Brug af billeder, kunst og bygninger


Er det en krænkelse at gengive andres fotografi i et ugeblad uden tilladelse?
Ja, det vil det oftest være.
I en sag, som UBVA behandlede, havde et dansk ugeblad genbrugt et fotografi uden at have fået tilladelse af den landmand, der havde taget billedet. Landmanden havde tidligere givet en forening lov til at bruge hans billede på deres hjemmeside. Ugebladet mente, at hjemmesiden havde stillet billedet vederlagsfrit til rådighed for de besøgende, og at ugebladet derfor måtte bruge billedet. Landmanden sendte efterfølgende ugebladet en faktura på 2.000 DKK for brugen af fotografiet. Ugebladet afviste at betale med henvisning til tilladelsen fra hjemmesiden.

UBVA vurderede, at landmanden havde ophavsret til fotografiet.

Landmandens tilladelse til at lade hjemmesiden bruge billedet betød ikke, at hjemmesiden dermed også havde fået lov til at lade andre bruge billedet. Ugebladet havde derfor ikke fået gyldig tilladelse til at bruge fotografiet. Det var derfor en ophavsretskrænkelse at ugebladet brugte fotografiet.

UBVA fandt landmandens faktura rimelig, og henstillede til ugebladet, at det betalte beløbet.


Besvaret d. 01-09-2005
AC Sagsnummer 200500613


Må alle bruge et fotografi, hvis man har tilladt nogen at lægge det på nettet?
Ikke nødvendigvis. I en sag, UBVA behandlede, havde et dansk ugeblad genbrugt et fotografi uden at have fået tilladelse af den landmand, der havde taget billedet. Landmanden havde tidligere givet en forening lov til at bruge hans billede på deres hjemmeside. Ugebladet mente, at hjemmesiden havde stillet billedet vederlagsfrit til rådighed for de besøgende, og at ugebladet derfor måtte bruge billedet.

UBVA vurderede, at landmanden havde ophavsret til fotografiet.

Landmandens tilladelse til at lade hjemmesiden bruge billedet betød ikke, at hjemmesiden dermed også havde fået lov til at lade andre bruge billedet. Ugebladet havde derfor ikke fået gyldig tilladelse til at bruge fotografiet.


Besvaret d. 01-09-2005
AC Sagsnummer 200500613


Kan særligt udviklet grus være ophavsretligt beskyttet?
En dansk landskabsarkitekt ved et institut havde udviklet en særlig form for grus, der havde nogle gode egenskaber. Da landskabsarkitekten og instituttet ikke havde aftalt håndteringen af de ansattes ophavsrettigheder, ønskede landskabsarkitekten oplyst, om slotsgruset var ophavsretligt beskyttet, og om han havde rettighederne til det.

UBVA oplyste, at det ikke kunne afvises, at gruset kunne være beskyttet som en slags havearkitektonisk værk. Det ville dog kræve, at landskabsarkitekten havde ladet sig lede af mere æstetiske snarere end rent praktiske og funktionelle overvejelser, og at gruset således var resultatet af en kreativ indsats. UBVA fandt, at det var tvivlsomt, og at det derfor var vanskeligt at forudsige, hvad en domstol måtte mene om det.


Besvaret d. 16-05-2006
AC Sagsnummer 200600264


I hvilket omfang overgår rettighederne til en ansats fotografier til arbejdsgiveren i et ansættelsesforhold?
En kontorassistent havde over en sommer arbejdet ved et turistbureau. Assistentens opgaver bestod i at have kontakt med kunder, oprydning, opvask, mv. Derudover havde assistenten taget fotografier til bureauets hjemmeside og katalog og til en brochure om kirker. Nogle år efter ansættelsen konstaterede assistenten, at bureauet uden tilladelse havde brugt et af fotografierne i annoncer i danske aviser. Bureauet afviste at give assisten betaling for det.

UBVA vurderede, at fotografiet både havde naboretlig beskyttelse efter ophavsretslovens § 70 og muligvis ophavsretlig beskyttelse efter § 1. Det krævede derfor tilladelse fra assistenten at bruge det i reklamer, aviser, mv., medmindre rettighederne til det var gået over til bureauet. Derudover havde assistenten ifølge ophavsretslovens § 3 krav på at blive nævnt ved offentliggørelsen af fotografierne i annoncerne i overensstemmelse med god skik.

UBVA oplyste, at ophavsretten kan gå over til en arbejdsgiver som følge af de almindelige regler om overgang af ophavsret i ansættelsesforhold. De regler siger, at arbejdsgiveren kun får de dele af ophavsretten, der er nødvendige for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor arbejdstageren laver værket.

Turistbureauets sædvanlige virksomhed var at vejlede turister om, hvordan de finder seværdigheder, spisesteder, etc. Derudover udlejede det sommerhuse og solgte souvenirs. Det var derimod ikke sædvanlig virksomhed at indrykke annoncer i aviser. Derfor var den del af ophavsretten, der går ud på at bruge fotografierne i annoncer, ikke overgået til turistbureauet.

Turistbureauet havde dermed krænket assistentens ophavsret ved at bruge fotografierne uden tilladelse og ved at offentliggøre dem uden at kreditere assistenten i overensstemmelse med god skik. Assistenten havde derfor krav på et rimeligt vederlag og godtgørelse. Vederlaget skulle fastsættes til det beløb, som assisten med rimelighed ville kunne have forlangt, hvis assistenten forudgående var blevet bedt om tilladelse til brugen af fotografiet. Assistenten havde også mulighed for at få bureauet idømt straf.

Besvaret d. 03-09-2012
AC Sagsnummer S-2012-462


Giver indsendelsen af et forslag til en idékonkurrence skaberne ophavsret over forslaget?
To arkitekter havde indgivet et projektforslag til moderniseringen af en havn som følge af en åben idekonkurrence udskrevet af en kommune. Det fremgik af konkurrencebetingelserne, at: ”Ejendomsretten til præmierede og indkøbte forslag tilhører konkurrenceudstederen. Ophavsretten forbliver dog altid hos forslagsstilleren." Kommunen præmierede ikke de to arkitekters forslag, men valgte at ”indkøbe” det for 25.000 kr. Der stod dog ikke i konkurrencevilkårene, hvad ”indkøb” nærmere indebar.

Nogle år efter indsendelsen af projektforslaget diskuterede kommunen og de to arkitekter den mulighed, at arkitekterne var med til at videreudvikle havnen sammen med et andet arkitektfirma. Arkitekterne deltog på den baggrund i en workshop, hvor de fremlagde nogle forbedringsforslag. Det førte dog ikke til noget.

