en ny læserkreds. For det tredje burde der tages hensyn til, om udgivelsen af en papirbog som e-bog kunne tænkes at skade papirudgaven af bogen.

UBVA vurderede, at e-bøger ikke burde udløse færre royalties end papirbaserede bøger.

UBVA kunne derfor ikke anbefale forfatterne at acceptere forlagets tilbud om udgivelse af bogen som e-bog til den lavere royaltysats.

Besvaret d. 30-08-2006
AC Sagsnummer 200600575


Kan en idé og struktur til en bog være ophavsretligt beskyttet?
En forfatter havde været medforfatter til seks bøger med en titel bestående af to ord, der var beskrivende for bogens emne. Forlaget, hvor bøgerne var udgivet, havde efterfølgende til hensigt at udgive flere bind i serien, dog skrevet af andre forfattere. Forfatteren ønskede derfor oplyst, om han kunne hindre, at forlaget udgav flere bind.

UBVA vurderede, at det var tvivlsomt, om forfatteren havde ophavsret til bøgerne, på en måde, så han havde eneret til at fortsætte serien. Der var ingen trykte danske retsafgørelser om dette spørgsmål, og ophavsretten beskytter ikke generelle ideer, som en bogs emne. Det kunne dog ikke afvises, at der kunne være ophavsretlig beskyttelse til bøgernes struktur, komposition, opbygning, mv.


Besvaret d. 14-12-2006
AC Sagsnummer 200600729


Hvornår kan en bogtitel være ophavsretligt beskyttet?
En forfatter havde været medforfatter til seks bøger med en titel bestående af to ord, der var beskrivende for bogens emne. Forlaget, hvor bøgerne var udgivet, havde efterfølgende til hensigt at udgive flere bind i serien, dog skrevet af andre forfattere. Forfatteren ønskede derfor oplyst, om han kunne hindre, at forlaget udgav flere bind.

UBVA oplyste, at titler godt kan have ophavsretlig beskyttelse. Den titel, der var givet bogserien, havde dog åbenlyst ikke ophavsretlig beskyttelse.

Udover ophavsretlig beskyttelse, kunne forfatteren have såkaldt ”titelbeskyttelse” ifølge ophavsretslovens § 73. Den siger blandt andet, at et litterært værk ikke må gøres tilgængeligt for almenheden under en titel, som er egnet til at fremkalde forveksling med et tidligere offentliggjort værk. En titel er ikke egnet til at fremkalde forveksling med et tidligere værk, hvis titlen er beskrivende for værkets indhold og emne, medmindre titlen er blevet indarbejdet på markedet. Indarbejdelse betyder, at markedet associerer titlen med ophavsmanden, selvom titlen er beskrivende for emnet.

UBVA vurderede, at titlen var indarbejdet, da bogserien havde været på markedet i 15 år og var udkommet i seks bind. Der var derfor forvekslingsrisiko, hvis forlaget udgav flere bøger i serien under samme titel, skrevet af andre forfattere. Forfatteren havde ifølge specialitetsgrundsætningen i ophavsretslovens § 53, stk. 3, stadigvæk retten til titelbeskyttelse, selvom han havde overdraget dele af sine rettigheder til forlaget. Specialitetsgrundsætningen siger, at erhververe af ophavsrettigheder kun får de dele af ophavsretten, der klart og tydeligt er aftalt.

UBVA oplyste, at forlaget ville være forpligtet til at betale vederlag, erstatning og godtgørelse, hvis det udgav bøgerne med samme titel som de forrige i serien, og derudover kunne idømmes straf. Hvis forfatteren havde ophavsret til bogseriens komposition, mv., ville forfatteren også kunne kræve krænkende eksemplarer inddraget og destrueret.

Det var muligt, at brugen af titlen også ville være en krænkelse af markedsføringsloven og varemærkeloven.

Besvaret d. 14-12-2006
AC Sagsnummer 200600729


Kan man give stiltiende samtykke, således at ens tekst må bearbejdes?
En overlæge havde udarbejdet en tekst til et lægevidenskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet havde efterfølgende ladet en anden forfatter fortsætte overlægens tekst, under den anden forfatters navn.

UBVA vurderede, at overlægen havde ophavsret til teksten, han havde udarbejdet. Ophavsretten indebar blandt andet, at overlægen som udgangspunkt kunne forbyde andre at ændre teksten.

Herefter skulle det vurderes, hvorvidt overlægen havde afgivet samtykke til, at teksten måtte ændres af en anden forfatter.

UBVA oplyste, at tilladelsen kan gives stiltiende, hvilket vil sige, at ophavsmandens adfærd har givet erhververen af ophavsretten rimelig grund til at tro, at ophavsmanden samtykker i at erhververen må foretage ændringerne.

Det havde været mangeårig fast praksis for tidsskriftet at lade andre forfattere fortsætte og ændre tekst skrevet af tidligere forfattere uden at nævne de tidligere forfatteres navne, og var det også, da overlægen tiltrådte som bidragsyder. Overlægen havde, ved ikke at have gjort indvendinger imod det tidligere, givet tidsskriftet en berettiget forventning om, at den kunne fortsætte med sin praksis. UBVA fandt det derfor nærliggende, at der var indgået en stiltiende aftale om, at tidsskriftet kunne lade andre forfattere fortsætte overlægens tekst uden hans tilladelse, og uden at nævne ham.


Besvaret d. 30-05-2007
AC Sagsnummer 200700410


Kan en ordbog være ophavsretligt beskyttet?
En forsker ved et dansk universitet havde udarbejdet en ordbog. Universitetet ønskede oplyst, om rettighederne til ordbogen tilkom forskeren selv eller universitetet.

UBVA vurderede, at ordbogens enkelte afsnit med beskrivelsen af hvert enkelt ord var selvstændigt ophavsretligt beskyttet efter ophavsretslovens §§ 1 eller 4, stk. 1, da de hver især opfyldte det ophavsretlige originalitetskrav. Det samme gjorde sig gældende for visse andre afsnit i bogen. Originalitetskravet betyder, at der kun gives ophavsretlig beskyttelse til værker, der er skabt af ophavsmanden selv ved frie og kreative valg, hvorved han har sat sit personlige præg på værket. Ordbogen som sådan var også ophavsretligt beskyttet. Denne som samleværk efter ophavsretslovens § 5, da den indeholdt en original udvælgelse og sammenstilling af de enkelte afsnit.

UBVA vurderede, at ordbogen også beskyttedes naboretligt efter ophavsretslovens § 71, da den var resultatet af en væsentlig investering.


Besvaret d. 01-07-2008
AC Sagsnummer 200800083


Må undervisere genbruge andres tekstmateriale i PowerPoints til undervisning?
En konsulent havde oprettet en gruppe på et elektronisk forum, hvor en særlig undervisningsmetode var omdrejningspunkt. Forummet var tilgængeligt for alle landets skoler og lærere. En lærer havde efterfølgende lagt en PowerPoint-præsentation, som indeholdt en præsentationsmetode, ud på forummet. Præsentationen bestod udelukkende af tekst, som læreren havde taget fra en artikel skrevet af konsulenten. Læreren nævnte dog ikke, at al teksten i præsentation var en gengivelse af artiklen. Ligeledes krediteredes konsulenten ikke i præsentationen.
Præsentationen fremstod derfor som om, at teksten var skrevet af læreren selv. På grund af forummets åbenhed var præsentationen blevet downloadet af mange personer på kort tid, og konsulenten frygtede derfor, at præsentationen ville blive brugt ihærdigt af andre uden hendes tilladelse. Ud over den nævnte præsentation var der også uploadet en anden PowerPoint-præsentation, der indeholdt illustrationer fra en anden engelsksproget bog, konsulenten havde udgivet. Denne bog var oprindeligt udgivet på et amerikansk forlag, og efterfølgende udgivet på et dansk forlag med det amerikanske forlags tilladelse.

UBVA vurderede, at brugen af konsulentens tekst i den første PowerPoint-præsentation var en ophavsretskrænkelse, da teksten havde ophavsretlig beskyttelse. Krænkelsen bestod i at have fremstillet præsentationen og i at have gjort den tilgængelig via det elektroniske forum. Det var sandsynligt, at også de efterfølgende downloads og fremvisninger af præsentationen, foretaget af andre personer end den lærer, der havde lavet præsentationen, udgjorde ophavsretskrænkelser.

UBVA fandt det sandsynligt, at også brugen af illustrationerne fra den engelsksprogede bog i den anden PowerPoint-præsentation udgjorde en ophavsretskrænkelse. UBVA kunne dog ikke på det foreliggende grundlag afgøre, om konsulenten som forfatter af bogen havde fået del i retten til at forbyde andre at bruge illustrationerne, eller om det alene var det danske forlag, det amerikanske forlag eller eventuelt kun tegneren, der havde en sådan forbudsret.

UBVA vejledte konsulenten om, at hun burde overveje, om og hvordan hun ville påtale krænkelserne.


Besvaret d. 08-02-2008
AC Sagsnummer 200800141


I hvilket omfang er det tilladt at citere andres værker?
En forfatter havde skrevet en faglitterær bog. En anden forfatter havde herefter i sin egen bog citeret meget store afsnit fra et kapitel i bogen. Citaterne var kun blevet tilføjet sparsom supplerende tekst fra den anden forfatter.

UBVA vurderede, at den oprindelige forfatter havde ophavsret til de afsnit, den anden forfatter havde citeret. Ophavsret indebærer en eneret til at tillade eller forbyde fremstilling af eksemplarer af værket. Citering er eksemplarfremstilling.

