Betingelser for beskyttelse


Hvornår er forskningsdata beskyttet af ophavsret?
En forsker havde frembragt nogle forskningsdata under sin ansættelse ved et dansk forskningscenter. Forskeren havde efterfølgende sammenstillet dataene i en database.

UBVA oplyste, at rå, ubearbejdede forskningsdata oftest ikke nyder ophavsretlig beskyttelse. Ophavsretlig beskyttelse forudsætter, at materialet har såkaldt originalitet. Originalitetskravet betyder, at ophavsmanden selv skal have skabt materialet ved frie og kreative valg for derved at have sat sit personlige præg på det. Det kunne derfor ikke kategorisk afvises, at rå, ubearbejdede forskningsdata kunne beskyttes ophavsretligt, men det var usandsynligt at de af forskeren frembragte data var det.

UBVA oplyste også, at sammenstillinger af data kan beskyttes ophavsretligt og naboretligt. De kan beskyttes ophavsretligt ifølge ophavsretslovens § 1, hvor originaliteten kan ligge i udvælgelsen og/eller struktureringen af de data, der skal sammenstilles. De kan også beskyttes naboretligt efter § 71, hvor der stilles krav om, at sammenstillingerne er resultatet af en væsentlig arbejdsmæssig eller økonomisk investering. Investeringen skal ifølge retspraksis være gået til frembringelsen af selve databasen, og ikke til skabelsen af de data, der skal indgå i databasen.

UBVA vurderede, at der højst sandsynligt var ophavsretlig beskyttelse til databasen. Det var dog tvivlsomt, om der var naboretlig beskyttelse af den, da investeringen snarere lå i frembringelsen af selve dataene end sammenstillingen af dem i databasen.


Besvaret d. 02-07-2007
AC Sagsnummer 200700401


Kan man opnå ophavsretlig beskyttelse til en rekonstruktion?
En dansk forsker havde ved brug af en særlig dechifreringsteknik rekonstrueret den kommunikative mening af en del af ornamentikken på et gammelt dansk artefakt. Efterfølgende havde en anden dansker fremstillet sin udlægning af ornamentikken som vedkommendes egen. Forskeren mente, at den anden dansker ikke selvstændigt var nået frem til sin udlægning, da vedkommende ved at have udskiftet blot et enkelt bogstav indikerede, at han ikke havde forstået de faglige principper for afkodningen. Forskeren spurgte derfor UBVA, om den anden dansker havde krænket hans ophavsret.

UBVA vurderede, at der højst sandsynligt ikke knyttede sig nogen ophavsret til forskerens rekonstruering af ornamentikken, da den ikke opfyldte det ophavsretlige originalitetskrav. Originalitetskravet indebærer, at kun materiale, der er skabt af ophavsmanden selv ved frie og kreative valg, beskyttes ophavsretligt. Når man rekonstruerer noget, har man derimod ikke skabt det.
Ligeledes fandt UBVA det sandsynligt, at de danske domstole ikke ville tillægge videnskabelige teorier, opfattelser mv., ophavsretlig beskyttelse, da det ville være samfundsmæssigt uheldigt og hæmme forskningen. UBVA vurderede, at forskerens udlægning af ornamentikken havde karakter af en videnskabelig teori.

Selvom resultatet var tvivlsomt på grund af manglende dansk retspraksis, fandt UBVA det højst usandsynligt, at der var begået nogen ophavsretskrænkelse.

Det faldt uden for UBVA’s kommissorium at udtale sig om, hvorvidt den anden dansker havde forbrudt sig imod forfatteretiske principper.

Besvaret d. 28-04-2009
AC Sagsnummer 200900259


Kan layout i en bog være originalt og dermed ophavsretligt beskyttet?
Tre forfattere havde udgivet tre bøger, der tilsammen fyldte ca. 100 sider, og indeholdt layout på næsten hver side. En dansk forening, der omfattede forfatterne, ønskede oplyst, om layoutet var ophavsretligt beskyttet.