Efter yderligere et år erfarede arkitekterne, at kommunen havde vedtaget en lokalplan, der var baseret på deres projektforslag, samt at kommunen var gået i gang med at realisere lokalplanen i havnen. Lokalplanen indeholdt flere elementer fra de to arkitekters projektforslag, herunder det at etablere en kanal, et stisystem, en by-strand og et torv. Lokalplanen henviste udtrykkeligt til, at den tog afsæt i arkitekternes projektforslag.

UBVA vurderede, at de to arkitekters projektforslag var udtryk for frie, æstetiske valg, og at det derfor var originalt og således ophavsretligt beskyttet som bygningskunst. Desuden fandt UBVA, at de aspekter fra projektforslaget, som var overtaget i kommunens projekt, isoleret set var originale, og at de havde en konkretiserings- og detaljeringsgrad, som betød, at der var tale om overtagelse af mere end en abstrakt idé, men derimod af ophavsretligt beskyttet materiale.

Lokalplanen og udførelsen af lokalplanen i havnen var derfor en krænkelse af arkitekternes ophavsret, medmindre kommunen havde fået overdraget ophavsretten til projektforslaget. Det havde den efter UBVA’s vurdering ikke, fordi der udtrykkeligt stod i konkurrencebetingelserne, at ophavsretten blev hos forslagsstilleren.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kommunen ifølge konkurrencebetingelserne fik ”ejendomsretten” til indkøbte projekter. Således betyder det at have ejendomsret, at ejeren kan råde over en fysisk genstand. Ophavsret betyder derimod, at rettighedshaveren kan forbyde eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden. Det at etablere et værk af bygningskunst vedrører ikke alene det at råde over fysiske byggematerialer, men også handlinger, der gør indgreb i ophavsretten. Det er blandt andet en eksemplarfremstilling. At kommunen fik ejendomsretten kunne derfor højst betyde, at kommunen fik ejendomsretten til det fysiske eksemplar af projektforslaget, som arkitekterne havde indsendt i forbindelse med idekonkurrencen.

Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at der i branchen mellem nogle arkitekter og bygherrer var en forestilling om, at det at ”indkøbe” et projektforslag betød, at man fik ophavsretten. Konkurrencevilkårene i den konkrete sag var nemlig helt klare og utvetydige. UBVA bemærkede, at selv hvis brancheforestillingen lagdes til grund og konkurrencevilkårene havde været uklare, ville det følge af specialitetsgrundsætningen, at konkurrencevilkårene måtte fortolkes til fordel for de to arkitekter. Specialitetsgrundsætningen indebærer nemlig, at uklare aftaler skal fortolkes til fordel for ophavsmanden.

UBVA vurderede på den baggrund, at lokalplanen og udførelsen af lokalplanen krænkede de to arkitekters ophavsret.

UBVA oplyste, at når man krænker andres ophavsrettigheder, har man pligt til at betale et rimeligt vederlag, og eventuelt erstatning og godtgørelse. Rettighedshaverne kan også kræve et bygningsværk, der er i strid med ophavsretten, nedrevet. Endeligt er krænkelsen strafbar.

Sagen blev efterfølgende indbragt for domstolene. Retten på Bornholm afgjorde i overensstemmelse med specialitetsgrundsætningen, at kommunen ikke havde del i ophavsretten til det indkøbte konkurrenceforslag. Retten mente dog ikke, at et havneforskønnelsesprojekt, som kommunen siden iværksatte, og som byggede på konkurrenceforslaget, krænkede sidstnævnte, og det gjorde Østre Landsret heller ikke, jf. en dom af 22.12.2016, B-910-16.

Besvaret d. 22-01-2014
AC Sagsnummer S-2013-449


I hvor stor udstrækning overgår ophavsretten til billeder og tekst ved overgang fra en virksomhed til en anden?
En akademisk medarbejder i et amt havde lavet en rapport for amtet, hvor han havde leveret både tekst, billeder og nogle kort. Ved amtsnedlæggelsen i 2007 overgik en del af amtet til at være en kommune. 8 år efter medarbejderens pensionering fra amtet genbrugte den nyoprettede kommune 5 kort, 2 fotografier og en tekst fra medarbejderens rapport i en ny rapport uden tilladelse fra medarbejderen og uden at henvise til ham. Medarbejderen spurgte derfor UBVA, om kommunen krænkede hans ophavsret.

Kortene afspejlede subjektive vurderinger og frie og kreative valg, da andre arkæologer sandsynligvis ville have skabt anderledes kort, hvis de havde været bedt om at lave dem. Teksten var på samme måde udtryk for kreative og frie valg fra medarbejderens side.

UBVA vurderede derfor, at både kortene og teksten var ophavsretligt beskyttede. Fotografierne var beskyttede på naboretligt grundlag efter ophavsretslovens § 70.


Retten til at publicere medarbejderens rapport overgik efter almindelige regler om ophavsret i ansættelsesforhold til amtet som led i medarbejderens ansættelsesforhold med amtet, fordi sådan publicering var en del af amtets sædvanlige virksomhed, da medarbejderen lavede rapporten.

Retten til at genbruge dele af medarbejderens rapport i nye publikationer overgik derimod ikke til amtet, da genbrug ikke var en del af amtets sædvanlige virksomhed.

Det var tvivlsomt, om de rettigheder, der blev overdraget til amtet som led i medarbejderens ansættelsesforhold med amtet, ved amtsnedlæggelsen i 2007 blev videreoverdraget til den nyoprettede kommune.

Men da retten til at genbruge dele af medarbejderens rapport ikke var overgået til amtet som led i medarbejderens ansættelsesforhold med amtet, kunne denne ikke være videreoverdraget til kommunen.

Kommunen havde derfor krænket medarbejderens ophavsret ved at have genbrugt de 5 kort, 2 fotografier og teksten i den nye rapport uden tilladelse fra medarbejderen og uden kreditering af ham.

UBVA vurderede, at en rimelig kompensation for uberettiget brug af de 8 værker ville udgøre 1.500 kr per værk, og tilføjede herudover 3.000 kr for manglende kreditering.

Besvaret d. 21-10-2014
AC Sagsnummer S-2014-493


Hvem tilhørte rettigheden til en ældre tegning, ved brug i reklamefilm?
En dansk tegner havde i begyndelsen af det 20. århundrede indsendt en tegning til en konkurrence udskrevet af virksomhed A. I den forbindelse overdrog tegneren visse af rettighederne til tegningen til virksomhed A. Efter tegneres død, tillod tegnerens enke desuden virksomheden at farvelægge tegningen. Virksomhed A ejes i dag af virksomhed B, som i det 21. århundrede via et reklamebureau lavede en reklamefilm i anledning af virksomhed A’s jubilæum. Reklamefilmen bestod blandt andet af en tegnefilm, der byggede på og bearbejdede tegningen, og hvor tegningens figurer er farvelagt og animeret. Reklamefilmen var blandt andet brugt på internettet og vist i biografer, på storskærm og i TV. Den nuværende rettighedshaver havde uden held forsøgt at indgå aftale med virksomhed B om brugen af tegningen i reklamefilmen. Rettighedshaveren ønskede på den baggrund oplyst, om virksomhed B krænkede ophavsretten til tegningen.