Der findes dog i ophavsretslovens § 22 en regel, der tillader citering, hvis det sker fra et ”[…] et offentliggjort værk […] i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.” UBVA oplyste, at citeringen derfor skal have en passende behersket karakter, og at citaterne normalt kun må udgøre en lille beskeden del af såvel det citerede værk som det citerende værk. Det afgørende vil ofte være, om citeringen er i overensstemmelse med de almene litterære normer for, hvordan man bør citere fra den konkrete type værk.

På grund af det meget store antal af citater i den anden forfatters bog og citaternes omfattende karakter, havde citaterne ikke en sådan tilstrækkelig begrænset karakter, at de var tilladelige. Det var derfor særdeles sandsynligt, at den anden forfatter krænkede den oprindelige forfatters ophavsret ved at citere i det omfang, han havde gjort, i sin bog.

UBVA oplyste, at hvis en person krænker en anden ophavsret, kan den krænkede have ret til erstatning, vederlag og godtgørelse, ligesom den krænkende kan ifalde strafansvar. Den krænkede person kan også kræve krænkende eksemplarer inddraget og destrueret.


Besvaret d. 04-11-2008
AC Sagsnummer 200800517


Kan en faglitterær bog være beskyttet af ophavsretten?
En forfatter havde skrevet en faglitterær bog. En dansk forening havde derefter i sit medlemsblad udgivet en artikel, som indeholdt passager, der havde en høj grad af tekstsammenfald med forfatterens bog, uden kildehenvisninger til forfatteren.

UBVA oplyste, at litterære og kunstneriske værker har ophavsretlig beskyttelse, hvis de har originalitet. Originalitetskravet er mildt, og selv korte sætninger kan derfor beskyttes. Det indebærer, at værket er skabt af ophavsmanden ved frie og kreative valg.

Ophavsretten til et faglitterært værk kan ikke udstrækkes til faktiske oplysninger, da de ikke skabt af ophavsmanden. Derimod kan den konkrete måde, oplysningerne bliver udtrykt på beskyttes ophavsretligt. Originaliteten kan således ligge i ordvalget; den rækkefølge, de enkelte oplysninger bringes i; og udvælgelsen og sammenstillingen af de faktiske oplysninger.
UBVA vurderede, at forfatteren havde ophavsret til ordvalget i bogen og den måde, de enkelte oplysninger var udvalgt og sammenstillet på. Da de enkelte afsnit, som forfatteren mente var uberettiget overtaget i medlemsbladet, også var originale, havde de også isoleret set ophavsretlig beskyttelse.
Forfatteren havde derimod ikke ophavsretlig beskyttelse til de citater, han havde brugt i sin tekst, og som medlemsbladet også havde brugt.


Besvaret d. 25-06-2009
AC Sagsnummer 200900101


Hvor tæt må man gå på andres faglitterære værker, uden at der er tale om plagiat?
En forfatter havde skrevet en faglitterær bog. En dansk forening havde derefter i sit medlemsblad udgivet en artikel, som indeholdt passager, der havde en høj grad af tekstsammenfald med forfatterens bog uden kildehenvisninger til forfatteren.

UBVA vurderede først og fremmest at forfatterens faglitterære bog var beskyttet efter ophavsretsloven § 1 i og med, at den opfyldte originalitetskravet, da forfatteren havde gjort brug af frie og kreative valg i forbindelse med fremstillingen af det faglitterære stof.

Ophavsret indebærer eneret til at tillade eller forbyde blandt andet fremstilling og bearbejdning af værket. Det vil sige tilladelse eller forbud til brug af værket i både uændret og ændret form. Hvis et tekststykke, der ligner noget tilsvarende, en anden har lavet, derimod laves uden at have haft kendskab til den oprindelige tekst, kræves der ikke tilladelse fra ophavsmanden til den oprindelige tekst. Der skal således foreligge efterligning for at genbrug af et tekststykke kræver samtykke fra ophavsmanden.

UBVA vurderede, at teksten i medlemsbladet havde en sådan grad af lighed med teksten i forfatterens bog, at det krævede tilladelse at udgive teksten i medlemsbladet. UBVA gik i den forbindelse ud fra, at forfatteren selvstændigt havde formuleret sin tekst, og at tekstsammenfaldet ikke skyldtes forfatterens og medlemsbladets brug af et fælles faktuelt kildemateriale. UBVA gik derfor også ud fra, at medlemsbladet havde efterlignet forfatterens tekst. Tilladelsen skulle være givet af både forfatteren og det forlag, hvor bogen var udgivet, da tilladelse til at forlaget måtte trykke bogen ikke indebar, at forfatteren mistede retten til at forbyde andres gengivelse af afsnit fra bogen.

Da medlemsbladet havde gengivet forfatterens tekst uden tilladelse, forelå der derfor en krænkelse af forfatterens ophavsret.

Det faldt uden for UBVA’s kommissorium at afgøre, om bladets overtagelse af de citater, forfatteren havde brugt i sin tekst, samt forfatterens egen tekst, udgjorde en overtrædelse af forfatteretiske normer.


Besvaret d. 25-06-2009
AC Sagsnummer 200900101


Er det universitetet eller dets undervisere, der har ophavsretten til faglitteratur fremstillet af underviseren?
To undervisere var forfattere til en lærebog, der blev brugt i deres undervisning ved et dansk universitet. Underviserne havde på et tidspunkt fundet bogen forældet som lærebog, og havde derfor lavet et kompendium baseret på bogen, som de havde bedt en betjent på universitetet om at trykke et antal eksemplarer af. Kompendiet skulle sælges til de studerende. Efterfølgende ophørte undervisernes ansættelse ved universitetet. Universitetet ville dog fortsat gerne kunne fremstille eksemplarer af kompendiet trods undervisernes fratrædelse. En dansk forening spurgte på undervisernes vegne, om universitetet kunne fortsætte med at gøre det uden tilladelse fra underviserne.

UBVA vurderede at kompendiet var ophavsretligt beskyttet, og oplyste, at ophavsretten til faglitteratur skabt af universiteters videnskabelige personale er hos de ansatte selv, medmindre ophavsretten er gået over til universitetet. Ophavsretten kan overgå ved udtrykkelig aftale eller ifølge de almindelige regler om ophavsret i ansættelsesforhold. Sidstnævnte siger, at arbejdsgiveren kun får de dele af ophavsretten, der var nødvendig på det tidspunkt, hvor den ansatte skabte værket. Da der ikke var indgået nogen aftale, fandt UBVA derfor, at underviserne havde ophavsretten til kompendiet, medmindre universitetet kunne dokumentere, at den havde som en del af sin almindelige praksis at fremstille og udgive de ansattes værker uden deres samtykke, da kompendiet blev lavet. Det var ikke blevet dokumenteret over for UBVA, at universitetet havde sådan praksis.

Universitetet kunne derfor kun fremstille og udgive kompendiet efter undervisernes fratrædelse, hvis underviserne samtykkede. Sådant samtykke kunne eventuelt betinges af betaling.


Besvaret d. 24-06-2009
AC Sagsnummer 200900392


Hvordan skulle der trækkes ophavsretligt materiale ud af en rapport uden krænkelse af ophavsretten?
UBVA havde afgivet en udtalelse, der vurderede, at en tidligere specialevejleder havde krænket en tidligere specialestuderendes ophavsret ved at gengive dele af den specialestuderendes speciale og udkast til en fælles artikel i en rapport. Som følge af udtalelsen ændrede vejlederen rapporten, således at det fremgik, at den studerende var ophavsmand til de dele af rapporten, den studerende havde skrevet. Vejlederen spurgte derefter, om han kunne trække enten den studerendes tekst eller sit eget bidrag ud af rapporten, uden at komme i konflikt med ophavsretten.

UBVA vurderede, at vejlederen havde ophavsret til sin tekst. På samme vis havde den tidligere specialestuderende ophavsret til sin tekst.

Vejlederen og den studerende havde ikke aftalt, at teksterne skulle holdes sammen. Derfor kunne vejlederen trække både sin egen eller den studerendes tekst ud af rapporten.

Besvaret d. 13-12-2012
AC Sagsnummer S-2012-561


Hvordan er en konsulents undervisningsmateriale beskyttet?
En uddannelseskonsulent ved en uddannelsesinstitution havde udviklet et omfattende sæt e-læringsmateriale til brug i e-kurser. Konsulenten havde fået betaling i henhold til en resultatlønsaftale, der gav ham ret til en del af uddannelsesinstitutionens profit fra e-kurserne. Det var blandt andet udsigten til at få bonus i henhold til resultatlønsaftalen, der gjorde, at han lavede e-læringsmaterialet, som han i meget vidt omfang havde måttet bruge sin fritid på. Uddannelsesinstitutionen opsagde dog efter noget tid resultatlønsaftalen, og indgik i stedet en arbejdstidsaftale med de øvrige underviseres tillidsrepræsentant. Konsulenten selv var ikke fagligt organiseret.

UBVA vurderede, at e-læringsmaterialet var ophavsretligt beskyttet, og at ophavsretten tilhørte konsulenten, medmindre den var overgået til uddannelsesinstitutionen ifølge efter de ophavsretlige regler om ophavsret i ansættelsesforhold. De sidstnævnte regler siger, at en arbejdsgiver kun får de dele af ophavsretten, der var nødvendig for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor arbejdstageren lavede værket. Uddannelsescenteret havde ikke udvikling af e-kurser som en del af dets normale arbejdsopgaver. Det havde dog indgået en særlig ordning med konsulenten, hvorefter konsulenten fik bonus til gengæld for de indtægter, kurserne gav uddannelsesinstitutionen. Den del af ophavsretten, der gik ud på at bruge e-læringsmaterialet på e-kurserne, var dermed betinget overgået til uddannelsesinstitutionen. Det betød, at uddannelsesinstitutionen havde ret til at bruge e-læringsmaterialet, men kun hvis den betalte bonus til konsulenten i henhold til resultatlønsaftalen.

