Generelt om overdragelse af ophavsrettigheder


Kan en myndighed, som havde fået overdraget ophavsretten til en rapport, ændre i rapporten uden samtykke fra forfatterne?
En afdeling under et dansk universitet havde efter bestilling fra en dansk myndighed udarbejdet en rapport, som skulle publiceres af myndigheden. Myndigheden havde dog forinden publicering foretaget en række ændringer i rapporten, som afdelingen under universitetet ikke kunne stå inde for. Blandt andet havde myndigheden tilført rapporten forkerte oplysninger og uholdbare konklusioner. I kontrakten mellem myndigheden og afdelingen om udarbejdelsen af rapporten stod der blandt andet, at en standardkontrakt for rådgivning og bistand af myndigheden skulle gælde. Standardkontrakten sagde blandt andet, at: ”[… myndigheden] er berettiget til vederlagsfrit og på enhver måde at anvende det materiale, data og programmel, der er indsamlet, udarbejdet og erhvervet i forbindelse med opgavens løsning, herunder ved bearbejdelse og anvendelse i anden form og sammenhæng […].”

UBVA vurderede at afdelingens rapport var ophavsretligt beskyttet. UBVA bemærkede i den forbindelse, at rapporten ikke pålagde juridiske rettigheder eller pligter. Derfor kunne den ikke være undtaget for ophavsretlig beskyttelse som følge ophavsretslovens § 9, der siger, at ”Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker […]” ikke nyder ophavsretlig beskyttelse.

Ophavsretten tilkom afdelingen under det danske universitet. Afdelingen havde givet myndigheden tilladelse til at publicere rapporten, men denne tilladelse indebar ikke nogen tilladelse til at ændre rapporten, medmindre det var udtrykkeligt aftalt med afdelingen, eller medmindre det var sædvanligt eller åbenbart forudsat af parterne. Selv hvis det var sædvanligt eller åbenbart forudsat at ændre rapporten, ville det kræve udtrykkelig aftale at ændre værket på en måde, der krænkede afdelingens og dens ansattes litterære anseelse og integritet. En sådan aftale skulle ifølge den ophavsretlige specialitetsgrundsætning være klar og umisforståelig. Specialitetsgrundsætningen siger, at uklare eller abstrakt formulerede aftaler om overdragelser om ophavsret skal fortolkes til fordel for ophavsmanden.

UBVA vurderede, at den abstrakt formulerede standardkontrakt, der henvistes til i parternes aftale, ikke gav myndigheden ret til at ændre i rapporten i den udstrækning, den havde gjort. Specialitetsgrundsætningen indebar nemlig, at standardkontraktens abstrakte karakter betød, at den skulle fortolkes til fordel for afdelingen under universitetet.
Uanset om det var sædvanligt eller åbenbart forudsat, at myndigheden skulle kunne ændre rapporten, betød det omfang ændringerne faktisk havde derfor, at myndigheden havde begået en ophavsretskrænkelse.


Besvaret d. 26-04-2010
AC Sagsnummer 201000306


Bør forskere undlade at skrive under på en aftale om offentlige myndigheders bestilling af undersøgelser og rapport, hvorved forskerne afgiver alle deres immaterielle rettigheder til myndigheden og underlægger dem næsten uindskrænket tavshedspligt?
En dansk organisation af arbejdstagere ønskede oplyst, om deres medlemmer burde afholde sig fra at skrive under på kontrakter om myndigheders bestilling af undersøgelser og rapporter, hvorved de ansatte afgav alle deres immaterielle rettigheder til myndigheden samt underlagde sig en næsten uindskrænket tavshedspligt.

Et typisk vilkår i en sådan kontrakt havde følgende ordlyd: ”Kunden erhverver ejendomsret, ophavsret og enhver anden rettighed til alle dokumenter, som Konsulenten udarbejder i forbindelse med opgavens udførelse, herunder rapporter samt data, som Konsulenten frembringer som led i kontrakten. Konsulenten og dennes personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende Kundens eller andres forhold, som der opnås kendskab til i forbindelse med opfyldelse af denne kontrakt.”

