Spørgsmål vedrørende patentret


Har en studerende patentret til produkter udviklet i studietiden?
UBVA udtaler at udgangspunktet ved patentbare opfindelser er, at der kun er pligt til at tilbyde patentet til arbejdsgiver, mod vederlag, hvis der er tale om et egentlig ansættelsesforhold mellem studiestedet og praktikanten.

Når det gælder studerende gælder lov om arbejdstagers opfindelser (LBK nr. 104 af 24/01/2012) ikke, da man som studerende ikke betragtes som arbejdstager.

UBVA vurderer at en praktikant sidestilles helt med en studerende, og vil derfor ikke være at betragte som en ansat, således at denne beholder samtlige rettigheder til fx. en opfindelse som denne har opfundet i praktikperioden.

Besvaret d. 16-10-2013
AC Sagsnummer 2013-442


Hvordan er en forskers position i forbindelse med opfindelse, som ikke kan patenteres men som stadig ønskes kommercialiseret af universitetet?
IDA rettede henvendelse til UBVA angående et medlem, som var forsker ved et dansk universitet, hvor vedkommende havde udviklet noget teknisk, der ikke havde tilstrækkelig nyhed til at kunne patenteres, men som dog alligevel kunne have en værdi, og som universitetet nu formentlig ønskede at kommercialisere i samarbejde med en ekstern part. UBVA vejledte om, at lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner ikke fandt anvendelse i det anførte tilfælde, hvor der ikke forelå en patenterbar opfindelse. Da forskeren bl.a. havde udviklet noget kildekode til at styre den tekniske frembringelse, vejlede UBVA desuden om, at ophavsretten til edb-programmer ifølge ophavsretslovens § 59 normalt overgår til arbejdsgiveren. UBVA vejledte herved om, at det har været diskuteret, om denne bestemmelse også gælder for forskere ved danske universiteter, men at det i dag er tvivlsomt, om man vil kunne komme igennem med et synspunkt om, at dette ikke skulle være tilfældet.

Besvaret d. 08-10-2014
AC Sagsnummer 2014-649


Har hospitaler altid rettighederne til en ansat overlæges opfindelser?
En overlæge ansat på deltid ved et universitetshospital havde i sin fritid gjort en opfindelse. Overlægen ønskede oplyst, om universitetshospitalet havde krav på at få del i rettighederne til opfindelsen.

UBVA oplyste, at offentlige forskningsinstitutioner ifølge lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner har krav på at få del i rettighederne til opfindelser, der er gjort af en arbejdstager som led i hans arbejde.

Overlægens funktionsbeskrivelse forklarede blandt andet, at han varetog visse kliniske forskningsopgaver, ud over sin halvtidsstilling. I overensstemmelse med det havde han deltaget i et klinisk forskningsprojekt ved hospitalet.

Den forskning, der havde resulteret i overlægens opfindelse, havde dog ikke været klinisk, men derimod eksperimentel. Opfindelsen havde derudover ikke nogen forbindelse med overlægens arbejde på hospitalet, deriblandt den kliniske forskning, forskeren havde udført. Endeligt var opfindelsen gjort i overlægens private hjem med udstyr, han selv havde købt og betalt for.

Da opfindelsen derfor ikke var gjort som led i overlægens arbejde, havde forskningsinstitutionen ikke krav på at få del i rettighederne til opfindelsen


Besvaret d. Ukendt
AC Sagsnummer Sag 201000624


Om krav på en rimelig godtgørelse efter lov om arbejdstageres opfindelser
En lægemiddelforsker ved en dansk privat medicinalvirksomhed havde stået bag en opfindelse for et lægemiddel til behandling af overvægtige. Opfindelsen blev af medicinalvirksomheden solgt til en anden medicinalvirksomhed for flere milliarder kroner. Lægemiddelforskeren havde fået den grundlæggende ide bag lægemidlet. Desuden fandt han frem til en række løsninger, der var nødvendige for forskningsprojektets videreførelse. Forskeren havde til opgave hos medicinalvirksomheden at forske i fedme, men oplyste at langt de færreste forskere får en idé, der har så stor økonomisk værdi, som hans opfindelse havde.

UBVA oplyste, at arbejdsgivere ifølge lov om arbejdstageres opfindelser § 5 kan kræve retten til opfindelser, som ansatte gør som led i tjenesten eller ved løsningen af en opgave stillet af arbejdsgiveren.

Samme lovs § 8, stk. 1, siger dog, at arbejdstageren er berettiget til en rimelig godtgørelse uanset om andet er aftalt, ”[…] medmindre værdien af opfindelsen ikke overstiger, hvad arbejdstageren under hensyn til sine arbejdsforhold i det hele med rimelighed kan forudsættes at skulle præstere.”

Det fremgår yderligere af § 8, stk. 2, at der ved fastsættelsen af godtgørelsen skal tages særligt hensyn til opfindelsens værdi og betydning for virksomheden, til arbejdstagerens ansættelsesvilkår samt til den betydning, arbejdstagerens tjeneste har haft for opfindelsen.

UBVA vurderede, at opfindelsen var omfattet af loven, men at det var tvivlsomt, om forskeren havde ret til en godtgørelse efter § 8, og i så fald, hvor stor den skulle være.
Den danske retspraksis var meget beskeden, og det var derfor uklart, hvornår arbejdstagere var berettiget til en godtgørelse, samt hvor stor den skulle være. Spørgsmålet var derfor af principiel karakter, og UBVA anbefalede at forskerens faglige organisation gik videre med sagen.


Besvaret d. Ukendt
AC Sagsnummer S-2012-254