Uddannelsesinstitutionen kunne i øvrigt ikke ændre ansættelsesaftalen med konsulenten igennem en aftale med tillidsrepræsentanten, da konsulenten ikke var fagligt organiseret. Uddannelsesinstitutionen kunne derfor ikke ensidigt ændre konsulentens ansættelsesaftale fra en resultatlønsaftale til en arbejdstidsaftale.

UBVA vurderede på den baggrund, at uddannelsesinstitutionen havde krav på at bruge e-læringsmaterialet, også hvis konsulenten skiftede job, men kun hvis den til gengæld opfyldte sin del af aftalen, og betalte konsulenten den bonus, han havde krav på. Hvis den ikke betalte bonus, ville det derfor være en ophavsretskrænkelse at bruge materialet. Det ville berettige konsulenten til erstatning, vederlag og godtgørelse, ligesom uddannelsesinstitutionen ville risikere at ifalde straf.

Besvaret d. 03-09-2012
AC Sagsnummer S-2012-570


Er teksten i dødsannoncer ophavsretlig beskyttelse?
En forfatter var ved at skrive en bog om ensomme mennesker, der døde uden at efterlade sig pårørende. I den forbindelse ønskede forfatteren at optrykke de pågældendes dødsannoncer. Dødsannoncerne bestod af navn, fødselsdato og -sted, bopæl, dato og sted for døden og en henvisning til pårørende om at rette henvendelse til kommunen. Dødsannoncerne var indrykket samtidigt af en kommune i tre danske aviser. En af aviserne modsatte sig, at forfatteren kopierede de dødsannoncer, som var bragt i avisen. Forfatteren spurgte derfor UBVA, om avisen kunne forbyde kopiering af dødsannoncerne fra avisen.

UBVA vurderede, at dødsannoncerne ikke afspejlede kreativitet, og derfor ikke var ophavsretligt beskyttede.

Selv hvis annoncerne havde været beskyttede, havde kommunen alene overdraget en brugsret til avisen og ingen eneret som følge af indrykningen i flere aviser. Avisen havde derfor kun lov til at bruge annoncerne, men ikke at forbyde andre at bruge dem.

Selvom dødsannoncerne indeholdt personoplysninger, var persondataloven ikke til hinder for brugen af dem. Dette skyldtes, at der var tale om behandling med henblik på litterær virksomhed, jf. persondatalovens § 2, stk. 10, 2. pkt.

Uanset om der var persondataretlige problemstillinger eller ej, ville de i øvrigt være en sag imellem forfatteren og de pårørende, og ikke mellem forfatteren og avisen.

Avisen kunne derfor ikke forbyde forfatteren at kopiere dødsannoncerne.

Besvaret d. 26-11-2013
AC Sagsnummer S-2013-745


Må et forlag udgive en forfatters værk som e-bog uden en udtrykkelig tilladelse?
En forfatter havde i 2003 udgivet en bog igennem et forlag som papirbog, dog uden nogen skriftlig forlagsaftale. Omkring 10 år senere erfarede hun, at forlaget var begyndt udgivelsen af bogen som e-bog uden at orientere hende og uden at indhente hendes tilladelse. Desuden mente hun, at e-bogen var i en dårlig kvalitet og prissat for højt, hvilket hun ikke ønskede at lægge navn til. Forlaget påstod, at de havde udgivet e-bogen i henhold til en aftale fra 1990 mellem en dansk myndighed og forlaget. Forfatteren benægtede, at hun havde overdraget ophavsretten til bogen til myndigheden. En dansk organisation omfattende forfatteren spurgte på den baggrund, om forfatteren kunne modsætte sig udgivelsen som e-bog.

UBVA vurderede, at ophavsretten til bogen tilhørte forfatteren, og at den betød at andre ikke uden hendes samtykke måtte udgive den, hverken som papir- eller e-bog.

Forfatteren og forlaget havde i 2003 ikke indgået nogen skriftlig forlagsaftale om udgivelse som papirbog, men havde indgået en ”stiltiende aftale” om det, da udgivelsen var sket med forfatterens samtykke.

Det følger af den ophavsretlige specialitetsgrundsætning, at aftaler om overdragelse af ophavsret skal fortolkes til fordel for ophavsmanden. Den overdragelse, som den stiltiende aftale om udgivelse som papirbog udgjorde, indebar derfor ikke, at forlaget kunne udgive bogen som e-bog.

Aftalen fra 1990 kunne heller ikke danne grundlag for udgivelsen. For det første fordi forfatteren ikke havde overdraget sin ophavsret til myndigheden. Den stiltiende forlagsaftale mellem forfatteren og forlaget var derfor ikke omfattet af aftalen mellem myndigheden og forlaget. For det andet fordi aftalen mellem myndigheden og forlaget ikke ville have givet forlaget lov til at udgive bogen som e-bog, selv hvis forfatterens udgivelse ved forlaget havde været omfattet af den aftale. Den aftale skulle nemlig ifølge specialitetsgrundsætningen fortolkes til fordel for myndigheden. Da begrebet e-bog ikke var kendt i 1990, måtte aftalen forstås således, at myndigheden ikke kunne have overdraget retten til udgivelse som e-bog til forlaget.

Forfatteren kunne derfor modsætte sig, at forlaget udgav værket som e-bog uden hendes samtykke. UBVA oplyste i den forbindelse, at man har krav på vederlag, erstatning og godtgørelse, hvis man krænker andres ophavsret. Ligeledes kan man ifalde strafansvar.

Besvaret d. 21-06-2015
AC Sagsnummer S-2015-372


Hvem har rettigheden til undervisningsmateriale?
Nogle danske skoler ønskede at pålægge de ansatte lærere at levere undervisningsmateriale til en e-læringsplatform. Platformen hvilede på et system, hvor de skoler, der abonnerede på at kunne bruge platformen til undervisningsbrug, skulle levere en vis mængde undervisningsmateriale til platformen. Til gengæld kunne de abonnerende skoler frit bruge alt materiale på platformen.

UBVA vurderede, at undervisningsmateriale normalt er ophavsretligt beskyttet. Det gælder f.eks. PowerPoint-slides, handouts, øvelsesopgaver, quizzer, billeder, m.m.

Ophavsretlig beskyttelse indebærer, at den, der har ophavsretten, har eneret til at tillade eller forbyde at andre foretager en række handlinger. Det drejer sig om at fremstille eksemplarer af materialet, at sprede eller vise fysiske eksemplarer af materialet, og at fremføre materialet. At gøre beskyttet materiale tilgængeligt på en internetplatform er blandt andet en fremførelse.

I mangel af udtrykkelig aftale tilhører ophavsretten den ansatte. Ophavsretten kan dog overgå til arbejdsgiveren ifølge de almindelige regler om ophavsret i ansættelsesforhold. De regler siger, at arbejdsgiveren kun får de dele af ophavsretten, der var nødvendige for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed, på det tidspunkt, hvor den ansatte skabte værket. Det betød, at skolerne kun måtte blive ved med at bruge lærernes undervisningsmateriale på de måder, de plejede. Da det ikke var skolernes sædvanlige virksomhed at pålægge lærerne at uploade deres undervisningsmateriale til e-læringsportalen, var den del af ophavsretten ikke gået over til skolen. Hvis skolerne gjorde det alligevel, ville det være en ophavsretskrænkelse.

Det var desuden uden betydning, om skolerne indgik aftaler med leverandøren af e-læringsportalen om, at lærere, der uploadede undervisningsmateriale til portalen, afgav deres ophavsret. Skolerne kunne nemlig ikke gyldigt forpligte lærerne igennem aftaler med tredjeparter.

Skolerne var også ud fra almindelige ansættelsesretlige principper forhindret i at pålægge lærerne at lægge deres undervisningsmateriale ud på e-læringsportalen. Det er en basal ansættelsesretlig grundregel, at arbejdsgivere ikke ensidigt kan ændre ansættelsesforholdet på væsentlige måder. Det kræver en aftale med de ansatte, eller at arbejdsgiveren foretager ændringen med individuelt opsigelsesvarsel. UBVA bemærkede i den forbindelse, at en aftalemæssig ordning med lærerne om afgivelse af ophavsrettigheder muligvis kun ville kunne etableres ved en kollektiv overenskomst med lærernes faglige organisation. Det ville afhænge af, hvor omfattende en afgivelse af ophavsrettigheder, der var tale om, og dermed af, med hvilken vægt ophavsrettens tidligere placering hos de enkelte lærere havde indgået som forudsætning for den eksisterende landsdækkende læreroverenskomst.

Besvaret d. 11-11-2016
AC Sagsnummer S-2016-179


Skal man som forsker henvise til sine egne tidligere publicerede værker i tilfælde, hvor et væsentligt resultat, en pointe eller en direkte formulering både bruges f.eks. i et nyhedsbrev og en fagfællebedømt artikel?
UBVA udtalte at de forskningsetiske regler forskriver, at man som forsker åbent skal tilkendegive, hvis man tidligere har publiceret et lignende værk. Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis det i en fagfællebedømt artikel loyalt oplyses (f.eks. i en indledende fodnote) om det tidligere arbejde, som artiklen bygger på.