UBVA vurderede, at de rapporter og undersøgelser, som kontrakten handlede om, måtte formodes at indeholde ophavsretligt og/eller naboretligt beskyttet indhold. Det gjaldt således blandt andet tekster, tekniske tegninger, fotografier og systematiske sammenstillinger af data. Det er den, der frembringer materialet, som får ophavsretten.

Ophavsretten kan overdrages, men man må ikke ændre materialet eller videreoverdrage retten til at bruge værket til andre, medmindre det klart er aftalt eller åbenbart forudsat.

For overdragelser af ophavsret gælder specialitetsgrundsætningen, som siger, at en ophavsretsaftale, der giver anledning til tvivl, fortolkes snævert til fordel for ophavsmanden. Kontraktsvilkårene var uklare omkring spørgsmålet om ændring og videreoverdragelse. Det fulgte derfor af specialitetsgrundsætningen, at vilkårene skulle fortolkes indskrænkende, således at der ikke var givet tilladelse til hverken ændring eller videreoverdragelse. Der kunne derfor opstå konflikter, hvor myndigheden på baggrund af den generelle klausul fik det fejlagtige indtryk, at den måtte gøre, hvad den ville med den bestilte rapport el.lign.

UBVA bemærkede, at det var uhensigtsmæssigt uklart, hvad aftalen mente med, at kunden skal have ophavs- og ejendomsret til ”data”, da data i en lang række tilfælde slet ikke beskyttes og derfor ikke kan overdrages.

UBVA forklarede, at markedsføringslovens § 19 pålægger en forpligtelse til ikke på utilbørlig måde at forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over erhvervshemmeligheder, når man er ”[…] i et tjenesteforhold eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne […].”

Vilkåret i kontrakten om ubetinget tavshedspligt var uhensigtsmæssigt vidtgående, fordi den prøvede at pålægge en tavshedspligt, der gik langt videre, end den, der fulgte af markedsføringsloven.

UBVA anbefalede derfor, at organisationens medlemmer afstod fra at skrive under på kontrakter, hvori klausulen indgik.

Besvaret d. 17-03-2014
AC Sagsnummer S-2014-167


Hvem har ophavsretten til en hjemmeside for en frivillig forening?
En webmaster havde udviklet en hjemmeside til en frivillig forening, uden at der mellem parterne var indgået nogen udtrykkelig aftale om rettigheder til hjemmesiden. Efter samarbejdets ophør krævede webmasteren, at foreningen ophørte med at gøre brug af den af ham udviklede hjemmeside. Foreningen blev vejledt om de almindelige aftaleretlige og ophavsretlige regler, der har betydning for foreningens retsstilling. Ud fra de foreliggende oplysninger måtte webmasteren anses for stiltiende at have givet foreningen ret til at gøre brug af hjemmesiden, og der var ingen holdepunkter for at fastslå, at denne overdragelse skulle være tidsbegrænset. De ophavsretlige regler kunne imidlertid forhindre foreningen i bl.a. at ændre og videreoverdrage i hjemmesiden.

Besvaret d. 19-02-2014
AC Sagsnummer 2014-174


Hvordan beskyttes et spil mod efterligning/kopiering og hvad bør man som producent være opmærksom på, når man kontakter en spilproducent for at kommercialisere spillet?
En specialist i en bestemt sygdom havde udviklet et spil om den pågældende sygdom. Specialisten ville gerne vide, hvordan spillet var beskyttet mod efterligning/kopiering, og hvad man særligt bør være opmærksom på, når man kontakter en spilproducent for at kommercialisere spillet.

UBVA vejledte om, hvordan et sådant spil kan beskyttes efter immaterialretlige regler, og om muligheden for at indgå en hemmeligholdelsesaftale med en potentiel producent.