UBVA vurderede, at tegningen var beskyttet efter ophavsretslovens § 1 som et værk af billedkunst. Beskyttelsen var ikke udløbet.

Brugen af tegningen i reklamekampagnen indebar eksemplarfremstilling og offentlig fremførelse, som kræver tilladelse fra rettighedshaveren. Derudover var det muligt, at de ændringer, som reklamefilmen var udtryk for, var i strid med ophavsretslovens § 3, stk. 2, der forbyder ændringer af et værk, der er egnet til at krænke ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse og egenart, medmindre der gives tilladelse.

Da den aftale, tegneren oprindeligt havde indgået med virksomhed A, ikke længere kunne fremskaffes, var det uklart, hvilke rettigheder der var blevet overdraget. UBVA fandt det dog usandsynligt, at de oprindelige aftaler skulle have givet virksomhed A ret til at bruge tegningen og dens figurer i en tegnefilm, som led i en reklamekampagne. UBVA henviste i den forbindelse for det første til, at aftalen mellem tegneren og virksomhed A ikke engang havde givet virksomhed A lov til at farvelægge tegningen, da aftalen mellem enken og virksomhed A om netop det spørgsmål ellers ikke havde været nødvendig. For det andet henvistes til den ophavsretlige specialitetsgrundsætning, som betød, at aftalerne mellem tegneren og virksomhed A, samt mellem enken og virksomhed A, skulle fortolkes til fordel for tegneren, enken og den nuværende rettighedshaver, og at virksomhed A ikke fik en større del af ophavsretten end klart forudsat af parterne. For det tredje henvistes til, at erhververe af ophavsret ikke har ret til at ændre værket, medmindre det er sædvanligt eller klart forudsat.

UBVA fandt derfor, at virksomhed B og reklamebureauet krænkede rettighedshaverens ophavsrettigheder.

UBVA informerede om, at den, der krænker en andens ophavsrettighed, har pligt til at betale et rimeligt vederlag, erstatning for tab, der ikke dækkes af det rimelige vederlag, og eventuelt godtgørelse for ikke-økonomiske tab. Det rimelige vederlag skulle opgøres efter det beløb, som rettighedshaveren kunne have krævet, hvis rettighedshaveren var blevet bedt om tilladelse, inden reklamefilmen blev lavet. UBVA henviste i den forbindelse til nogle takster fra Copydan Billedkunst, der ville være naturlige at tage udgangspunkt i ved beregningen af vederlaget.

Besvaret d. 06-02-2015
AC Sagsnummer S-2015-111


Kræver det ophavsretlig tilladelse at foretage et screenshot af en hjemmeside?
UBVA blev spurgt til om det af en underviser krævede tilladelse i undervisningssammenhæng at foretage et screenshot af en hjemmeside til sine powerpoint-præsentationer.

UBVA udtalte, at det gav anledning til flere overvejelser. Tungtvejende var, at der typisk nok ville være tale om ophavsretligt materiale på disse hjemmesider, og at det derfor altid beror på en konkret vurdering.

I ophavsretslovens § 22 fremgår det, at man må citere fra et offentliggjort værk ”i overensstemmelse med god skik og i det omfang, det betinges af formålet”. Heri ligger imidlertid en række krav, som bl.a. indebærer, at man normalt kun må citere små dele af andres værker (aldrig et andet værk i dets helhed), og at man ”normalt” ikke må citere fotografier og værker af billedkunst m.v. – og kun må citere fra beskrivende værker, hvis de udgør en uadskillelig del af et litterært værk.

§ 23, stk. 1, giver større muligheder for at citere fra kunstværker og beskrivende værker, men kun i ”kritiske og videnskabelige fremstillinger”, hvilket en rent formidlende forelæsning om et emne fx ikke vil være.

I overvejelsen om muligheden skal derfor lægges følgende til grunde:
1) Indeholder hjemmesiden ophavsretligt beskyttet materiale? (Dette vil normalt være tilfældet, men hvis hjemmesiden angår ”lovstof” m.v. kan OHL § 9 føre til, at materialet ikke er beskyttet af ophavsret – i så fald kan man lovligt efter ophavsretsloven gengive materialet)
2) Hvilken type værker er der tale om (litterære værker, billedkunstværker, fotografier, beskrivende værker osv.)
3) Vil skærmshottet være lovligt efter § 22?
4) Vil skærmshottet være lovligt efter § 23, stk. 1?

UBVA vurderede derfor, at der ikke var et entydigt svar på spørgsmålet, da det beror af flere elementer, samt at der også er forskelle på de såkaldte "terms of condition" på de forskellige hjemmesider.

Besvaret d. 31-01-2014
AC Sagsnummer 2014-143


Hvem har ophavsretten til billeder, som er taget som led i arbejdet for en virksomhed?
"Firma 1", der tilbyder værtinder til forskellige events, havde bedt sine værtinder om i arbejdstjenesten for "Firma 2", som de var hyret af, at tage et billede af dem selv i arbejde, til "Firma 1"'s hjemmeside. "Firma 2", der havde hyret værtinderne, mente, at ophavsretten til billederne tilkom dem.

UBVA udtalte, at det som udgangspunkt var den pige som havde taget fotografiet, der havde ophavsretten til billedet, og at "Firma 1" derfor med pigens accept kunne lægge det ud på deres hjemmeside. Dette gjaldt, medmindre pigen ved aftale eller på anden måde havde overdraget ophavsretten til "Firma 2". Der forelå ingen oplysninger om, at dette var tilfældet.

UBVA tog ikke stilling til, om "Firma 1" havde handlet retsstridigt i forhold til "Firma 2" efter andre regler, end de ophavsretlige, herunder markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik.

Besvaret d. 31-01-2014
AC Sagsnummer 2014-153


Hvem har rettighederne til billeder af kendte i tøjmærker fundet på Google?
UBVA blev spurgt til brugen af billeder fra Google af kendte i tøjmærker til brug på en webshop for herre mode.

UBVA udtalte, at billeder fundet via Google som udgangspunkt er beskyttet af ophavsret, og at en kopiering heraf til en webshops hjemmeside derfor som udgangspunkt kræver tilladelse fra den pågældende rettighedshaver. Brug af billeder af kendte i tøjmærker kan også indebære en overtrædelse af andre retsregler.

Besvaret d. 31-01-2014
AC Sagsnummer 2014-168


Må man tage billeder af DR's Ulandskalender fra 1973-i dag og lægge ud på sin Facebook profil i forbindelse med en julekonkurrence?
UBVA blev spurgt, om et bibliotek måtte bruge billeder af DR's Ulandskalender i forbindelse med en julekonkurrence, hvor de så ville kreditere kunstneren efterfølgende.