Besvaret d. 30-04-2017
AC Sagsnummer 2013-447


**Vil kopiering af en gloseliste på baggrund af en lærebog være en krænkelse af ophavsretten for lærebogen?
En programmør lavede et program på en hjemmeside, der kunne repetere gloserne fra en gloseliste ved hjælp af en indlæringsalgoritme, når eleverne havde indtastet gloserne i programmet fra sproglærebøger.
UBVA blev spurgt til om det var lovligt at kopiere gloselisterne og at de efterfølgende fremgik på hjemmesiden for programmet.

UBVA svarede at en gloseliste af denne type ville være beskyttet af ophavslovens § 1, hvis der havde været en kreativitet forbundet.

Besvaret d. 11-06-2013
AC Sagsnummer 2013-486


Må man skanne en fjernlånt forskningsartikel fra en anden institutions bibliotek, der er hentet fra en database, udprintet og derefter tilsendt - for så at uploade den på et kursusintranet.
UBVA udtalte at ifølge ophavsretsloven var der tale om en krænkelse af rettighederne, og at dette dermed ville kræve tilladelse eller en Copydan aftale hvor det var muligt.

Besvaret d. 04-10-2013
AC Sagsnummer 2013-683


Kan et universitet bruge de studerendes bachelorprojekter i undervisning og markedsføring uden samtykke fra de studerende?
UBVA udtalte, at det følger af ophavsretslovens regler, at den, der frembringer et "litterært eller kunstnerisk værk", automatisk får ophavsret hertil. BA-studerendes projekt vil typisk bestå af noget, der ifølge ophavsretsloven kan kaldes enten "litterært" eller "kunstnerisk", og det vil typisk også være udtryk for sådan en kreativitet, at det er beskyttet af ophavsret. Ophavsretten indebærer, at det normalt vil kræve samtykke at bruge de studerendes bachelorprojekter på den ønskede måde.

Besvaret d. 04-10-2013
AC Sagsnummer 2013-684


Hvad er reglerne for genbrugen af artikler i andre formater end først aftalt?
UBVA blev spurgt til, om der var behov for at indhente endnu en tilladelse til udgivelsen af en artikel på en hjemmeside, hvor der før var en tilladelse til at bruge det i en forenings medlemsskrift?

UBVA udtalte at der i sagen var givet tilladelse til at bruge den i medlemsskriftet og dermed ikke via andre medier. Dertil kræves yderligere tilladelse fra ophavsmanden til den pågældende artikel.

Besvaret d. 31-01-2014
AC Sagsnummer 2014-160


Er det tilladt uden tilladelse at benytte sig af information omkring sygdomme til en applikation til telefoner om sygdomme?
UBVA udtalte, at formuleringen fundet på nettet om den pågældende sygdom var beskyttet af reglerne i ophavsretsloven, og at der dermed skule indhentes tilladelse før brug.

Besvaret d. 31-01-2014
AC Sagsnummer 2014-180


Må et mellemled mellem statsbiblioteket og slutbrugeren videresende den modtagede digitale kopi til låneren uden at forbryde sig på ophavsretten i henhold til interurbanaftalen ved Copydan.
UBVA vurderede at interurbanaftalen mellem Copydan og statsbiblioteket gjorde det muligt for mellemledet at videresende materialet til låneren (slutbrugeren) jf. aftalens § 5, stk. 2.

Besvaret d. 31-01-2014
AC Sagsnummer 2014-187


Hvor meget skal der til for at falde ind under reglen om citation i ophavsretslovens § 22?
En velgørende forening, der hvert år lavede et gratis postkort, spurgte, om det ville være at skrive "At elske et menneske vil sige at indvillige i at bliver gammel med vedkommende. Albert Camus" på et kommende kort. UBVA svarede, at der efter dets mening ville være tale om et lovligt ophavsretligt citat efter ophavsretslovens § 22.

Besvaret d. 31-01-2014
AC Sagsnummer 2014-2019


Må studerende godt fotokopiere lærebøger i deres helhed til brug for deres studium?
En bibliotekar ved et uddannelsesbibliotek var i tvivl om, hvorvidt de studerende gerne måtte fotokopiere lærebøger i deres helhed til brug for deres studium. UBVA vejledte om reglerne om privat kopiering, herunder at en studerende gerne må fotokopiere lærebøger m.v. til brug for deres studium.

Besvaret d. 19-02-2014
AC Sagsnummer 2014-263


I hvilken udstrækning må man bruge nodeeksempler, der er beskyttet af ophavsretten?
En underviser ved et dansk musikkonservatorium, der var ved at skrive en bog om musik, ønskede vejledning om retten til at bruge nodeeksempler fra musikværker, der stadig er beskyttet af ophavsret.

UBVA vejledte om, at en sådan brug af andres musikværker kan ske inden for de rammer, som følger af ophavsretslovens § 22 om citat.

Besvaret d. 18-02-2014
AC Sagsnummer 2014-277


Må man indscanne bøger til brug i forskning?
En forsker fra en udenlandsk forskningsinstitution havde behov for at indscanne uddrag af en række bøger på et dansk bibliotek. UBVA vejledte om, at den danske ophavsretslovs § 12 alene tillader personer at indscanne materiale hvis det udelukkende sker til ”personlig brug for fremstilleren og dennes husstand”, og at det ikke er en sådan ”personlig brug”, hvis det sker som led i personens arbejde. UBVA vejledte desuden om, at forskeren lovligt kan fotokopiere eller lade fotokopiere uddrag af bøger på biblioteket. UBVA vejledte endvidere om, at det pågældende bibliotek i et vist omfang vil kunne indscanne uddrag af bøger og sende dem til forskeren, hvis biblioteket har en biblioteksaftale med Copydan Tekst & Node.

Besvaret d. 14-03-2014
AC Sagsnummer 2014-360


Må man optage en oplæsning af en bog, som er beskyttet af ophavsret, og lægge lydoptagelsen på internettet?
En studerende ønskede oplyst, om man må lydoptage en oplæsning af en bog, som er beskyttet af ophavsret, og lægge lydoptagelsen på internettet. UBVA vejledte om, at dette vil være et indgreb i ophavsretten, som kræver samtykke fra forfatteren og/eller forlaget, jf. ophavsretslovens § 2.

Besvaret d. 14-03-2014
AC Sagsnummer 2014-363


Hvem skal man kontakte for at indhente tilladelse til brug af tekster fra bøger?
En akademiker, der ønskede at indtale en række udgivne børnebøger, var i tvivl om, hvem der skulle give tilladelse til dette. UBVA vejledte om, at dette i mange tilfælde vil kræve samtykke både fra forfatteren og forlaget, og at man – hvis man ikke kan finde dem – kan prøve at søge bistand hos Copydan Tekst & Node

Besvaret d. 01-04-2014
AC Sagsnummer 2014-393


Må digitale artikler, der er bestilt fra et andet bibliotek, lagres på en skoles interne netværk?
En bibliotekar på en professionshøjskole spurgte UBVA, om digitale artikler, bestilt fra et andet bibliotek, må lagres på skolens interne netværk. Efter samråd med Copydan Tekst & Node rådgav UBVA om, at artikler bestilt i henhold til den såkaldte interudbanlånsaftale må lægges på nettet i overensstemmelse med vilkårene i aftalen, men at artikler hentet fra betalingsdatabaser derimod falder uden for Copydans aftaler og derfor kun må bruges i henhold til databaseudbyderens vilkår.

Besvaret d. 16-10-2014
AC Sagsnummer 2014-683


Må bibliotekets lånere tage en bog med ud af bibliotekslokalet (uden at låne bogen) for at indscanne eller kopiere den?
En bibliotekar på et universitetsbibliotek ønskede oplyst, om bibliotekets lånere må tage en bog med ud af bibliotekslokalet (uden at låne bogen) for at indscanne eller kopiere den, samt om retten til privat kopiering gælder uanset værkets alder. UBVA vejledte om ophavsretslovens § 12, som indebærer, at en låner kan fotokopiere værker til sin private brug, mens digital kopiering (fx indscanning) af værker kun må ske til ”personlig brug” for låneren og dennes husstand OG ikke på grundlag af et eksemplar, der er ”lånt eller lejet”. UBVA vejledte endvidere om, at den sidstnævnte begrænsning – om at digital kopiering ikke må ske på grundlag af et eksemplar, der er ”lånt” – ifølge Kulturministeriets lovbemærkninger ikke er til hinder for, at en låner indscanner ting på biblioteket, hvorimod låneren ikke må indscanne lånt materiale uden for biblioteket.

Besvaret d. 16-10-2014
AC Sagsnummer 2014-710


Må en underviser bruge tests og vejledninger fra bøger i sin undervisning, som er påført klausuler om, at enhver form for kopiering og brug af materialet er forbudt?
En underviser ønskede at anvende tests og vejledninger fra bøger, som var påført klausuler om, at enhver form for kopiering og brug af materialet var forbudt ifølge ophavsretsloven. UBVA vejledte om, at det pågældende materiale var beskyttet af ophavsret, og at man derfor uden samtykke fra rettighedshaverne kun må råde over materialet inden for rammerne af ophavsretsloven og de relevante Copydan-aftaler. UBVA vejledte endvidere om, at de brugsrettigheder, der følger af ophavsretsloven og Copydan-systemet, kan kan begrænses ved en egentlig aftale. En klausul, der er trykt i en bog, er normalt ikke tilstrækkeligt i denne henseende.

Besvaret d. 07-10-2014
AC Sagsnummer 07-10-2014


Hvilke muligheder har en forsker for at få hjælp ved eventuelle problemer i forhold til forskningssamarbejder?
En forsker ved Københavns Universitet løb ind i nogle problemer i forbindelse med et større forskningssamarbejde. Hun ønskede derfor at kende sin retsstilling, når det kom til forfatterskab og redaktørroller i sådanne forskningssamarbejder.