Besvaret d. 18-02-2014
AC Sagsnummer 2014-276


Kan en virksomhed kræve, at en grafisk designer, som i mange år havde arbejdet for virksomheden, udleverede alt originalmateriale for de grafiske arbejder til virksomheden?
En grafisk designer, der i en lang årrække havde lavet grafisk arbejde for en virksomhed, var blevet informeret om, at virksomheden havde bragt samarbejdet til ophør, og at virksomheden i denne forbindelse havde fremsat krav om, at designeren skulle udlevere alt originalmateriale for de grafiske arbejder til virksomheden. Den grafiske designer ønskede oplyst, om designeren kunne kræve betaling for dette, og hvad et rimeligt vederlag i givet fald skulle være. UBVA vejledte om, at ophavsretten til det grafiske arbejde som udgangspunkt tilkommer designeren, som har frembragt materialet, men at denne ophavsret kan være overdraget til virksomheden helt eller delvist. UBVA vejledte nærmere om, hvornår dette kan være tilfældet. UBVA vejledte desuden om, at det – uanset om ophavsretten var overdraget helt eller delvist – måtte kræve særlige holdepunkter (en klar aftalte eller dog en kendelig forudsætning), hvis virksomheden skulle have krav på udlevering af alt originalmateriale. UBVA vurderede, at designeren derfor formentlig havde en god forhandlingsposition.

Besvaret d. 15-10-2014
AC Sagsnummer 2014-591


Hvad bør der fremgå af en aftale mellem en uddannelsesinstitution og dens medarbejdere vedrørende undervisningsmateriale?
En medarbejder ved en skole ønskede information om, hvad der bør stå i en aftale mellem institutionen og de ansatte om rettigheder til undervisningsmateriale m.v. UBVA opfordrede medarbejderen til at orientere sig i det materiale, som ligger på UBVA’s hjemmeside og vende tilbage, hvis der er noget, vedkommende ønskede at drøfte nærmere.

Besvaret d. 26-08-2014
AC Sagsnummer 2014-601


Hvilke rettigheder har ophavsmanden, hvis erhververen af dennes ophavsret går konkurs, og konkursboet overdrager alle rettigheder til en ny erhverver, som ikke opfylder de forpligtelser, som det konkursramte selskab havde?
UBVA vejledte Kommunikation og Sprog om en sag, hvori et medlem som ansat i en virksomhed havde udviklet undervisningsmateriale. Ansættelsesforholdet var ophørt på grund af virksomhedens konkurs, og konkursboet havde videreoverdraget alle rettigheder til et nyt selskab, som efter den ansattes opfattelse ikke udfoldede tilstrækkelige bestræbelser på fortsat salg og brug af undervisningsmaterialet. UBVA vejledte om mulighederne for at anfægte konkursboets overdragelse af ophavsrettighederne og konsekvenserne heraf samt om mulighederne for at ophæve aftalen, hvis misligholdelsen kunne siges at være væsentlig.

Besvaret d. 08-10-2014
AC Sagsnummer 2014-626


Hvordan er situation i forbindelse med digitalisering af tidskrifter?
Udgiveren af et videnskabeligt tidsskrift søgte viden om, hvad der skulle indhentes af tilladelser for at digitalisere tidsskriftets ”bagkatalog”, som bestod af knap 100 udgivelser.
UBVA vejledte om, at en sådan digitalisering som udgangspunkt kun kan ske med samtykke fra de forskere m.fl., der har bidraget til de tidligere udgivelser, og at et samtykke til at publicere i en ”papirudgivelse” af tidsskriftet ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at en digitalisering vil være lovlig. UBVA vejledte desuden om, at det – i stedet for at indhente individuelt samtykke fra alle bidragydere gennem tiden – er muligt at få en aftalelicens hos Copydan Tekst & Node, som kan give ret til at digitalisere tidsskriftet. UBVA opfordrede derfor spørgeren til at rette henvendelse til Copydan Tekst & Node.

Besvaret d. 16-10-2014
AC Sagsnummer 2014-653


Kan en designer, der tidligere som medejer af en designvirksomhed har arbejdet for en bestemt kunde, nu på egen hånd påtage sig designopgaver for denne kunde?
En designer, der tidligere i en årrække havde været medejer af en designvirksomhed, var nu som selvstændig designer blevet kontaktet af en tidligere kunde, der ønskede designerens bistand ved løsning af en række nye opgaver, der lå i forlængelse af de tidligere. Der var ikke aftalt en konkurrence- eller kundeklausul el .lign. i forbindelse med designerens udtræden af designvirksomheden. UBVA vejledte om, at designeren ifølge markedsføringslovens § 19 ikke måtte udnytte erhvervshemmeligheder tilhørende den designvirksomhed, som hun tidligere havde været medejer af, ligesom hun skulle sikre sig, at hun ikke ved løsning af nye opgaver krænkede rettigheder til de tidligere udarbejdede løsninger, som fortsat tilkom designvirksomheden.