UBVA udtalte, at der ikke må bruges ophavsretligt beskyttet materiale uden tilladelse fra ophavsmanden og andre, der har rettigheder til materialet, herunder eksempelvis DR. En sådan tilladelse kan efter omstændighederne også komme af Copydan Billedkunst.

Besvaret d. 31-01-2014
AC Sagsnummer 2014-195


Må man fotokopiere avisartikler og hænge dem op i en udstilling?
UBVA udtalte at det krævede tilladelse, da avisartikler er ophavsretligt beskyttet.

Besvaret d. 16-10-2014
AC Sagsnummer 2014-131


Kan man lovligt bruge fotografier fra internettet som forlæg for sin malerkunst?
En akvarelmaler ønskede at vide, om man lovligt kan bruge fotografier fra internettet som forlæg for sin malerkunst. Da fotografier normalt vil være ophavsretligt beskyttet, gav UBVA kunstmaleren nærmere vejledning om de ophavsretlige regler, herunder at et akvarelmaleri kan være et eksemplar af fotografiet, som kræver fotografens (evt. ophavsmandens) samtykke, idet man dog lovligt kan frembringe sådanne malerier til sin private brug.

Besvaret d. 17-10-2014
AC Sagsnummer 2014-175


Hvordan er den ophavsretlige stilling til et fotografi af et kunstværk, hvor kunstneren døde for over 70 år siden?
Et bibliotek spurgte, hvordan ophavsretten er i forhold til et fotografi af et kunstværk, der er skabt af en kunstner, som døde for over 70 år siden.

UBVA udtalte at ophavsretten til selve kunstværket var udløbet efter de 70 år, men at affotograferingen typisk vil være beskyttet af § 70 og eventuelt også efter § 1. UBVA rådede derfor spørgeren til at indhente tilladelse til fotografiet før brugen.

Besvaret d. 03-03-2014
AC Sagsnummer 2014-288


Hvordan er ophavsrettens stilling til billeder fundet på nettet i forbindelse med en ph.d.-afhandling?
En forsker ønskede i sin ph.d.-afhandling at gengive nogle fotografier, som han havde fundet på internettet, samt et billede, som han tidligere havde fået tilladelse til at gengive i en anden bogudgivelse. UBVA vejledte forskeren om, at fotografier normalt er beskyttet af ophavsret og derfor kun må gengives med samtykke fra rettighedshaveren, men at det dog var tilladt at gengive fotografier i ”kritiske og videnskabelige fremstillinger” efter den særlige bestemmelse i ophavsretslovens § 23, stk. 1. UBVA vejledte om indholdet af denne regel. UBVA vejledte endvidere forskeren om, at en gengivelse af det omtalte billede fra en tidligere bogudgivelse krævede særskilt samtykke fra rettighedshaveren til billedet.

Besvaret d. 01-03-2014
AC Sagsnummer 2014-326


Må man lovligt indsætte et billede fra internettet i sin eksamensopgave?
En studerende ønskede oplyst, om hun lovligt kunne indsætte et billede fra internettet i sin eksamensopgave. Det fremgik af hjemmesiden, at billedet kunne være beskyttet af ophavsret. UBVA anbefalede, at den studerende undersøgte, om hendes uddannelsesinstitution har en undervisningsaftale med Copydan Billedkunst, idet brugen af billedet i eksamensopgaven i så fald var lovlig. UBVA vejledte endvidere om, at denne brug i mange tilfælde vil være ulovlig, hvis der ikke foreligger en sådan aftale med Copydan Billedkunst.

Besvaret d. 01-10-2014
AC Sagsnummer 2014-712


Kræver det samtykke fra kunstnerne at lave en bog med billeder af donerede kunstværker, som er ophængt på en offentlig forskningsinstitution?
UBVA vejledte om, at det kræver tilladelse efter ophavsretsloven at udgive en publikation med billeder af et universitets kunstværker, uanset om bogen skulle sælges eller kun gives væk. UBVA henledte bl.a. opmærksomheden på, at det var tvivlsomt, om publikationen ville være omfattet af ophavsretslovens § 23, stk. 1, som tillader ikke-erhvervsmæssig gengivelse af offentliggjorte kunstværker i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten. UBVA fremhævede desuden, at brugen formentlig ikke ville være lovlig efter § 24, stk. 2, der tillader ikke-erhvervsmæssig afbildning af kunstværker, der er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej, medmindre kunstværkerne er hovedmotivet. UBVA vejledte endelig om den mulighed at rette henvendelse til Copydan Billedkunst.

Besvaret d. 07-10-2014
AC Sagsnummer 2014-735


Behøver videnskabelige artikler, der indeholder ophavsretligt beskyttede billeder, at indhente samtykke fra disse rettighedshavere inden publicering?
Et videnskabeligt tidsskrift, der udkommer online som open access-tidsskrift, havde modtaget en artikel, hvori var gengivet en række billeder, som var beskyttet af tredjemands ophavsret. Tidsskriftet ønskede svar på ovenstående spørgsmål omkring, hvorvidt det var nødvendigt, at indhente samtykke fra de pågældende rettighedshavere i forhold til de pågældende billedgengivelser.
UBVA vejledte om, at gengivelsen formentlig ville være tilladt i Danmark efter bestemmelsen i den danske ophavsretslovs § 23, stk. 1, og at gengivelsens omfang formentlig navnlig må afhænge af, hvad artiklens videnskabelige formål med rimelighed kan betinge. UBVA vejledte endvidere om, at når gengivelsen sker på internettet, er der en risiko for, at gengivelsen vil blive anset for at udgøre en ophavsretskrænkelse efter lovgivningen i andre lande. Da ophavsretten ikke er harmoniseret på dette punkt (ikke en gang i EU), kan det ikke siges med sikkerhed, om gengivelsen kan være ulovlig efter andre landes lovgivning. UBVA foreslog tidsskriftet at overveje, om det som led i en eventuel forhandling med rettighedshaveren om et samtykke til gengivelsen med fordel kunne påpeges, at gengivelsen måtte antages at være lovlig efter dansk ret, og formentlig også efter mange andre EU-landes ophavsretslovgivning, jf. herved Infosoc-direktivets art. 5(3)(a).