UBVA vejledte forskeren om normerne for forfatterskab i Den danske kodeks for integritet i forskningen samt lovgivningen om ophavsret. UBVA vejledte endvidere forskeren om, at der kan søges bistand hos den særligt udpegede person til understøttelse af god videnskabelig praksis ved det pågældende fakultet, samt mulighederne for at indgive en klage til Praksisudvalget ved Københavns Universitet.

UBVA anbefalede, at tvisten i første række søgtes løst via den særligt udpegede person eller en anden seniorkollega på fakultetet, som de involverede forskere havde faglig respekt for og tiltro til.


Besvaret d. 07-04-2016
AC Sagsnummer S-2016-008


Kan et bibliotek godt optrykke et eksemplar af en ph.d-afhandling, som biblioteket kun har i elektronisk form?
Et bibliotek ønskede oplyst, om de lovligt kunne optrykke et eksemplar af en ph.d-.afhandling, som alene var tilgængelig i elektronisk form, med henblik på udlån.

UBVA vejledte om, at ph.d.-afhandlingen må antages at være beskyttet af ophavsret, og at dette indebærer, at man ikke uden samtykke fra rettighedshaveren må optrykke denne og gøre det optrykte eksemplar tilgængeligt for udlån, jf. ophavsretslovens §§ 1 og 2 – medmindre andet følger af loven. UBVA vejledte herved om, at ophavsretslovens § 16 kun i helt særlig tilfælde giver visse biblioteker ret til at optrykke materiale mhp. udlån, og at denne bestemmelse efter UBVA’s vurdering ikke kunne anvendes i det foreliggende tilfælde.

Besvaret d. 19-01-2016
AC Sagsnummer S-2016-056


Hvis man gerne vil udgive en række samlede værker af en nu afdød person, skal der så indgås en særlig aftale med arvingerne til afdøde? Findes der et "arvingeaftale-skema"?
En ansat ved et dansk universitet ønskede at udgive en afdød kollegas samlede værker ved på et forlag.

UBVA oplyste, at vedkommende gennem aftale med den afdøde kollegas arvinger skulle sikre sig ret til to ting: 1) redaktion af værkerne forud for udgivelsen og 2) udgivelsen af værkerne i den endelige form.

UBVA anbefalede med hensyn til første punkt, at vedkommende sikrede sig ret til at foretage alle handlinger, der var nødvendige for at foretage redaktionen. Herunder faldt fremstilling af eksemplarer på computer og papir i den nødvendige udstrækning, samt ændring af værkerne på den måde, der var nødvendig for at foretage redaktionen.

UBVA anbefalede med hensyn til andet punkt, at der blev taget udgangspunkt i UBVA-aftalen af 2010.

Der findes ikke et decideret "arvingeaftale-skema", men UBVA kan altid være behjælpelige med at se en eventuel aftale igennem.


Besvaret d. 08-06-2016
AC Sagsnummer S-2016-461


Hvis flere forskere bliver uenige under et forskningssamarbejde, således at en forsker ønsker at trække sig, kan de resterende så kræve at blive krediteret som medforfattere?
En forsker rettede henvendelse til UBVA for at få bistand til at håndtere uenigheder i et forskersamarbejde om retten til at bruge fælles data. Der var uenighed imellem forskerne indbyrdes om metodologi, fortolkning og formidling, og forskeren ønskede derfor at gå videre med sin forskning på egen hånd, hvilket de andre forskere modsatte sig med henvisning til, at de havde krav på medforfatterskab.

UBVA vejledte om, at udgangspunktet for løsning af disse uenigheder kan findes i Den danske kodeks for integritet i forskningen (2014), som bygger på Vancouver-reglerne for forfatterskab. Disse retningslinjer indebærer, at en forsker, der har ydet et væsentligt bidrag til fx tilvejebringelse, analyse og fortolkning af data har krav på at blive tilbudt medforfatterskab på publikationer, der bygger herpå. Det kan give anledning til diskussion, om der foreligger et "væsentligt bidrag", og medforfatterskab kan i praksis være vanskeligt, når der er uenighed om metodologi og fortolkning.

UBVA opfordrede derfor til, at forskerne søgte bistand til at mægle mellem parterne med henblik på at finde en løsning, som var acceptabel for alle parter - fx via "named person" på det pågældende område.

Besvaret d. 13-07-2016
AC Sagsnummer S-2016-485


Må man gerne linke til ophavsretligt beskyttede artikler på internettet?
UBVA blev spurgt, om det er i strid med ophavsretten at linke til ophavsretligt beskyttede artikler, som er frit tilgængelige på en forenings hjemmeside.

UBVA vejledte om, at det følger af EU-Domstolens retspraksis, at en linking ikke indebærer en krænkelse af ophavsretten, hvis dét der linkes til allerede er udgivet med tilladelse fra ophavsmanden. Hvis det der linkes til allerede er udgivet, men uden tilladelse fra ophavsmanden, da skal man vurdere, hvorvidt den som linker har vinding for øje, eller ej.

Hvis den der linker ikke har haft vinding for øje, da er der ikke tale om en ophavsretlig krænkelse, hvis linkingen er sket i god tro og at den der linkede ikke med rimelighed kunne vide, at værket var blevet offentliggjort uden tilladelse fra ophavsmanden.

Hvis den som linker derimod har haft vinding for øje formodes det, at linkingen er sket med fuld kendskab til et ophavsretligt beskyttet værk, og den der linker skal altså føre den nødvendige kontrol med, at det nu også er offentliggjort med ophavsmandens tilladelse. Hvis værket ikke er udgivet med ophavsmandens samtykke er der altså tale om en krænkelse.

Besvaret d. 07-08-2016
AC Sagsnummer S-2016-534


Må en uddannelsesinstitution godt kopiere dele af bøger med henblik på, at lave et kompendium til sine studerende?
Et bibliotek ved en uddannelsesinstitution spurgte, om undervisere måtte kopiere dele af bøger i forbindelse med udarbejdelse af kompendier, som skulle udleveres til deres bachelorstuderende.

I og med, at bøger er ophavsretligt beskyttet efter ophavsretslovens § 1 og at forfatterne til bøgerne derved har eneret til at eksemplarfremstille sine værker og sprede disse er udgangspunktet, at uddannelsesinstitutionen skal have samtykke fra de pågældende ophavsmænd, jf. ophavsretslovens § 2.

UBVA oplyste dog herefter, at det er meget normalt at ophavsmænd har indgået licensaftaler, hvorefter de afgiver samtykke til brug af deres værker. De fleste uddannelsesinstitutioner i Danmark har formentlig indgået en sådan licensaftale gennem Copydan Tekst og Node.

Derfor opfordrede UBVA uddannelsesinstitutionen at undersøge, hvad deres aftale med Copydan Tekst & Node nærmere siger.

På www.kopitilundervisning.dk kan man i øvrigt se en oversigt over, hvad man normalt må og ikke må ifølge Copydans aftaler. Man kan også kontakte Copydan Tekst og Node, hvis man har brug for rådgivning. Kontaktoplysningerne findes på www.tekstognode.dk.

UBVA gjorde til sidst opmærksom på, at ophavsmanden har krav på at blive navngivet på eksemplarer af deres værker i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, jf. ophavsretsloven § 3. Det gælder også, når man laver kompendier med tilladelse fra Copydan.


Besvaret d. 11-08-2016
AC Sagsnummer S-2016-542


Må man gerne arbejde videre på andres litterære værker? Og hvordan forholder det sig i forhold til fanfiction?
Et bibliotek ønskede at vide, hvorvidt man må skrive videre på et litterært værk, hvis man ikke udgiver det. Hertil blev der spurgt, om man må lægge bearbejdelsen på en hjemmeside for fanfiction.

UBVA startede med at fastslå, at litteratur er ophavsretligt beskyttet efter ophavsretslovens § 1. Denne beskyttelse giver i medfør af lovens § 2 ophavsmanden til litteraturen en eneret til at råde over værket – herunder en eneret til at bearbejde det og skrive videre på det.

Herefter anførte UBVA, at man godt kan få ophavsret til sin egen bearbejdelse af en andens værk i medfør af lovens § 4. Dog kan bearbejdelsen ikke udnyttes - herunder gøres tilgængelig for offentligheden, uden at ophavsmanden til det originale værk har givet samtykke hertil.

UBVA anførte også, at der nogle gange kan være tale om fri benyttelse af en bearbejdelse i medfør af lovens § 4, stk. 2. Dette kan dog kun komme på tale såfremt der er sket en intensiv bearbejdelse, således at det gamle værk ikke længere genkendes. Man må altså godt lade sig inspirere af andres værker og idéer uden tilladelse.

UBVA fremhævede dog, at retsstillingen omkring fanfiction og offentliggørelsen af disse er usikker, og UBVA anbefalede derfor, at man grundet den usikre retsstilling tager forbehold og ikke offentliggøre fanfiction på internettet.

UBVA anførte afslutningsvis, at der ikke er noget til hinder for at skrive videre på en historie, hvis man ikke udgiver den/gør den tilgængelig for almenheden.


Besvaret d. 06-09-2016
AC Sagsnummer S-2016-588


Må man gerne tage kopier af avisartikler til eget brug?
En person ønskede vejledning om reglerne om fremstilling af eksemplarer af avisartikler - både fra Danmark og udlandet - til sin egen private brug.

UBVA vejledte om, at sådanne avisartikler normalt er beskyttet af ophavsret, og at adgangen til at fremstille eksemplarer, heraf til privat brug, er nærmere reguleret i ophavsretslovens § 12. Den danske ophavsretslov regulerer adgangen til at fremstille eksemplarer til privat brug i Danmark - også selv om kilderne til eksemplarfremstilling er udenlandske aviser, blade m.v.