Besvaret d. 07-10-2014
AC Sagsnummer 2014-762


Hvis man har overdraget sine ophavsrettigheder til nogle værker, må man så godt på et senere tidspunkt lave nye værker, der har nogenlunde samme indhold, og udgive disse?
En akademiker havde haft ansættelse på et forlag til at udarbejde undervisningsmateriale om en række emner, og det fulgte af ansættelseskontrakten, at alle rettigheder til dette materiale tilkom arbejdsgiveren. Akademikeren ønskede nu – efter ansættelsens ophør – at skrive en lærebog om nogle af de samme emner.

UBVA vejledte om, at arbejdsgiverens ophavsrettigheder til det tidligere udarbejdede undervisningsmateriale ikke var til hinder for, at akademikeren nu skrev en lærebog om (nogle af) de samme emner, så længe der ikke var tale om en krænkelse af ophavsretten til det tidligere udarbejdede undervisningsmateriale (”selvplagiat”), og det i øvrigt skete i overensstemmelse med den ulovbestemte loyalitetspligt. Denne loyalitetspligt indebærer blandt andet, at man ikke må handle på en måde, som kan skade den anden parts legitime interesser. Man må herved ikke gøre den aftale som man har indgået mindre attraktiv end de vilkår som den er indgået ved. Det er muligt at læse mere om loyalitetspligten og overdragelse af ophavsrettigheder i Morten Rosenmeiers bog ”Ophavsret for begyndere – en bog for ikke-jurister” i kapitel 7. Bogen kan downloades gratis fra UBVAs hjemmeside www.ubva.dk/publikationer.


Besvaret d. 29-01-2016
AC Sagsnummer S-2016-031


Falder ophavsrettigheder i arv? Og må en kunstner, der har videresolgt et værk til et museum, ikke efterfølgende ændre værket?
UBVA blev spurgt, hvor det fremgår, at ophavsrettigheder falder i arv, sådan så brug af det beskyttede stof kræver tilladelse fra ophavsmandens arvinger. Desuden blev UBVA spurgt, om en kunstner, der har videresolgt et værk til et museum, derefter er afskåret fra efterfølgende at ændre værket.

UBVA vejledte om, at det fremgår af ophavsretslovens § 61, at ophavsrettigheder falder i arv ved ophavsmandens død.

Desuden vejledte UBVA om, at hvis en kunstner sælger et værk til et museum, kan det somme tider følge af en udtrykkelig eller stiltiende aftale med museet, at kunstneren ikke må lave nye versioner af værket. Derimod kan man ikke sige, at der gælder et almindeligt princip om, at kunstnere, der har solgt værker til museer, ikke må lave nye versioner af dem, jf. loyalitetspligten, som der kan læses mere om i Morten Rosenmeiers bog "Ophavsret for begyndere - en bog til ikke-jurister" kap 7. Denne kan downloades gratis på UBVAs hjemmeside: www.ubva.dk/publikationer



Besvaret d. 26-02-2016
AC Sagsnummer S-2016-073


Hvor langt strækker en aftale om overdragelse af ophavsrettigheder sig? Må man f.eks. lægge nogle kunstværker, som man har fået overdraget, ud på de sociale medier?
En forening havde som virksomhed at udleje kunstværker i sin samling til sine medlemmer. For at promovere foreningen ønskede den at digitalisere kunstværkerne og lægge dem ud på de sociale medier. Foreningen havde igennem tiden indgået en række aftaler med nogle af rettighedshaverne til kunstværkerne i samlingen.

UBVA vurderede, at kunstværkerne i samlingen var ophavsretligt beskyttede, og at det derfor som udgangspunkt ville kræve tilladelse at lægge dem ud på de sociale medier.