UBVA oplyste, at layout, forstået som kombination og sammensætning af grafiske og tekstmæssige elementer mv., kan have ophavsretlig beskyttelse som en form for billedkunst, hvis layouten har originalitet. UBVA oplyste i den forbindelse, at originalitetskravet ved værker, der betegnes som ren kunst traditionelt ikke underlægges strenge originalitetskrav.

Efter UBVA’s udtalelse i sagen har EU-Domstolen i blandt andet sagerne C-145/10 (Panier), præmis 87-89, og C-604/10 (Football Dataco), præmis 37-40 udtalt, at værker skal beskyttes, hvis de er udtryk for ”ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse”, og at det er tilfældet, hvis ophavsmanden har kunnet udtrykke sine kreative evner på grundlag af frie og kreative valg for derved at sætte sit personlige præg på værket. Det er derfor usandsynligt, at der nu skulle gælde forskellige originalitetskrav i forhold til forskellige værker.

UBVA oplyste også, at originalitetsvurderingen kan tage udgangspunkt i, om det er usandsynligt, at to eller flere ophavsmænd kunne have skabt det samme værk uafhængigt af hinanden. Hvis det er det, taler det for at værket er originalt.

UBVA vurderede, at layouten på bøgernes samlet ca. 100 sider var original. UBVA henviste i den forbindelse til, at den fremstod som særdeles professionel og præget af høj kvalitet. Efter afsigelsen af de nævnte EU-domme, er værkets kvalitet underordnet for originalitetsvurderingen. Der skal alene lægges vægt på, om ophavsmanden har foretaget frie og kreative valg ved udformningen af værket.


Besvaret d. 12-02-2010
AC Sagsnummer 200900666


Hvem tilkommer rettighederne til en database, som universitetsforskere laver som led i deres arbejde - forskerne eller universitetet?
To lektorer ved et universitet havde fået en ide til at lave en database, der skulle indeholde abstracts over artikler om nogle nærmere afgrænsede juridiske spørgsmål. De kategoriserede derefter de forskellige abstracts ud fra relevante juridiske problemstillinger og regler. Universitetet havde fra starten af projektet gået ud fra, at det havde rettighederne til databasen, og indgik således efter nogle år en aftale med en tredjepart, hvor et særskilt oprettet projektselskab fik en vis procentdel af rettighederne til databasen, mens tredjeparten fik den resterende procentdel af rettighederne. Efterfølgende indgik tredjeparten, projektselskabet og de to lektorer en samarbejdsaftale, som sagde, at lektorernes rettigheder var overgået til universitetet, fordi lektorernes bidrag til udviklingen af databasen var sket som led i deres ansættelsesforhold ved universitetet. Derefter blev databasen gjort til en del af et forlags materiale for det specifikke juridiske område. De to lektorer modtog på intet tidspunkt særskilt betaling for udviklingen af databasen. Flere år senere erfarede de dog, at deres eventuelle rettigheder til databasen kun var overgået til universitetet i et begrænset omfang. Lektorerne spurgte på den baggrund, om de havde ophavsret til databasen, og om de havde nogen krav i forhold til universitetet, projektselskabet, tredjeparten og/eller forlaget.

UBVA vurderede, at databasen både var beskyttet naboretligt efter ophavsretslovens § 71, og på grund af originalitet i udvælgelsen og struktureringen af materialet efter ophavsretslovens § 5, der giver ophavsretlig beskyttelse som ”samleværk”.

Da § 71-retten går til ”fremstilleren”, og da juridiske personer – herunder universiteter – godt kan være fremstillere, gik rettighederne formentlig ikke til lektorerne selv, men derimod til universitetet, der havde sørget for finansieringen af udviklingen af databasen. Derimod blev § 5-rettighederne hos lektorerne selv. Dem fik universitetet kun, hvis de var blevet overdraget til universitetet igennem aftale eller hvis de var gået over til universitetet ifølge de almindelige regler om overdragelse af ophavsret i ansættelsesforhold. De sidstnævnte regler siger, at arbejdsgiveren ikke får andre dele af ophavsretten, end dem, der er nødvendige for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor den ansatte laver værket. Da det i hvert fald i de første par år, hvor lektorerne lavede databasen, måtte have ligget uden for universitetets sædvanlige virksomhed at udnytte forskeres databaser kommercielt, var den del af rettighederne ikke ovegået til universitetet.