Besvaret d. 23-01-2016
AC Sagsnummer S-2016-026


Skal man kreditere ophavsmanden til nogle billeder, som man bruger på sin hjemmeside?
En forskningsinstitution ønskede nærmere vejledning om reglerne for kreditering af fotografer ved brug af billeder på deres hjemmeside.
UBVA vejledte om, at billeder normalt er beskyttet af ophavsret, og at fotografen/ophavsmanden har krav på navngivelse i overensstemmelse med hvad god skik kræver, jf. nærmere ophavsretslovens § 3, stk. 1. Kreditering bør derfor ske, når det må anses for en ”rimelig og hæderlig handlemåde” at gøre det, og udgangspunktet må formentlig være, at der altid bør ske kreditering, når der bruges billeder på internettet, medmindre fotografen/ophavsmanden har givet et konkret samtykke til brug af billederne uden kreditering på den pågældende hjemmeside.

Besvaret d. 06-01-2016
AC Sagsnummer S-2016-025


Er universitetsspecialer omfattet af begrebet ”kritiske og videnskabelige fremstillinger” i bestemmelsen § 23, stk.1?
Der er ikke taget stilling til dette spørgsmål i lovens forarbejder, og der foreligger heller ingen domme herom. UBVA vejledte om, at en ”kritisk fremstilling” ifølge forarbejderne er et værk, der har et ”kritisk formål” – i modsætning til en ”alment oplysende fremstilling”, som ikke omfattes af bestemmelsen. Retspraksis viser, at der skal foretages en meget konkret vurdering heraf. Meget taler for at et typisk universitetsspeciale har et tilstrækkeligt ”kritisk formål” til at være omfattet af bestemmelsen, og på mange områder skrives universitetsspecialer under anvendelse af fagets videnskabelige metoder, hvorved det nærmer sig en ”videnskabelig fremstilling”, som også er omfattet af bestemmelsen. UBVA konkluderede, at spørgsmålet ikke kan betragtes som afklaret.

Besvaret d. 24-01-2016
AC Sagsnummer S-2016-079


Må man gerne tage billeder af fotografier af tøjdesigns og publicere dem i en fagbog? Herunder specielt lommedesigns?
En person ønskede oplyst, om vedkommende uden samtykke kunne affotografere og gengive en række forskellige typer af "lommedesigns" i en fagbog om lommer.

UBVA vejledte om, at "lommedesign" kan være beskyttet mod eftergørelse efter ophavsretlige regler, designretlige regler og regler i markedsføringsloven. Hvis et lommedesign er beskyttet af ophavsret, vil gengivelse heraf i en fagbog normalt kræve samtykke fra designeren eller en tilladelse fra Copydan, og designeren har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med god skik, jf. både lovens § 2 og § 3.

Hvis et lommedesign er beskyttet efter designretlige eller markedsføringsretlige regler, vil det normalt være tilladt at gengive designet i en fagbog om lommer i overensstemmelse med god forretningsskik, forudsat at "kilden" angives, hvilket her sigter til det tøjfirma el. lign., som udnytter det pågældende design.

UBVA anførte desuden, at hvis fagbogen skulle udgives på internettet og/eller i andre lande, kan det være nødvendigt tillige at undersøge lovgivningen i andre lande.

Besvaret d. 12-07-2016
AC Sagsnummer S-2016-480


Må man gerne dele gif-filer og memes på internettet uden samtykke?
En person ønskede oplyst, om - og i så fald under hvilke betingelser – det er tilladt at dele såkaldte ’memes’ og gif-filer på internettet. En ’meme’ skal forstås som et billede eller et videoklip, der tilføjes en tekst, som har til formål at give billedet eller videoen en humoristisk effekt. En gif-fil skal forstås som en fil, der indeholder en kort sekvens af billeder.

UBVA oplyste, at sådant materiale oftest er både ophavsretligt og naboretligt beskyttet. F.s.v.a. ’memes’ kan sådan beskyttelse følge af ophavsretslovens §§ 1, 65, 66, 67, 69 og 70. F.s.v.a. gif-filer kan beskyttelsen følge af ophavsretslovens §§ 1, 65, 67, 69 og 70. Beskyttelse indebærer, at ’memes’ og gif-filer er underlagt de ophavsretlige enerettigheder. Ved deling på internettet er særligt eksemplarfremstillings- og overføringsretten relevante.

UBVA oplyste, at download og efterfølgende gen-upload af en ’meme’ eller en gif-fil indebærer to eksemplarfremstillinger. At materialet gøres tilgængeligt på en internetside indebærer derudover en overføring til almenheden. UBVA anbefalede derfor, at personen undlod denne form for deling.

UBVA oplyste derimod, at det er tilladt at linke til materiale på internettet, hvis det er lagt ud på internettet med rettighedshavernes samtykke. Det gælder også ved ”embedded” linking, hvor det ser ud som om, at det materiale, der linkes til, er indkodet på den side, der linker til materialet. Der er ikke pligt til at foretage kildeangivelse ved sådan linking.

UBVA oplyste dog, at det er uafklaret, om linking til materiale, der ikke er lagt ud på internettet med rettighedshaverens samtykke, kræver rettighedshaverens samtykke. UBVA anbefalede derfor, at personen ikke linker til materiale på internettet, medmindre vedkommende er helt sikker på, at det er tilgængelig gjort på den side, der linkes til, med rettighedshaverens samtykke.

Det bemærkes, at retstilstanden vedrørende linking efterfølgende er blevet mere afklaret. Se herom i UBVA's informationsbog "Ophavsret for begyndere - en bog til ikke-jurister" på www.ubva.dk (under "publikationer").


Besvaret d. 09-08-2016
AC Sagsnummer S-2016-484


Må man som ph.d.-studerende gengive offentliggjorte kunstværker i ens ph.d.-afhandling? Og i bekræftende fald, må man så også gøre det, hvis man offentliggør ph.d.-afhandlingen på internettet?
En uddannelses- og forskningsinstitution ønskede vejledning om, hvorvidt ph.d.-studerende i deres afhandlinger kan gengive offentliggjorte kunstværker (i form af fotos/billeder m.v.) i deres ph.d.-afhandlinger efter undtagelsesreglen i ophavsretslovens § 23, stk. 1 (reglen om "kunstcitat"), herunder om reglen også kan bruges ved offentliggørelse af ph.d.-afhandlingerne på internettet.

UBVA vejledte om betingelserne for at bruge § 23, stk. 1, herunder at bestemmelsen ikke tillader gengivelse i erhvervsøjemed. UBVA vejledte om, at en gengivelse af offentliggjorte kunstværker i ph.d.-afhandlinger efter § 23, stk. 1, er lovlig, hvis bestemmelsens betingelser er opfyldt. UBVA vejledte desuden om, at det ikke er helt klart, om bestemmelsen tillader en gengivelse i en ph.d.-afhandling, der tilgængeliggøres på internettet, men at meget peger i retning af, at reglen også kan anvendes til dette. Kontakt gerne UBVA for nærmere information omkring denne usikre retsstilling.

