Brug af musik


Må man kopiere en musik-cd til privat brug?
Hvis den cd, man kopierer fra, ikke er fremstillet ulovligt, må man gerne. Men man må kun bruge kopien selv eller lade nogen i ens husstand bruge den. Og man må ikke kopiere fra en cd, som man har lånt eller lejet, eller lade fremmede hjælpe sig med at lave kopien. Man må heller ikke bruge computere o.lign., som står på biblioteker, i forretninger el.lign. til det.

Besvaret d. 01-06-2016
AC Sagsnummer NA1


Må et pladeselskab genbruge grafik fra coveret til en grammofonplade (LP) på et cd-cover og i den forbindelse ændre grafikken, hvis det kun har aftale om gengivelse på LP-coveret?
Nej. Aftaler skal fortolkes indskrænkende til fordel for ophavsmanden.

I den sag, UBVA behandlede, havde en grafiker frembragt grafisk materiale til en LP. Pladeselskabet, der havde udgivet LP’en, udgav flere år senere LP’en som CD. Materialet, der fulgte med LP’en, var i den forbindelse blevet ændret væsentligt i det materiale, der fulgte med CD’en. Blandt andet var sangteksterne i LP-versionen oprindeligt håndskrevne. På CD-versionen var de derimod maskinskrevne. Derudover var der sket ændringer af, hvilke fotografier, der var brugt ud for de enkelte sange.

UBVA vurderede at grafikeren havde ophavsret til det grafiske materiale lavet til LP’en. Ophavsretten indebærer bl.a., at andre ikke uden ophavsmandens tilladelse må ændre værket. Derudover har ophavsmanden eneret til at fremstille eksemplarer af værket og til efterfølgende at sprede dem.

Grafikeren havde overdraget den del af ophavsretten, der gik ud på at bruge grafikken på LP’er. Han havde derimod ikke overdraget den del, der gik ud på at bruge grafikken på CD’er. Det var derfor en krænkelse, at selskabet havde brugt genbrugt grafikken på CD-udgivelsen.

Overdragelse af hele eller dele af ophavsretten betyder ikke, at man må ændre værket, medmindre det er særskilt aftalt eller sædvanligt eller åbenbart forudsat. Grafikeren havde ikke givet tilladelse til at ændre grafikken, og UBVA vurderede ikke, at det var sædvanligt eller åbenbart forudsat at kunne gøre det. Det var derfor også en krænkelse, at selskabet havde ændret grafikken i forbindelse med CD-udgivelsen.


Besvaret d. 13-01-2006
AC Sagsnummer 200501001


Må en offentlig myndighed godt lagre kopier af radioindslag på deres egen server?
En offentlig myndighed ønskede at lagre kopier af radioindslag på deres egen server og linke hertil på deres intranet.

UBVA vejledte om, at dette krævede en tilladelse - enten fra den relevante rettighedshaver eller i form af en aftalelicens fra Copydan AVU-medier.

Besvaret d. 07-09-2016
AC Sagsnummer S-2016-604


Må man godt anvende korte lydklip af 10 sekunder fra film og serier til en udstilling, som er en lydinstallation?
Enkelte akkorder, toner og lyde er ikke ophavsretligt beskyttede. Filmværker, musikværker, lydklip samt teksterne hertil er dog omfattet af ophavsretslovens § 1 og dermed ophavsretligt beskyttede. Ligeledes er lydsiden af film ophavsretligt beskyttede efter lovens § 66. Dette indebærer i medfør af lovens § 2 og § 66, at ophavsmanden har enerettigheden til at råde over sit beskyttede værk – herunder en eneret til bearbejdning, eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden.

Selvom lydklippene er meget korte, er de stadig beskyttede og omfattet af ophavsretslovens § 1 og § 66. Med andre ord kræver brugen af disse lydklip tilladelse fra ophavsmanden, da brugen af værkerne ved en udstilling vil være en offentlig fremførelse, jf. ophavsretslovens § 2 og § 66.

Ophavsmanden vil i dette konkrete tilfælde være filmselskabet. Derfor er det filmselskabet, der skal kontaktes med henblik på tilladelse til at bruge de omtalte lydklip.

UBVA kan videre oplyse, at hvis man ønsker at anvende musikværker eller musik fra lydsiden af en film i andre sammenhænge, da kan man altid få nærmere information omkring rettighedshaverne på hhv. www.koda.dk og www.gramex.dk. Disse organisationer er rettighedsforvaltere. De har således indgået aftaler med kunstnerne omkring forvaltning af licensaftaler til brug af deres værker.


Besvaret d. 31-10-2016
AC Sagsnummer S-2016-671


Hvornår er et ophavsretligt beskyttet musikværk anset som udgivet?
En uddannelsesinstitution ønskede oplyst, hvornår et ophavsretligt beskyttet musikværk må anses for ”udgivet”, således at det er tilladt at fremføre musikværket offentligt efter undtagelsesreglen i ophavsretslovens § 21. UBVA henviste til, at det følger af ophavsretslovens § 8, stk. 2, at et værk anses for udgivet, ”når eksemplarer af værket med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden”. Bernerkonventionens artikel 3 lægger desuden blandt andet vægt på, ”at eksemplarerne er gjort tilgængelige på en sådan måde, at almenhedens rimelige behov opfyldes under hensyn til værkets art”. Det følger heraf, at ”fysiske eksemplarer” af musikværker (som fx cd’er, lp’er og trykte nodehæfter) kan være udgivet, hvis de er bragt i handelen eller på anden måde er spredt blandt almenheden, så de opfylder almenhedens rimelige behov. Det er derimod tvivlsomt, hvornår tilgængeliggørelse af musikværker via internettet og ”apps” m.v. kan anses for en ”udgivelse”. Mens den blotte offentliggørelse af et musikværk på internettet næppe kan anses for at være en ”udgivelse”, taler meget for, at fx salg af musikværker til download (som kan sidestilles med traditionelt salg af fysiske eksemplarer) må anses for udgivelse. Spørgsmålet er imidlertid tvivlsomt, da der ikke foreligger nogen retspraksis herom.

Besvaret d. 15-10-2016
AC Sagsnummer 2016-723