Der stod derimod i den aftale, som var indgået imellem lektorerne, tredjeparten og projektselskabet, at lektorernes rettigheder var overgået til universitetet.

UBVA fandt dog, at aftalen mellem lektorerne, tredjeparten og projektselskabet ikke kunne opretholdes på punktet om rettighedsoverdragelsen fra lektorerne til universitetet. Det skyldtes, at lektorerne på tidspunktet for indgåelsen af aftalen fejlagtigt troede, at aftalen blot gentog en overdragelse, som allerede gjaldt efter andre regler om ophavsret i ansættelsesforhold, og således ikke udgjorde en selvstændig indskrænkning i deres rettigheder. UBVA henviste i den forbindelse for det første til, at hvis en aftale er ensidigt formuleret af den ene aftalepart, skal vilkår, der stiller den anden part væsentligt ringere end han ville være stillet uden aftalen, fremhæves særligt for at være gyldige. For det andet henviste UBVA til, at hvis en aftalepart befinder sig i en vildfarelse om noget, som den anden part bør indse, er aftalen ikke gyldig på det pågældende punkt.

UBVA fandt på den baggrund, at der var en høj grad af sandsynlighed for, at det ikke var gyldigt aftalt med lektorerne, at universitetet havde fået deres § 5-rettigheder. Lektorerne havde på den baggrund krav på et større kompensationsbeløb fra universitetet på grund af universitetets kommercielle udnyttelse af databasen uden lektorernes samtykke.

UBVA vejledte dog lektorerne om, at de risikerede at gøre sig upopulære i forhold til universitetsledelsen, hvis de begyndte at stille store krav om kompensation. Derfor foreslog UBVA i stedet, at lektorerne holdt en uformel samtale med deres institutleder om forholdet, for at søge at finde en fælles løsning på spørgsmålet.

Besvaret d. 05-02-2011
AC Sagsnummer S-2011-559


Kan en person få ophavsret til et koncept/idé?
UBVA udtalte, at det ikke er muligt at få ophavsret til den idé, som et koncept bygger på. Derimod kan konceptets konkrete elementer som fx manualer, skabeloner, hjemmesidedesign osv. være ophavsretligt beskyttet.

Besvaret d. 18-08-2013
AC Sagsnummer 2013-685


Er ens ophavsret krænket, hvis man bliver optaget på skjult kamera?
Et dansk fjernsynsforetagende havde sendt en række udsendelser, der forsøgte at vise, hvordan advokater, revisorer, bankfolk, m.fl. rådgav erhvervslivet om, hvordan man kunne komme til at betale en lavere skat ved brug af uetiske eller ulovlige metoder. Udsendelserne indeholdt optagelser af skatterådgivere lavet med skjult kamera af en undercoverjournalist, der lod som om, at han var en forretningsmand, der ønskede at komme til at betale lavere skat. En af de rådgivere, der var blevet optaget ved skjult kamera, spurgte UBVA, om fjernsynsforetagendet havde krænket hans rettigheder ifølge ophavsretsloven.

UBVA udtalte, at det krævede, at rådgiveren på optagelsen havde frembragt et litterært værk. UBVA anførte, at originalitetskravet vurderes mildt, og at det derfor måtte antages, at rådgiverens kommentarer var beskyttet af ophavsret. Den skjulte optagelse og udsendelsen heraf i fjernsynet var derfor som udgangspunkt en krænkelse af rådgiverens ophavsret.