Specialitetsgrundsætningen ville formentlig indebære, at aftaler, der var indgået før, at det blev almindeligt at bruge de sociale medier, ikke kunne give foreningen lov til at lægge kunstværkerne ud på de sociale medier. Det gjaldt, uanset om aftalerne brugte vendinger som ”brug på internettet”. Derimod vurderede UBVA, at aftaler indgået efter, at det blev almindeligt at bruge de sociale medier, godt kunne give foreningen lov til at lægge kunstværkerne ud på de sociale medier.

Dog kun, når aftalerne nævnte brug på internettet el.lign. Det var ikke klart, om aftalerne tillod selve affotograferingen af kunstværkerne. Foreningen var derfor muligvis begrænset til tilfælde, hvor den allerede havde digitale billeder.

Foreningen kunne desuden med henvisning til ophavsretslovens § 24, stk. 1, 2. pkt. digitalisere kunstværkerne for efterfølgende at lægge dem ud på de sociale medier. Dog kun i den udstrækning, at foreningen gjorde det for at gøre opmærksom på en kommende eller igangværende udstilling hos et af foreningens medlemmer. UBVA oplyste i den forbindelse efter anmodning, at foreningen kunne bruge en skabelon til billedteksten med følgende struktur:

[Beskrivelse af billedet]
[Kreditering af ophavsmanden]
[Oplysninger om udstillingen, herunder 1. navn på udstillingen, 2. beskrivelse af udstillingen, 3. stedet for udstillingen, 4. perioden for udstillingen og 5. arrangør]
[Henvisning til foreningen]

Endeligt kunne foreningen få en aftalelicens fra Copydan Billeder, hvis foreningen måtte ønske at bruge kunstværkerne på måder, som aftalerne eller ophavsretslovens § 24, stk. 1, 2. pkt., ikke tillod.


Besvaret d. 17-03-2016
AC Sagsnummer S-2016-283


Hvordan deles ophavsretten på en akademisk afhandling, som er skrevet i fællesskab med en anden?
UBVA vejledte om, at når flere forfattere sammen har skrevet en afhandling på en sådan måde, at deres bidrag til afhandlingen ikke naturligt kan adskilles i separate værker, så har de fælles ophavsret til afhandlingen.

UBVA bemærkede yderligere, at hvis begge ønsker at bruge specifikke ting fra afhandlingsarbejdet, som begge har bidraget til – fx specifikke analyser, datamateriale m.v. – kan det efter omstændigheder forudsætte, at der er enighed herom, fordi der er fælles ophavsret til det pågældende materiale.

Besvaret d. 29-10-2015
AC Sagsnummer 2015-740


Er det tilladt som studerende at videregive undervisningsmateriale, som ligger på universitetets intranet, herunder undervisningsplaner?
Et universitet havde oplevet flere tilfælde, hvor en privat kursusvirksomhed havde rettet uopfordret henvendelse til studerende for at få adgang til forskelligt undervisningsmateriale, som ligger på universitetets intranet, herunder undervisningsplaner.

UBVA vejledte om, at det pågældende undervisningsmateriale ofte vil være beskyttet af ophavsret, og at materialet ofte kun vil være licenseret til brug for underviserne og de studerende. Det vil i så fald stride imod de ophavsretlige regler, hvis studerende giver andre adgang til materialet, og da både universitet og de studerende herved kan få problemer, var det forståeligt, hvis universitetet ønskede at gribe ind.

Besvaret d. 03-01-2015
AC Sagsnummer 2015-272


Hvem har ophavsretten i forbindelse med parallelpublikation af artikler?
En ansat i en universitetsadministration stillede følgende spørgsmål:

”Når vi parallelarkiverer (grøn open access […]) en videnskabelig artikel i henhold til forlagets regler, ændres copyrightrettighederne vel ikke? Parallelarkivering af en Elsevier-publiceret artikel ændrer ikke på det faktum, at det er Elsevier, der har copyright-rettighederne over artiklen.
Umiddelbart vil jeg mene, at jeg er på fast grund med ovennævnte antagelse, men jeg kommer af og til i tvivl, når et forlag som De Gruyter på deres hjemmeside anfører info-materiale om CC-licenser på en side, der ellers kun handler om parallelarkivering …”.