Besvaret d. 26-09-2016
AC Sagsnummer S-2016-628


Hvis man som forfatter gerne vil lave en designbog, og deri gengive fotografier af diverse kunstindustrielle produkter, må man så det?
En forfatter ønskede at udgive en designbog, hvori der skulle optages fotografier af forskellige kunstindustrielle produkter. Forfatteren ønskede oplyst, om det krævede tilladelse at bringe sådanne fotografier i bogen.

UBVA vejledte om, at kunstindustrielle produkter som udgangspunkt er beskyttet af ophavsretsloven som "kunstneriske værker", og at denne beskyttelse varer i 70 år efter ophavsmandens død.

Ophavsretten indebærer, at det som udgangspunkt kræver ophavsmandens tilladelse at bringe fotografier af de kunstneriske værker i en bog som den påtænkte.

Der gælder nogle undtagelser hertil. Det er fx tilladt at gengive kunstværker i "kritiske eller videnskabelige fremstillinger" efter ophavsretslovens § 23, stk. 1, og kunstværker kan også bl.a. gengives i visse "kunstkataloger" efter ophavsretslovens § 24, stk. 1.

De foreliggende oplysninger gav ikke UBVA noget sikkert grundlag for at vurdere, om den påtænkte bogudgivelse kunne rummes inden for disse undtagelsesregler.

Besvaret d. 19-10-2016
AC Sagsnummer S-2016-676


Må man godt bruge tegneseriestriber og stilbilleder fra film i sin ph.d.-afhandling, eller skal man indhente samtykke først?
En forsker ønskede at gengive en tegneseriestribe og nogle stillbilleder fra film, som var beskyttet af ophavsret, i sin ph.d.-afhandling.

UBVA vejledte om, at dette som udgangspunkt kræver tilladelse fra de pågældende rettighedshavere, men at ophavsretsloven indeholder nogle undtagelsesregler, som giver visse muligheder for at gengive denne form for materiale i en ph.d.-afhandling.

UBVA vejledte om, at citatreglen i ophavsretslovens § 22 som udgangspunkt ikke giver ret til at gengive en tegneseriestribe eller stillbilleder fra film, hvorimod § 23, stk. 1, tillader gengivelse af "kunstværker" i bl.a. en ph.d.-afhandling, forudsat at en række betingelser er opfyldt, herunder at gengivelsen ikke sker i erhvervsøjemed.

UBVA vejledte desuden om, at Copydan Billeder i visse tilfælde kan give tilladelse til at gengive kunstværker i fx erhvervsmæssigt øjemed.

Til slut vejledte UBVA om, at udgivelse af en ph.d.-afhandling på et forlag ofte vil indebære, at forlaget stiller krav om "clearing" af rettigheder til tredjepartsmateriale som fx en tegneseriestribe og stillbilleder fra film, og at arbejdet med at indhente disse tilladelser således kunne være givet godt ud, hvis forskeren havde planer om at søge sin afhandling udgivet på et forlag.

Besvaret d. 19-10-2016
AC Sagsnummer S-2016-683


Er det tilladt at gengive "skærmbilleder" fra et EDB-program i en dansk undervisningsbog omhandlende brugen af programmet.
En forfatter ønskede oplyst, om der lovligt kan gengives ”skærmdumps” fra et edb-program i en dansk undervisningsbog om brug af det pågældende edb-program. UBVA vejledte om, at ”skærmdumps” fra et edb-program vil indeholde en gengivelse af edb-programmets ikoner, grafiske layout, tekster m.v., og at alle disse elementer kan være beskyttet af ophavsret, hvilket indebærer, at en sådan gengivelse som udgangspunkt kræver samtykke fra den relevante rettighedshaver (ofte softwareproducenten). UBVA vejledte om, at det i nogle tilfælde uden samtykke er muligt at gengive indhold efter ophavsretslovens regler om citat (§ 22) og gengivelse af kunstværker m.v. (§ 23), men at disse regler ikke giver hjemmel til at gengive ”skærmdumps” med edb-programmets grafiske elementer i en undervisningsbog. UBVA anførte, at man – i stedet for skærmdumps – gerne må referere edb-programmets indhold og funktioner (med sine egne ord) i undervisningsbogen.

Besvaret d. 30-06-2015
AC Sagsnummer 2015-515


Er der ophavsretlige problemer i reproduktionen af en magasinforside fra 1930'erne?
Et museum ville gerne reproducere en fransk magasinforside fra 1930’erne og ønskede oplyst, om der var nogle ophavsretlige problemer i dette.

UBVA vejledte om, at magasinforsiden kan være et litterært/kunstnerisk værk, der i Danmark er beskyttet af ophavsret efter reglerne i ophavsretsloven, og at denne beskyttelse varer indtil 70 år efter ophavsmanden/ophavsmændenes død. Denne beskyttelse indebærer, at det som udgangspunkt kræver samtykke at gengive magasinforsiden i Danmark.

Besvaret d. 20-08-2015
AC Sagsnummer 2015-577


Er det tilladt at benytte bogomslag til markedsføring på et biblioteks hjemmeside?
Et kommunalt bibliotek ønskede at bruge en række bogomslag i foldere om de pågældende bøger, som bl.a. skulle være tilgængelige på bibliotekets hjemmeside. UBVA vejledte biblioteket om, at bogomslag normalt er ophavsretligt beskyttet, og at en sådan brug af bogomslag derfor som udgangspunkt kræver samtykke, i praksis normalt fra det pågældende forlag. UBVA vejledte desuden biblioteket om den aftale, som er indgået mellem Kommunernes Landsforening og Copydan Tekst og Node, der giver kommunale biblioteker ret til – på visse betingelser – at bruge en række bogomslag bl.a. på internettet. UBVA opfordrede biblioteket til at undersøge, om det var omfattet af denne aftalelicens.

Besvaret d. 07-10-2015
AC Sagsnummer 2015-721


Hvilke regler findes der om brug af tredjemands fotografier?
En forfatter havde udarbejdet en bog om en kendt kunster, hvori forfatteren foretog en analyse af kunstnerens mulige inspiration fra andre kunstnere m.v. Bogen indeholdt i denne forbindelse et stort antal fotografier, som forfatteren havde vanskeligt ved at få ”clearet rettighederne” til at gøre brug af. Bogen ønskedes udgivet i hele verden.

UBVA vejledte om, at det vil afhænge af ophavsretslovgivningen i hvert enkelt land, hvor bogen udgives, om brugen af tredjemands fotografier er lovlig eller ej. Det er meget omkostningskrævende at undersøge ophavsretslovgivningen i et større antal lande, og normalt vil forlag derfor kræve, at der indhentes udtrykkeligt samtykke til brug af tredjemands fotografier. UBVA vejledte videre om, at det i mange lande kan være tilladt at bruge tredjemands fotografier, fx efter regler om citat eller ”fair use”.