Efter ophavsretslovens § 12 må man således gerne tage en digital kopi (fx download af artiklen som PDF) til "personlig brug for dig selv og din husstand", så længe det ikke sker på grundlag af et eksemplar, der er lånt eller lejet. Når det gælder materiale fra internettet, må man dermed gerne gemme en digital kopi heraf til "personlig brug for dig selv og din husstand". Man må desuden gerne fremstille enkelte "analoge kopier" (fx udskrive artikler på papir) til ens "private brug".

Besvaret d. 08-09-2016
AC Sagsnummer S-2016-608


Hvis man som forfatter har overdraget nogle enkeltstående tekster til et forlag, som har udgivet disse, må forfatteren så godt samle sine tekster, og selv udgive dem samlet?
En forfatter havde som freelancer skrevet en række tekster, som var solgt til et forlag. Der var i denne forbindelse ikke indgået nogen skriftlig aftale om, hvad forlaget måtte bruge teksterne til. Forfatteren ønskede nu at samle alle sine tekster i en bearbejdet form i en bogudgivelse, og forfatteren ønskede UBVA's vurdering af, om dette krævede samtykke fra det forlag, som havde udgivet teksterne individuelt.

UBVA vejledte om, at teksterne måtte antages at være beskyttet af ophavsret, og at det måtte lægges til grund, at forfatteren havde overdraget i hvert fald en del af sin ophavsret til det forlag, der havde udgivet teksterne individuelt. Rækkevidden af denne aftale måtte fastlægges ud fra parternes korrespondance og mundtlige drøftelser samt de kendelige forudsætninger for parternes samarbejde. En eventuel tvivl om aftalens rækkevidde måtte komme forlaget til skade, jf. ophavsretslovens § 53, stk. 3. Hvis det herefter måtte lægges til grund, at forfatteren havde bevaret retten til at udgive sine tekster i bogform, følger det af almindelige aftaleretlige regler, at forfatteren har en loyalitetspligt over for det forlag, som har udgivet teksterne enkeltvis. Loyalitetspligten indebærer, at forfatteren ikke må udgive teksterne i bogform, hvis en sådan udgivelse direkte konkurrer med forlaget udgivelse af teksterne enkeltvis.

Besvaret d. 04-10-2016
AC Sagsnummer S-2016-664


Må man oversætte en ophavsretlig beskyttet tekst uden at spørge ophavsmanden om tilladelse?
En ansat på en videregående uddannelsesinstitution spurgte, om man må oversætte en ophavsretlig beskyttet tekst uden at spørge ophavsmanden om tilladelse. Ophavsretten til forlægget omfatter også oversættelser heraf, og det kræver derfor som udgangspunkt samtykke at frembringe en oversættelse og at gøre oversættelsen tilgængelig for almenheden, jf. ophavsretslovens § 4, stk. 1. Det er dog tilladt til lave en oversættelse til sin private brug inden for rammerne af ophavsretslovens § 12.


Besvaret d. 23-03-2015
AC Sagsnummer 2015-322


Hvilke rettigheder er der for brugen af et litterært værk til udsmykning af erhvervslokaler?
En fotograf ønskede at bruge udpluk af litterære værker til udsmykning af nogle erhvervslokaler for en kunde. UBVA vejledte om, at de pågældende litterære værker er beskyttet af ophavsret, og at gengivelse heraf derfor som udgangspunkt kun må ske med rettighedshaverens samtykke. UBVA vejledte endvidere om, at man – uden sådant samtykke – må citere fra offentliggjorte værker efter reglen i OHL § 22.

UBVA anbefalede fotografen at læse om denne citat-regel i ”Ophavsret for begyndere” og at vende tilbage, hvis fotografen – efter at have læst i bogen – fortsat havde spørgsmål om citat.

Besvaret d. 01-04-2015
AC Sagsnummer 2015-339


Må man offentliggøre et historisk værk uden samtykke?
En IT-konsulent spurgte, om man må offentliggøre den historiske bog "Valby Politi, 75 år, 1906-1981" udgivet af Valby Politi i 1981 på nettet uden samtykke.

UBVA vejledte om, at det må man ikke.

Besvaret d. 07-04-2015
AC Sagsnummer 2015-341


Hvilke rettigheder er der for beskyttelse af titler til bøger?
En forfatter ønskede oplyst, om en bestemt titel begyndende med "Turen går til" ville indebære en krænkelse af Politikens Forlags rejsebøger ”Turen går til”.

UBVA foretog en konkret vurdering af forfatterens bog – herunder bogens titel, indhold, grafiske layout m.v. – og anførte, at det ikke kunne udelukkes, at der ville være tale om en krænkelse. UBVA understregede at dette afhang af en helhedsvurdering, og at forfatteren med fordel kunne bede sit forlag vurdere og indestå for titlens lovlighed.

Besvaret d. 08-04-2015
AC Sagsnummer 2015-342


Kræver det samtykke fra tidskriftet, når en ph.d.-studerende i sin ph.d.-afhandling ønsker at optrykke sin egen artikel, som er publiceret i tidsskriftet?
En ph.d.-studerende havde publiceret en videnskabelig artikel i et tidsskrift, som vedkommende nu ønskede at optrykke i sin ph.d.-afhandling, der skulle offentliggøres. Den ph.d.-studerende ønskede oplyst, om dette krævede tidsskriftsforlagets samtykke.

UBVA vejledte om, at dette især afhænger af den forlagsaftale/aftale om publicering, som er indgået med det pågældende tidsskriftsforlag. UBVA vejledte også om, at hvis der er medforfattere til artiklen, kræves disses samtykke i princippet også for at publicering kan ske i anden sammenhæng.

Besvaret d. 30-04-2015
AC Sagsnummer 2015-390


Hvilke rettigheder har man som ophavsmand overfor en andens brug af en titel med særpræg?
En forfatter havde skrevet en bog med en sammensat titel, hvoraf i hvert fald en del af titlen havde et betydeligt særpræg. forfatteren ønskede oplyst, om den kunne skride ind over for en blogger, der anvendte den særprægede del af titlen som overskrift på en række blogindlæg.

UBVA vejledte om, at denne brug sandsynligvis var i strid med ophavsretslovens § 73 (titelbeskyttelse) og ophavsretslovens § 1 (værksbeskyttelse).

UBVA vejledte desuden om, at brugen efter omstændighederne også kunne indebære en overtrædelse af forlagets rettigheder efter varemærke- og markedsføringsloven.

Endelig vejledte UBVA om mulighederne for at rette håndhævelsen mod bloggens forfatter og den kommercielle udbyder af den pågældende blogfunktionalitet.

Besvaret d. 30-04-2015
AC Sagsnummer 2015-430


Er det nok blot at angive kilden ved gengiven af læringsmodeller i undervisning?
Spørgeren ønskede at gengive forskellige teoretiske modeller (fx vedrørende LEAN, organisation, kunderelationer m.v.) i et læringsmateriale, som skulle være tilgængeligt via internettet, og ønskede i denne forbindelse oplyst, om det er tilstrækkeligt at anføre kilden.

UBVA vejledte om, at teoretiske modeller af den anførte art efter en konkret vurdering kan være beskyttet af ophavsret som et ”litterært værk” (evt. som et ”beskrivende værk”), hvis de er udtryk for en personlig skabende indsats, og at der generelt ikke skal så meget til for at opnå en sådan ophavsretlig beskyttelse.

UBVA vejledte endvidere om, at den ophavsretlige beskyttelse af en teoretisk model omfatter den konkrete beskrivelse af modellen (typisk gennem tekst og figurer/diagrammer m.v.), og at beskyttelsen indebærer, at man som hovedregel ikke må gengive den således beskrevne model i et onlinelæringsmateriale som anført, men at der dog gælder nogle undtagelser til denne hovedregel. UBVA pegede her på:

- reglen om citat i ophavsretslovens § 22 (som giver mulighed for citat af tekster, hvorimod det er tvivlsomt, om det er i orden at citere ”beskrivende værker”, dvs. figurer/diagrammer m.v. af den anførte art),

- muligheden for med egne ord (og evt. egne figurer m.v.) at gengive en model i store/overordnede træk, og muligheden for at linke til lovligt tilgængelige beskrivelser af modellerne på internettet

Besvaret d. 30-04-2015
AC Sagsnummer 2015-431


Kræver det tilladelse at gengive et skema (en tabel) fra en anden videnskabelig artikel i forbindelse med udarbejdelsen af konferencebidrag?
En forsker skulle udgive en række konferencebidrag, hvor hver forfatter var blevet bedt om at sikre, at brug af tredjemands materiale var ”clearet”. I ét af konferencebidragene (en videnskabelig artikel) var der en gengivelse af et skema (en tabel) fra en anden videnskabelig artikel, og forskeren ønskede oplyst, om denne gengivelse krævede samtykke fra forfattere til og udgiveren af ”kildeartiklen”.