UBVA rådgav om, at rettighederne som udgangspunkt er hos ophavsmanden. Ved aftalen mellem ophavsmanden og tidsskriftet overdrager ophavsmanden imidlertid visse af sine rettigheder til tidsskriftet, dvs. typisk retten til publikation i artikelform. Han beholder selv de ideelle rettigheder, jf. OPHL § 3. Afhængig af hvad der står i aftalen med tidsskriftet beholder han også somme tider dele af sine økonomiske rettigheder. Hvis en dansk forsker får trykt en juridisk artikel i Ugeskrift for Retsvæsen, får sidstnævnte f.eks. nok kun retten til udgivelse på dansk, mens forfatteren beholder retten til at udgive artiklen på andre sprog. De aftaler, man indgår med et tidsskrift, vil normalt gå ud på, at tidsskriftet får en egentlig eneret til de udgivelser, det må foretage. En aftale indgået med en forfatter og et tidsskrift vil mao. normalt indebære en eksklusiv, partiel overdragelse. Se nærmere UBVAs informationsbog Ophavsret for begyndere, som kan downloades gratis fra ubva.dk under ”Publikationer”, kap. 7.

Den kendsgerning, at tidsskriftet normalt får en eneret, bevirker, at forfatteren som udgangspunkt er afskåret fra selvarkivering. Somme tider går tidsskrifterne imidlertid med til en vis form for O.A. De skriver derfor ind i aftalerne med forfatterne, at de har lov til de og de former for parallelpublicering. Visse dele af ophavsretten er så hos forfatteren, mens visse andre dele er hos tidsskriftet.

Besvaret d. 01-10-2015
AC Sagsnummer 2015-673


Der findes en række ophavsretlige regler i ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren får overdraget visse rettigheder. Men kan de også ændre i værker?
En forsker ved en dansk forskningsinstitution havde været formand for en ekspertgruppe, som havde til opgave at lave en rapport. Forskeren lavede på et tidspunkt i sin egenskab som formand et foreløbigt engelsk “executive summary”, der sammenfattede resultaternes af ekspertgruppens arbejde. Den danske forskningsinstitution lagde derefter en dansk oversættelse af dette ud på sin hjemmeside. I den danske oversættelse var der dog sket ændringer i summaryet’s konklusion, som ikke afspejlede ekspertgruppens opfattelse.

UBVA vurderede, at det engelske summary var ophavsretligt beskyttet og at forskeren i sin egenskab af formand som udgangspunkt havde ophavsretten. Den ophavsretlige beskyttelse indebar blandt andet ifølge ophavsretslovens § 3, stk. 2, at det var forbudt uden forskerens tilladelse at ændre værket på en måde, der ville krænke hans litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. Forskningsinstitutionen kunne kun foretage ændringerne lovligt, hvis forskeren havde overdraget den del af ophavsretten til forskningsinstitutionen. Overdragelse af retten efter § 3, stk. 2, skal normalt ske ved udtrykkelig aftale. Men den kan også ske efter de almindelige regler om ophavsret i ansættelsesforhold. De regler siger, at arbejdsgiveren kun får de dele af ophavsretten, som er nødvendige for hans sædvanlige virksomhed, på det tidspunkt, hvor arbejdstageren skabte værket.
Der var ikke indgået nogen udtrykkelig aftale om overdragelse af retten til at ændre rapporten, og UBVA fandt ikke grundlag for, at forskningsinstitutionen havde som sin sædvanlige virksomhed at ændre de ansattes summaries på måder, de ikke kan stå inde for.

Forskningsinstitutionens ændring af summary’et var derfor højst sandsynligt en ophavsretskrænkelse. UBVA oplyste i den forbindelse, at hvis man krænker andres ophavsrettigheder, skal man betale vederlag, erstatning og godtgørelse, ligesom man kan blive straffet. Desuden kan krænkende eksemplarer kræves inddraget og destrueret.


Besvaret d. Ukendt
AC Sagsnummer Sag 201000626