I Danmark er det således i et vist omfang tilladt at gengive andres fotografier i en ”kritisk fremstilling”, hvilket dette bogværk formentlig må anses som. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det er vanskeligt at undersøge grænserne for brug af andres fotografier uden samtykke i et større antal lande. UBVA vejledte endvidere om risikoen ved at krænke andres ophavsret i form af sanktioner m.v.

Besvaret d. 07-10-2015
AC Sagsnummer 2015-723


Hvilke rettigheder er der forbundet med en affotografering af et pladecover?
En bibliotekar på et folkebibliotek rettede henvendelse til UBVA i anledning af, at en låner ønskede bibliotekets bistand til at skaffe en affotografering af et pladecover. Den pågældende plade, som var en ældre udgivelse, fandtes alene på Statsbiblioteket, hvorfra det ikke kunne udlånes. Statsbiblioteket havde afvist at bistå med at affotografere pladecoveret med henvisning til reglerne om ophavsret. UBVA vejledte om, at et pladecover kan være et kunstværk, der er beskyttet af ophavsret, jf. ophavsretslovens § 1. Ophavsretten varer i 70 år efter ophavsmandens død. De foreliggende oplysninger gav ikke sikkert grundlag for at vurdere, om ophavsretten til pladecoveret kunne være udløbet. UBVA vejledte endvidere om, at hvis pladecoveret (stadig) er ophavsretligt beskyttet, kræver det normalt tilladelse af affotografere/kopiere det. De almindelige Copydan-aftaler, som er indgået med bibliotekerne, omfatter ikke pladecovers. UBVA pegede derfor på mulighederne for at fremstille eksemplarer til lånerens private brug (eller til personlig brug for låneren og dennes husstand) efter ophavsretslovens § 12. UBVA vejledte nærmere om indholdet af denne bestemmelse, herunder at biblioteket ikke kunne fremstille en digital kopi af pladecoveret til lånerens brug, men at biblioteket godt kunne fremstille en fotokopi af pladecoveret til lånerens private brug. UBVA tilbød yderligere telefonisk vejledning om spørgsmålet.

Besvaret d. 05-11-2015
AC Sagsnummer 2015-830


Kan en hjemmeside som bryder med ophavsretten blive erstatningsansvarlig for salg af en fotografs billeder?
En fotograf havde taget nogle fotografier af en model og aftalt med modellen, at ethvert salg af fotografierne krævede en aftale herom med fotografen. Fotografen havde nu konstateret, at modellen udbød fotografierne til salg via en hjemmeside på internettet, og fotografen ønskede oplyst, om den pågældende hjemmeside kunne gøre erstatningsansvarlig for salg af fotografierne i strid med fotografens rettigheder.

UBVA vejledte om, at fotografen havde ophavsret til sine fotografier, jf. ophavsretslovens §§ 1 og 70, og at fotografierne derfor ikke uden fotografens samtykke kunne udbydes til salg via internettet. Modellen kan derfor ifalde erstatningsansvar ved at have gjort de pågældende fotografier tilgængelige for almenheden på den pågældende hjemmesiden uden fotografens samtykke.

UBVA vejledte endvidere om, at hjemmesiden som udgangspunkt ikke kan gøres erstatningsansvarlig i denne situation, men at fotografen havde mulighed for at bede hjemmesiden om straks at fjerne de pågældende fotografier fra hjemmesiden (notice-and-takedown).

UBVA henviste herved fotografen til en vejledning på hjemmesiden om fremsættelse af sådanne anmodninger om fjernelse af indhold på hjemmesiden


Besvaret d. 01-03-2015
AC Sagsnummer 2015-282


Kan museer ophavsretligt forbyde gengivelse af fotografering af deres kunstværker?
Et forlag spurgte, om museer ophavsretligt kunne forbyde gengivelse af fotografier af deres kunstværker, efter at værkernes beskyttelsestid var udløbet.

UBVA rådgav om, at museer ikke har ophavsrettigheder til billeder, hvortil ophavsretten er løbet ud. Derimod kan museer evt. have rettigheder til affotograferinger af billederne, hvis de selv har stået for fotograferingen eller hvis de har overtaget retten fra fotograferne.

Besvaret d. 03-01-2015
AC Sagsnummer 2015-292


Må man dele andres screendumps af ophavsretlige beskyttede avisartikler?
Et bibliotek ønskede oplyst, om de på deres officielle Facebook-side kunne ”dele” en privatpersons deling af et opslag, hvori der indgik et screendump af en avisartikel.

UBVA vejledte om, at den pågældende artikel må formodes at være beskyttet af ophavsret. Spørgsmålet var derfor først og fremmest, om delingen var sket med eller uden samtykke fra avisen/journalisten. Hvis delingen var sket uden et sådant samtykke, måtte delingens lovlighed afhænge af, om den opfyldte citatbetingelserne, jf. ophavsretslovens § 22. UBVA vejledte generelt herom, men kunne ikke foretage en nærmere konkret vurdering heraf uden nærmere kendskab til artiklen og delingens karakter.


Besvaret d. 01-10-2015
AC Sagsnummer 2015-617


Må man bruge screendumps i undervisningen?
En underviser på et dansk universitet ønskede at bruge ”skærmdumps” fra forskellige hjemmesider i et e-læringsmateriale, som skal udgives på platformen www.coursera.org.

Da skærmdumps ofte vil indebære en gengivelse af ophavsretligt beskyttet materiale, blev underviseren vejledt om de ophavsretlige regler, herunder reglerne om citat og mulighederne for at indhente samtykke fra relevante rettighedshaveren til den påtænkte brug.

Underviseren blev endvidere vejledt om, at selv om en brug måtte være lovlig efter dansk ret, er den ikke nødvendigvis lovlig i de andre lande, som e-læringsplatformen henvender sig til, hvilket kunne tale, at man søger at indhente samtykke til den påtænkte brug fra de berørte rettighedshavere.

Besvaret d. 01-01-2014
AC Sagsnummer 2014-000


Indebærer en lignende figur af en beskrivelsesmodel en ophavsretlig krænkelse?
En forsker, der havde udviklet en beskrivelsesmodel, som han i en bog havde gengivet grafisk (som en figur), ønskede UBVA’s vurdering af, om en lignende figur i en lærebog indebar en krænkelse af hans ophavsret.

UBVA vurderede, at forskerens beskrivelsesmodel formentlig var var beskyttet af ophavsret efter ophavsretslovens § 1, stk. 1 (som et litterære værk) og/eller efter § 1, stk. 2 (som et beskrivende værk). UBVA gav en udførlig vejledning om kriterierne for, hvornår der foreligger en ophavsretskrænkelse. Disse kriterier forudsætter en meget konkret sagkyndig vurdering, som der ikke var tilstrækkelige oplysninger til at foretage præcist.