UBVA vejledte om, at det omtalte skema var beskyttet af ophavsret, men at en gengivelse heraf i en videnskabelig artikel som denne var ok, så længe det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet, jf. ophavsretslovens § 22 og evt. § 23, stk. 1, i det omfang skemaet måtte opfattes som et ”beskrivende værk”. UBVA konstaterede, at der var sket korrekt kreditering og kildeangivelse, men påpegede dog, at kildeangivelsen kunne præciseres i en enkelt henseende. UBVA konstaterede endvidere, at gengivelsen måtte anses for at være i overensstemmelse med artiklens videnskabelige formål. Dermed er gengivelsen lovlig efter dansk ophavsret, uanset forfattere og udgiver af ”kildeartiklen” ikke har samtykket heri . UBVA bemærkede, at spørgsmålet om gengivelsens lovlighed i det tilfælde, at konferencebidragene spredes til modtagere i andre lande, skal afgøres efter ophavsretslovgivningen i hvert af disse andre lande. UBVA vurderede, at det i de lande, som vi normalt sammenligner os med, formentlig er tilladt – på samme måde som i dansk ret – at gengive et skema som dette i en videnskabelig artikel, men at UBVA ikke kunne vurdere dette med sikkerhed. UBVA bemærkede, at man derfor kan overveje at indhente udtrykkeligt samtykke til gengivelsen fra ”kildeartiklens” forfattere og udgiver – men at det næppe er sædvanlig praksis at gøre dette i et tilfælde som dette.

Besvaret d. 01-06-2015
AC Sagsnummer 2015-460


Kræver det tilladelse at udprinte og udlåne ph.d.-afhandlinger?
Et bibliotek ønskede at stille en række ph.d.-afhandlinger til rådighed for lånerne. Ph.d.-afhandlingerne var tilgængelige på internettet, men kunne ikke umiddelbart indkøbes som fysiske eksemplarer, og biblioteket ønskede derfor at printe et eksemplar ud af hver afhandling, som derefter kunne udlånes. UBVA vejledte om, at ph.d.-afhandlinger normalt er beskyttet af ophavsret, og at det herefter som udgangspunkt kræver samtykke at printe et eksemplar heraf og udlåne dette eksemplar. UBVA vejledte endvidere om, at ophavsretslovens § 16, stk. 4, i visse snævert definerede tilfælde giver offentlige og offentligt støtte biblioteker ret til at fremstille eksemplarer af offentliggjorte værker (og e.o. at udlåne sådanne eksemplarer), men at denne bestemmelse næppe kan anvendes her, hvor ph.d.-afhandlingerne er tilgængelige på internettet. UBVA vejledte derfor om, hvordan biblioteket på anden vis kunne hjælpe lånerne med at få adgang til ph.d.-afhandlingerne. UBVA pegede her på, at biblioteket kunne linke til ph.d.-afhandlingerne på internettet, at biblioteket kunne lade lånerne få adgang til personligt gennemsyn af ph.d.-afhandlingerne på teknisk udstyr (fx en computer eller iPad), og at lånerne havde ret til at udskrive et eksemplar af ph.d.-afhandlingerne til deres private brug.

Besvaret d. 10-10-2015
AC Sagsnummer 2015-731


Må man anvende anonymiserede udgaver af studerendes eksamensbesvarelser som led i undervisning?
En underviser ønskede oplyst, om han kunne anvende anonymiserede udgaver af studerendes eksamensbesvarelser som led i sin undervisning, herunder ved at distribuere disse til andre studerende.

UBVA vejledte om, at studerende som udgangspunkt har ophavsret til deres eksamensbesvarelser, og at den påtænkte anvendelse ifølge ophavsretsloven vil kræve deres samtykke.

UBVA vejledte endvidere om, at dette samtykke eventuelt kan indhentes på en systematisk måde i forbindelse med aflevering af opgaverne eller i en generel politik for studerende på den pågældende undervisningsinstitution.

Besvaret d. 01-03-2015
AC Sagsnummer 2015-270


Er en ikke-beskyttet titel, som anvendes af alternative behandlere, beskyttet af ophavsretten?
Det ønskedes oplyst, om en ikke-beskyttet titel, som anvendes af alternative behandlere, var beskyttet af ophavsret. UBVA vejledte om, at en sådan titel som udgangspunkt ikke er beskyttet af ophavsretsloven.

Besvaret d. 01-03-2015
AC Sagsnummer 2015-298


Hvilke krav er der til kildehenvisninger, når man som studerende/forsker bruger citater eller gengiver synspunkter fra andres værker?
Henvendelsen angik de krav, der kan stilles til kildehenvisninger, når man som studerende eller forsker bruger citater eller gengiver synspunkter fra andres værker.

UBVA vejledte om, at det afgørende er, at der er en tydelig henvisning til forfatterens navn og til det værk, som der er tale om, hvilket skyldes både et hensyn til forfatteren (som gerne vil forbindes med sit værk) og til andre, som søger nærmere viden om de anvendte kilder.

UBVA vejledte desuden om, at der ved gengivelse af et citat eller et synspunkt fra et større værk bør anføres et sidetal eller anden præcis angivelse af, hvor det pågældende citat er taget fra.

UBVA henledte opmærksomheden på de standarder, der er udviklet på området (bl.a. APA, Harvard og Chicago citation style), samt software som kan hjælpe med at henvise korrekt i overensstemmelse med disse standarder (RefWorks, Endnote m.fl.). Endelig omtalte UBVA ophavsretslovens regler om navne- og kildeangivelse.

Besvaret d. 01-08-2015
AC Sagsnummer 2015-548


Hvilke regler er der for brugen af Copydan-aftaler, hvis tidskriftet, man vil kopiere fra, angiver, at kopiering ikke er tilladt?
En bibliotekar fra en uddannelsesinstitution oplyste, at et tidsskrift indeholdt følgende udtalelse: "Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug." Bibliotekaren spurgte, om det var rigtigt, eller om hendes institution var berettiget til at kopiere fra tidsskriftet, hvis den havde en aftale med Copydan Tekst & Node.

Efter samråd med Copydan Tekst & Node oplyste UBVA følgende:

Hvis man som institution har en såkaldt "erhvervsaftale" indgået efter ophavsretslovens § 14 - dvs. en aftale, der gør det muligt at fotokopiere artikler internt i virksomheder og offentlige myndigheder mv. - må man på institutionen fotokopiere tidsskrifter, uanset at der måtte stå i de pågældende tidsskrifter, at man ikke må.

Hvis man har en såkaldt "gammel undervisningsaftale" af den slags, som Copydan Tekst & Node tilbød før i tiden i henhold til ophavsretslovens § 13 - og i dag er det kun universiteterne, der stadig kører med dem - må man printe og fotokopiere på den måde, aftalen siger, uanset om der måtte stå noget andet i tidsskrifterne.

Hvis man har en af de nye aftaler om brug af værker i undervisningssammenhæng, som Copydan Tekst & Node tilbyder nu i henhold til ophavsretslovens § 13, og som er indgået af en række uddannel-sesinstitutioner undtagen universiteterne, må kan kopiere fra et analogt forlæg og printe fra et digitalt forlæg i henhold til aftalen med Tekst & Node, uanset om der står andet i det materiale, det handler om. Hvis der derimod er tale om, at man ønsker at digitalkopiere fra et digitalt tidsskrift, som der er tegnet et abonnement på, må man kun kopiere i det omfang, tidskriftet tillader det i sine licensbetingelser.

Besvaret d. 01-11-2014
AC Sagsnummer 2014-876


Må man skrive videre på et litterært værk, hvis man ikke udgiver det?
Et bibliotek ønskede at vide, hvorvidt man må skrive videre på et litterært værk, hvis man ikke udgiver det, og hvornår der er tale om en udgivelse. Hertil blev der spurgt, om man må lægge bearbejdelsen på en hjemmeside for fanfiction.

UBVA anbefalede at man grundet den usikre retsstilling inden for fanfiction tager forbehold og ikke offentliggøre fanfiction på internettet. UBVA svarede hertil at der ikke er noget til hinder for at skrive videre på en historie, hvis man ikke udgiver den/gør den tilgængelig for offentligheden.

Besvaret d. 01-09-2016
AC Sagsnummer 2016-588


Er det tilladt at gøre artikler tilgængelige, der er publiceret i tidsskrifter, der tillader open access, for almenheden?
Et forskningsbibliotek ønskede at gøre artikler, der er publiceret i tidsskrifter, der tillader open access, tilgængelige for almenheden via bibliotekets repositorium. UBVA vejledte om, at dette kræver samtykke fra alle ophavsmænd (M/K) til den pågældende artikel, og at der i denne forbindelse er en formodning for, at alle personer anført som forfattere er ophavsmænd til artiklen, jf. ophavsretslovens § 7, stk. 1. UBVA vejledte videre om, at forfatterne kan bemyndige én forfatter til at give samtykket på hele forfatterkollegiets vegne, og at det ikke vil være usædvanligt, at én forfatter repræsenterer hele forfatterkollegiet i forbindelse med artiklens publicering. Hvis én forfatter giver samtykke til open access-publicering på vegne af hele forfatterkollegiet, indestår den pågældende forfatter for, at vedkommende har fornøden fuldmagt hertil fra de øvrige forfattere, jf. aftalelovens § 25, og forskningsbiblioteket vil i sådanne tilfælde normalt være i god tro om, at offentliggørelse er sket med fornødent samtykke. UBVA anbefalede dog, at hvis en medforfatter til en artikel retter henvendelse til biblioteket for at få fjernet artiklen fra repositoriet, bør artiklen fjernes indtil der er klarhed over, om der foreligger fornødent samtykke eller ej.

Besvaret d. 01-11-2016
AC Sagsnummer 2016-646


Må man fremstille en papirkopi af et speciale lavet i 1993 uden samtykke?
Et forskningsbibliotek ønskede oplyst, om de på bestilling fra en låner måtte fremstille en papirkopi af et speciale fra 1993, hvorpå forfatteren havde påtrykt en klausul om, at "kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den er kun tilladt med forfatterens tilladelse (jf. gældende dansk lov om ophavsret)".

