Generelle spørgsmål


Hvilke overvejelser bør forskere gøre sig, når de anmodes om at underskrive en NDA (non-disclosure agreement / hemmeligholdelsesaftale)?
En forsker ved et dansk universitet havde underskrevet en NDA (non-disclosure agreement) i forbindelse med et samarbejde med en amerikansk virksomhed. Forskeren ønskede UBVA’s vurdering af denne aftale.

På baggrund af en gennemgang af aftalen vurderede UBVA, at aftalen fremstod meget omfattende og uhensigtsmæssig for forskeren og forskerens forskningsfrihed. Da aftalen var underlagt lovgivningen i en amerikansk stat, skulle aftalens nærmere retsvirkninger fastlægges efter amerikansk ret. UBVA henviste derfor forskeren til at søge nærmere rådgivning herom hos en amerikansk advokat, som forskeren i forvejen havde taget kontakt til.

Besvaret d. 08-10-2014
AC Sagsnummer 2014-658


Kan man bruge Wikileaks i forskningssammenhænge?
En forsker ønskede UBVA's vurdering af de juridiske og forskningsetiske spørgsmål, som kan opstå, ved brug af materiale fra Wikileaks.

UBVA anførte, at dette spørgsmål giver anledning til en række overvejelser, som ifølge UBVA's oplysninger ikke er blevet nærmere udredt i Danmark, og at det er vanskeligt at give nogen præcis redegørelse for alle de overvejelser, som brug af materiale fra Wikileaks kan give anledning til.
Det kan navnlig give anledning til juridiske overvejelser, hvis materialet indeholder fortrolige oplysninger (erhvervshemmeligheder, statshemmeligheder m.v.) eller personoplysninger, hvilket især må bedømmes efter regler i persondataloven, straffeloven, markedsføringslovens § 19 m.v.

Forskningsetisk kan der bl.a. være grund til at overveje, (i) hvordan det kan påvirke forskningens "objektivitet", pålidelighed og uafhængighed, og (ii) hvorvidt det opfylder etiske normer for ansvarlig forskning. Sidstnævnte må bl.a. tage hensyn til de skadevirkninger, som forskningen kan give anledning til.

UBVA vejledte nærmere om disse overvejelser og henviste til en nylig forskningspublikation af en professor, Gabriel J. Michael fra Yale Law School. Publikationen er fra marts 2015 og har titlen ”Who’s Afraid of WikiLeaks? Missed Opportunities in Political Science Research”. Den første del af denne artikel giver et overblik over de juridiske og forskningsetiske overvejelser, som ifølge den pågældende forfatter må gøres fra et amerikansk perspektiv.

Besvaret d. 09-09-2016
AC Sagsnummer S-2016-557


Må man gerne genanvende dele af ens ph.d.-afhandling i en ny artikel? Hvornår er der tale om selvplagiat?
En ph.d.-studerende, som havde skrevet en artikelbaseret ph.d.-afhandling, søgte vejledning om, hvorvidt der ville være juridiske eller forskningsetiske problemer forbundet med at skrive en artikel baseret på den del af ph.d.-afhandlingen, som ikke tidligere havde været udgivet i artikelform. Der var ingen medforfattere til ph.d.-afhandlingen.

UBVA vejledte om, at den ph.d.-studerende ikke var juridisk afskåret fra at skrive den påtænkte artikel, men at artiklen derimod gav anledning til forskningsetiske overvejelser af den art, som ofte benævnes "selvplagiat".

UBVA vejledte i denne forbindelse om de normer for genbrug af eget arbejde, der er fastsat i den danske kodeks for integritet i forskningen, og om Praksisudvalget ved Københavns Universitets nylige afgørelse om Esben Lunde Larsens nyttiggørelse af visse dele af sit speciale i sin ph.d.-afhandling.

På denne baggrund anbefalede UBVA, at det kommer til at fremgå tydeligt af den påtænkte artikel, at denne er baseret på ph.d.-afhandlingen.

Besvaret d. 26-09-2016
AC Sagsnummer S-2016-632


Hvis en forskningsinstitution benytter sig af databasen Sherpa/Romeo i institutionens bibliotekssystem i forbindelse med open access, kan institutionen så ifalde ansvar, hvis der viser sig, at der ligger forkerte oplysninger i databasen?
En forskningsinstitution opfordrede alle forskere til at udnytte mulighederne for at lægge deres artikler i open access, når tidsskriftet tillader det. I denne forbindelse havde institutionen integreret databasen Sherpa/Romeo i institutionens bibliotekssystem.

Sherpa/Romeo indeholder oplysninger om OA-politikker for en lang række tidsskrifter. Institutionen ønskede oplyst, om institutionen kunne ifalde ansvar, hvis det viser sig, at oplysningerne i Sherpa/Romeo er forkerte. UBVA konstaterede, at det fremgår udtrykkeligt af Sherpa/Romeo-databasen, at oplysningerne heri er "correct to the best of our knowledge but should not be relied upon for legal advice".

UBVA anførte, at forskningsinstitutionen med fordel kunne vejlede forskerne om, at det er deres ansvar at sikre sig, at upload at det er deres ansvar at sikre, at de lovligt må uploade deres artikel i repositoriet, at Sherpa/Romeo alene er vejledende på dette punkt, og at forskerne derfor altid bør undersøge, hvad der fremgår af deres eventuelle forlagsaftale/aftale om publicering hhv. af tidsskriftets hjemmeside m.v.