På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderede UBVA dog, at meget tydede på, at der forelå en ophavsretskrænkelse. UBVA vejledte også om mulighederne for at gengive bearbejdelser af andres figurer i egne værker.

Besvaret d. 01-12-2014
AC Sagsnummer 2014-830


Er det tilladt i en ph.d.-afhandling, som ikke udgives, at inkludere billedmateriale uden samtykke?
En ph.d.-studerende spurgte UBVA, om det er tilladt i en ph.d.-afhandling, som ikke publiceres, at inkludere billedmateriale uden at få samtykke fra rettighedshaveren.

UBVA vejledte om, at billedmateriale er ophavsretligt beskyttet, og at brug som udgangspunkt kræver ophavsmandens tilladelse jf. ophavsretslovens § 2. Hertil er der en undtagelse, der kendes som kunst-citatreglen. Kunstcitatreglen siger, at man gerne må bruge billedmateriale i en afhandling, såfremt man bruger det for at illustrere teksten i afhandlingen. Reglen gælder også, hvis afhandlingen måtte blive udgivet af ens forskningsinstitution. Reglen gælder dog ikke, hvis afhandlingen måtte blive udgivet på et kommercielt forlag.

Besvaret d. 01-12-2014
AC Sagsnummer 2014-894


Hvorvidt kræver det tilladelse at gengive installationsbilleder fra egne tidligere udstillinger på sin hjemmeside?
Et museum ønskede oplyst, hvorvidt det krævede tilladelse at gengive installationsbilleder fra museets tidligere udstillinger på museets hjemmeside, såfremt de pågældende billeder medtog gengivelser af udstillede kunstværker, så længe de pågældende kunstværker kun indtog en underordnet rolle i den pågældende sammenhæng. UBVA vejledte om, at en sådan gengivelse af kunstværker som udgangspunkt kræver ophavsmandens tilladelse, men at en rent bagatelagtig gengivelse af kunstværker i en sammenhæng som anført må antages at være tilladt efter princippet om "de minimis non curat lex" (loven interesserer sig ikke for bagateller), selv om dette princip ikke er generelt lovfæstet i ophavsretsloven. UBVA vejledte nærmere om dette princips indhold og grænser.

Besvaret d. 15-10-2016
AC Sagsnummer 2016-728


Hvilke regler er der for afbildning af bygninger?
En person søgte vejledning om reglerne om afbildning af bygninger, herunder i erhvervsmæssigt øjemed.
UBVA vejledte om, at bygninger kan være beskyttet af ophavsret (som et arkitektonisk værk), hvilket indebærer, at det som udgangspunkt kræver ophavsmandens tilladelse af afbilde bygninger. Ophavsretsloven indeholder dog en væsentlig undtagelse hertil, idet det fremgår af lovens § 24, stk. 3, at bygninger frit må afbildes. UBVA vejledte nærmere, om at den tilladte "afbildning" efter § 24, stk. 3, omfatter affotografering, aftegning, gengivelse på internettet m.v. Derimod er gengivelse i en tredimensional form ikke tilladt efter § 24, stk. 3.

Besvaret d. 15-11-2016
AC Sagsnummer 2016-767


Er det tilladt at benytte sig af billeder af produkter fra hjemmeside i forbindelse med en spørgeundersøgelse?
En studerende på et dansk universitet ønskede som led i sit speciale at lave en online-undersøgelse af danske og tyske forbrugeres oplevelser af en række dagligvarer, som markedsføres og sælges i supermarkeder. I denne forbindelse ønskede den studernede at gengive fotografier af de pågældende dagligvarer, som fandtes på forskellige danske og tyske supermarkeders hjemmesider, i sit online-spørgeskema. UBVA vejledte om, at denne brug især giver anledning til at overveje, om den er tilladt efter reglerne om ophavsret i henholdsvis Danmark og Tyskland - og at UBVA kun kan vejlede om dansk ophavsret.
UBVA konstaterede, at en egentlig kopiering af de pågældende billeder og tilgængeliggørelse heraf i et online-spørgeskema som udgangspunkt kræver samtykke fra relevante rettighedshavere, og at der herved kan være rettighedshavere både til billederne (fotografierne) og til udformningen af de dagligvarer(s emballage) m.v., som er afbildet på fotografierne. UBVA vurderede, at den påtænkte brug af billederne ikke vil være omfattet af den aftale (aftalelicens), som universitetet havde indgået med Copydan Billeder om brug af billeder i undervisningen. Derimod er den formentlig tilladt efter undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 23, stk. 1, hvilket dog ikke helt utvivlsomt.
UBVA vejledte herefter om mulighederne for i spørgeskemaet at benytte såkaldte "embedded links" til de pågældende billeder på supermarkedernes hjemmesideservere, idet dette ifølge EU-Domstolens nyere retspraksis ikke kræver rettighedshavernes samtykke. UBVA vejledte i den forbindelse om, at en sådan brug af "embedded links" kan være i strid med andre regler, men at det var UBVAs vurdering, at den påtænkte brug i en ikke-kommerciel spørgeskemaundersøgelse som led i et universitetsspeciale ikke vil stride imod andre regler i dansk ret.

Besvaret d. 28-02-2017
AC Sagsnummer 2017-117


Hvornår kræver det samtykke fra rettighedshavere til et designprodukt at gengive produktet i kommercielle bogudgivelser?
Et forlag efterspurgte vejledning om, hvornår det kræver samtykke fra rettighedshavere til et designprodukt at gengive designproduktet i kommercielle bogudgivelser. UBVA vejledte om, at kravene til et sådant samtykke kunne følge af både ophavsretlige, designretlige og markedsføringsretlige regler. UBVA vejledte nærmere om, at det normalt efter ophavsretsloven vil kræve samtykke at gengive andres designprodukter i en kommerciel bogudgivelse, hvis designproduktet er beskyttet af ophavsret som et "kunstnerisk værk". Når det fornødne samtykke er indhentet, stiller ophavsretsloven desuden krav om navngivelse af ophavsmanden og kildeangivelse, hvilket UBVA vejledte nærmere om. UBVA vejledte desuden om de design- og markedsføringsretlige regler, som i denne sammenhæng er sekundære i forhold til de ophavsretlige regler.

Besvaret d. 02-04-2017
AC Sagsnummer 2017-198


Er det tilladt at lave en afbildning af et fotografi ved udarbejdelsen af et maleri?
En fotograf ønskede at vide, hvorvidt der var tale om en overtrædelse af sine rettigheder ved afbildning af sit fotografi i forbindelse med en kunstners maleri. Da fotografier normalt vil være ophavsretligt beskyttet, gav UBVA fotografen nærmere vejledning om de ophavsretlige regler om originalitetskrav og eksemplarfremstilling, som kræver fotografens (evt. ophavsmandens) samtykke.

Besvaret d. 20-05-2017
AC Sagsnummer 2017-313