UBVA vurderede, at biblioteket som udgangspunkt gerne må bistå en låner med at fremstille en papirkopi af et værk, jf. ophavsretslovens § 12, stk. 1, forudsat at specialet var et "offentliggjort værk" i lovens forstand, og at denne ret kun kan fraviges ved en egentlig aftale herom. Efter det for UBVA oplyste havde hverken bibliotekets lånere eller biblioteket indgået nogen aftale om fravigelse af ophavsretslovens § 12, og under disse omstændigheder kunne den (ensidigt) påtrykte klausul ikke i sig selv fratage biblioteket og dets lånere de rettigheder, der følger af ophavsretslovens § 12.

Besvaret d. 01-11-2016
AC Sagsnummer 2016-652


Er ophavsretsloven til hinder for, at skoleelever foretager fotokopiering af en bog til deres private brug ved hjælp af en ikke offentligt tilgængelig kopimaskine?
Bestemmelserne i ophavsretsloven er ikke til hinder for, at skoleelever selv fotokopierer en hel bog til deres private brug ved hjælp af en ikke offentligt tilgængelig kopimaskine. Der gælder dog særlige regler med hensyn til nodeudgivelser. I de tilfælde, hvor eleverne har adgang til fotokopimaskiner på skoler, som ikke kan anses for at være anbragt på et offentligt tilgængeligt sted, kan skolerne dog af ordensmæssige eller økonomiske grunde begrænse kopieringsadgangen til et vist antal sider. Eleverne må også gerne lave udskrifter fra ebøger ved hjælp af ’print screen’ funktionen i tilfælde, hvor det til bogen hørende læseprogrammel ikke tillader udskrift, men man skal dog her være opmærksom på, at eleverne (i hvert fald hvis de er myndige) kan have forpligtet sig kontraktligt til ikke at printe på denne måde ved at tiltræde leverandørens licensaftale, som ofte er en forudsætning for, at man kan læse bogen

Besvaret d. 15-12-2017
AC Sagsnummer S-2018-120


Hvorvidt kan der lovligt fremstilles fotokopier af et udgivet litterært værk til brug i en privat læsekreds?
UBVA anførte, at fotokopiering med henblik på deltagelse i en sådan læsekreds udgør "privat brug" og derfor kan være tilladt efter ophavsretslovens § 12, stk. 1. UBVA gennemgik de nærmere betingelser i bestemmelsen.

Som sagen var oplyst, kunne hver deltager af læsekredsen selv lovligt tage en fotokopi af den pågældende novelle. Ét medlem af læsekredsen kunne også fremstille fem fotokopier af novellen (eller få bistand hertil fra en bibliotekar) og derefter dele fotokopierne med de fire andre medlemmer af læsekredsen. UBVA anførte, at dette vil være lovligt, hvis der er tilstrækkelige personlige bånd mellem deltagerne i læsekredsen og antallet af fotokopier ikke overstiger "enkelte eksemplarer". Sidstnævnte afhænger af en konkret bedømmelse af værkets karakter, herunder graden af værkets sårbarhed over for kopiering. Som udgangspunkt er det antaget, at én person normalt kun må fotokopiere en hel bog i 1-2 eksemplarer, mens én person gerne må fotokopiere en artikel eller et kapitel i en bog i 5-6 eksemplarer. På denne baggrund vil fem fotokopier af en novelle, som er udgivet i en novellesamling, formentlig ligge inden for rammerne af begrænsningen om "enkelte eksemplarer".

Såfremt hvert medlem af læsekredsen beder én bibliotekar om at fotokopiere novellen til sig, vil det kunne blive betragtet som en omgåelse af ophavsretslovens § 12, stk. 1, hvis bibliotekaren på denne måde samlet set fotokopierer et større antal fotokopier, end bibliotekaren lovligt kunne have fremstillet for et enkelt medlem af læsekredsen - i hvert fald hvis fotokopierne fremstilles samtidig.


Besvaret d. 01-01-2018
AC Sagsnummer S-2018-121


Hvor langt strækker citat-retten sig?
En kandidat havde sammen med sin tidligere specialevejleder aftalt at skrive en artikel, hvor kandidaten skulle bidrage med et teoriafsnit, mens vejlederen skulle bidrage med empiri fra konkrete forskningsprojekter. Kandidaten sendte i august 2010 et udkast som sit bidrag til vejlederen, men hørte ikke fra vejlederen. I 2012 konstaterede kandidaten, at vejlederen allerede i september 2010 havde udgivet en rapport om det emne, som de havde aftalt at skrive artiklen om. Rapporten indeholdt 4,5 siders ordret gengivelse af kandidatens udkast til teoriafsnit og mindre tekststykker, herunder 11 linjer lange afsnit, fra kandidatens speciale. I rapporten henviste vejlederen i en fodnote til den artikel, vejlederen og kandidaten havde aftalt at lave med angivelse om, at den var ”[…] (i trykken).” Vejlederen henviste også tilsyneladende til kandidatens speciale. Artiklen eksisterede dog ikke.

UBVA vurderede, at udkastet til teoriafsnit og hele specialet som sådant var beskyttet som litterære værker. Det krævede derfor tilladelse fra kandidaten at overtage tekst fra dem, medmindre der var tale om enten banale sætninger eller citat.

Det var tvivlsomt, om de linjer, der var overtaget fra specialet, isoleret set var udtryk for en sådan sproglig originalitet, at de havde selvstændig ophavsretlig beskyttelse, og at overtagelse af dem derfor skulle udgøre en krænkelse. Det var derimod utvivlsomt, at overtagelsen af teoriafsnittet var krænket ved vejlederens overtagelse af det. UBVA understregede, at fodnoten med henvisning til artiklen og specialet ikke kunne gøre brugen af teoriafsnittet til lov citat. For det første fordi man ikke kunne se, hvilke dele af rapporten, der var taget fra kandidatens tekst. For det andet fordi man kun må tage små brudstykker ifølge citat-reglerne, ikke flere sider.

UBVA oplyste, at man har krav på vederlag, erstatning og godtgørelse, hvis nogen krænker ens ophavsret. Desuden kan den, der krænker, straffes. Man kan også forlange de krænkende eksemplarer inddraget.



Besvaret d. Ukendt
AC Sagsnummer S-2012-364


Hvornår kan der kræves vederlag for litterære værker
En forfatter, der havde fået offentliggjort nogle af sine litterære værker på en hjemmeside, var blevet bekendt med, at flere skoler anvendte disse værker i undervisningen, og forfatteren ønskede oplyst, om skolerne skulle betale for denne brug.

UBVA anførte, at de litterære værker er beskyttet af ophavsret, og at det derfor som udgangspunkt kræver forfatterens samtykke, såfremt skoler ønsker at fremstille eksemplarer af værkerne (fx ved print og fotokopiering) og gøre værker tilgængelige for skolens elever (enten på papir eller digitalt). Skolerne må dog gerne linke til hjemmesiden, idet værkerne dér er gjort offentligt tilgængelige med forfatterens samtykke. UBVA anførte videre, at mange skoler har en aftale med Copydan, som giver dem mulighed for - uden samtykke fra forfatteren - at bruge litterære værker til undervisningsformål, hvilket forudsætter betaling til Copydan. Som forfatter til sådanne tekster kan man i en række tilfælde være berettiget til at modtage betaling fra Copydan.

UBVA henviste forfatteren til at kontakte Copydan Tekst og Node for at få nærmere vejledning herom.


Besvaret d. 01-03-2018
AC Sagsnummer S-2018-260


Uploading af licensbelagte artikler
Et bibliotek ønskede oplyst, om en låner, der var ansat i centraladministrationen, måtte lægge licensbelagte artikler op på et internt drev og linke til artiklerne i et nyhedsbrev.

UBVA anførte, at de pågældende artikler måtte antages at være beskyttet af ophavsret, og at den ønskede brug af artiklerne i så fald kræver ophavsmandens (rettighedshaverens) samtykke ifølge de ophavsretlige regler. Svaret på spørgsmålet afhang derfor først og fremmest af, hvad der står i licensbetingelserne for bibliotekets adgang til de pågældende artikler. Hvis den påtænkte brug ikke var omfattet af licensen, ville det være nødvendigt at indhente særskilt samtykke til den påtænkte brug.


Besvaret d. 01-03-2018
AC Sagsnummer S-2018-282


Er det en krænkelse at skrive en tekst, som ligner en andens, uden at være identisk med den?
En dansk professor havde udgivet en bog, som havde visse tekstmæssige ligheder med en amerikansk bog om samme emne. Professorens ledere på universitetet havde derfor begyndt en diskussion af, om disse ligheder begrundede ansættelsesmæssige konsekvenser for professoren.

UBVA vurderede, at den amerikanske forfatter havde ophavsret til sin bog.

Da professorens bog ikke var identisk med den amerikanske forfatters bog, var der tale om et vanskeligt skøn. UBVA vurderede dog, at visse passager i professorens bog lå så tæt op ad den amerikanske forfatters formuleringer, at der var tale om en krænkelse.

UBVA henledte opmærksomheden på, at professoren kunne forsøge at erhverve tilladelse fra den amerikanske forfatters arvinger samt fra det forlag, der havde udgivet bogen. I den forbindelse anbefalede UBVA, at professoren og det danske forlag i så fald tilkendegav for omverdenen, at professorens bog var baseret på den amerikanske og indeholdt passager, der var oversat mere eller mindre direkte med tilladelse fra rettighedshaverne.

UBVA udtalte sig ikke om de forfatteretiske aspekter af sagen, da det faldt uden for UBVA’s kommissorium.


Besvaret d. 01-06-2016
AC Sagsnummer 200500838