Besvaret d. 21-10-2016
AC Sagsnummer S-2016-699


Hvilke juridiske overvejelser er vigtige ved udarbejdelse af interviews og andre observationer?
En ph.d-studerende, som skulle gennemføre case-studier i private danske og udenlandske virksomheder i form af interviews og observation, ønskede oplyst, om der var noget særligt juridisk, som man skal være opmærksom på i denne forbindelse.

UBVA vejledte om, at dette meget afhænger af den information, som case-studierne vil give adgang til, og at der navnlig er anledning til at overveje, om den phd-studerende ville få adgang til person- eller virksomhedsfølsomme oplysninger.

UBVA vejledte om, at en behandling af personfølsomme oplysninger kan kræve anmeldelse af forskningsprojektet til Datatilsynet samt indhentelse af-samtykke fra de involverede personer. UBVA vejledte endvidere om, at adgang til en virksomheds erhvervshemmeligheder normalt vil kræve afgivelse af en hemmeligholdelseserklæring (non-disclosure agreement, NDA), og at det i sådanne tilfælde er vigtigt at sikre, at man ikke afskære sig fra at bruge den information, som man ønsker, i sin forskning, og at man kan publicere og formidle sine forskningsresultater.

Besvaret d. 14-04-2015
AC Sagsnummer 2015-356


Hvilke forhold bør man være klar over ved underskrivelsen af en non-disclosure agreement (NDA)?
En specialestuderende, som gerne ville bruge data fra en engelsk virksomhed i sit speciale, var blevet bedt om at underskrive en non-disclosure agreement (NDA). UBVA vejledte den studerende om, at indgåelsen af sådanne fortrolighedsaftaler kan give anledning til en række problemer i forbindelse med aflevering af specialet, og gjorde opmærksom på, at flere uddannelsesinstitutioner har fastsat nærmere regler for indgåelsen af sådanne aftaler som led i specialeforløb. UBVA opfordrede den studerende til at undersøge, om hans institution havde fastsat sådanne regler. UBVA konstaterede derefter, at den pågældende NDA var underkastet engelsk ret, og at UBVA derfor ikke kunne foretage nogen sikker vurdering af retsvirkningerne af denne aftale. UBVA fremkom dog med en række generelle bemærkninger til aftalen og påpegede flere steder, hvor den konkrete aftale burde præciseres.

Besvaret d. 01-09-2016
AC Sagsnummer 2016-603


Er det etiske problemer forbundet med at skrive en artikelbaseret ph.d-afhandling og skrive en artikel baseret på den del af ph.d.-afhandlingen, som ikke tidligere havde været udgivet i artikelform?
En ph.d.-studerende, som havde skrevet en artikelbaseret ph.d.-afhandling, søgte vejledning om, hvorvidt der ville være juridiske eller forskningsetiske problemer forbundet med at skrive en artikel baseret på den del af ph.d.-afhandlingen, som ikke tidligere havde været udgivet i artikelform. Der var ingen medforfattere til ph.d.-afhandlingen.

UBVA vejledte om, at den ph.d.-studerende ikke var juridisk afskåret fra at skrive den påtænkte artikel, men at artiklen derimod gav anledning til forskningsetiske overvejelser af den art, som ofte benævnes "selvplagiat". UBVA vejledte i denne forbindelse om de normer for genbrug af eget arbejde, der er fastsat i den danske kodeks for integritet i forskningen, og om Praksisudvalget ved Københavns Universitets nylige afgørelse om Esben Lunde Larsens nyttiggørelse af visse dele af sit speciale i sin ph.d.-afhandling. På denne baggrund anbefalede UBVA, at det kommer til at fremgå tydeligt af den påtænkte artikel, at denne er baseret på ph.d.-afhandlingen.

Besvaret d. 01-10-2016
AC Sagsnummer 2016-632


Kræver de forvaltningsretlige regler, at et universitet arkiverer fortrolige forskningsdata fra en ekstern samarbejdsparter efter samarbejdets ophør?
En forskningsinstitution skulle indgå en samarbejdsaftale, der blandt andet omfattede et universitet. Som led i samarbejdet skulle forskningsinstitutionen stille fortrolige forskningsdata til rådighed for forskere ved universitetet, og universitetet ønskede i denne forbindelse en ret til at opbevare en kopi af de fortrolige forskningsdata også efter samarbejdets ophør. Universitetet henviste i denne forbindelse til reglerne om journaliseringspligt i offentlighedslovens § 15. UBVA vejledte om, at journaliseringspligten efter offentlighedslovens § 15 ikke i sig selv ses at stille krav om opbevaring af en kopi af modtagne forskningsdata (men alene at stille krav om registrering af visse metaoplysninger herom). Det synes i stedet at måtte bero på almindelige forvaltningsretlige regler, om universitetet er retligt forpligtet til at opbevare en kopi af de modtagne data, og at det fremstod tvivlsomt, om en sådan opbevaring var påkrævet. UBVA henviste i denne forbindelse til, at de pågældende forskningsdata formentlig kunne undtages fra retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 27. UBVA foreslog derfor forskningsinstitutionen at bede universitetet komme med en nærmere begrundelse for deres ønske om at opbevare de pågældende forskningsdata, da dette ønske - som nævnt - ikke syntes at kunne begrundes med journaliseringspligten efter offentlighedslovens § 15.

Besvaret d. 20-11-2016
AC Sagsnummer 2016-731