Besvaret d. 26-11-2013
AC Sagsnummer 2013-837


Hvordan kan man opnå ophavsret over optaget videomateriale?
UBVA blev spurgt til, hvad det krævede for en kommende producent af videoer at opnå ophavsretlig beskyttelse af sine videoer.

UBVA udtalte, at den ophavsretlige beskyttelse af videoer opstår automatisk, men at det er en god idé at angive (Navn © 2014) i videoen.

Besvaret d. 01-02-2014
AC Sagsnummer 2014-133


Er et forretningskoncept beskyttet af ophavsretten?
Et forlag havde i et undervisningsmateriale omtalt et forretningskoncept, som er udviklet af en tredjepart, og redegjort for, hvordan konceptet kunne danne grundlag for en undervisningsøvelse. Tredjeparten mente, at forlaget herved havde krænket deres ophavsret til konceptet. UBVA vejledte om, at forretningskoncepter kan være beskyttet af både ophavsretsloven og markedsføringsloven, men at denne beskyttelse bl.a. ikke er til hinder for, at man (med sine egne ord) gengiver den abstrakte idé og hovedindholdet i et sådant koncept, hvorimod det kan være en ophavsretskrænkelse at kopiere andres konceptbeskrivelser og lign. UBVA fremhævede, at det kan give anledning til tvivl, hvornår man har gengivet så meget fra et koncept, at der foreligger en krænkelse.

Besvaret d. 17-10-2014
AC Sagsnummer 2014-331


Kræver det tilladelse at sælge et fotografi af en skulptur i det offentlige rum?
En fotograf, der havde taget et billede af en kendt skulptur i en situation, hvor to personer kiggede på skulpturen under en solnedgang, ønskede oplyst, om han kunne sælge dette fotografi uden samtykke fra personen, der er ophavsmand til skulpturen. UBVA vejledte om, at skulpturen er beskyttet af ophavsret, og at ophavsmanden kan forbyde fotografering af skulpturen (og salg af sådanne fotografier), medmindre fotograferingen lovligt kan ske efter en af ophavsretslovens ”undtagelser”. UBVA vejledte her særligt om fotografering til privat/personlig brug (§ 12) og afbildning af kunstværker placeret ved offentlig vej m.v. (§ 23, stk. 2). UBVA vurderede, at kommercielt salg af det pågældende fotografi ikke kunne ske uden samtykke fra ophavsmanden til skulpturen. UBVA vejledte desuden om, at et salg af fotografiet efter omstændighederne også kunne kræve samtykke fra de fysiske personer, der var afbildet på fotografiet.

Besvaret d. 12-08-2014
AC Sagsnummer 2014-586


Kan titler, som er oversat fra engelsk være ophavsretligt beskyttet?
UBVA fik en henvendelse vedrørende J.D. Sallingers roman ”The Catcher in the Rye”, som oprindeligt blev udgivet på dansk under titlen ”Forbandede Ungdom”, men som i Klaus Rifbjergs nye oversættelse fra 2004 blev udgivet under titlen ”Griberen i rugen”. Spørgeren ønskede oplyst, om Rifbjerg ved sin nye oversættelse af titlen havde opnået en særskilt ophavsret hertil. UBVA vejledte om, at ”Griberen i Rugen” fremstår som en ordret oversættelse af den engelske titel ”The Catcher in the Rye”, og at Rifbjerg i så fald ikke er udfoldet en sådan kreativitet, at den danske oversættelse af titlen i sig selv kan udgøre et litterært værk, der er beskyttet af ophavsretslovens § 1.

Besvaret d. 18-02-2016
AC Sagsnummer S-2016-195


Hvornår ligner et værk så meget et andet, at der er tale om en krænkelse?
Et forlag havde henvendt sig til UBVA, idet det mente, at ophavsretten til en skønlitterær bog udgivet ved forlaget (Værk 1) var blevet krænket ved, at en anden skønlitterær bog (Værk 2) indeholdt elementer, der mindede om elementer i Værk 1.
UBVA vurderede, at Værk 1 var ophavsretligt beskyttet. UBVA oplyste herefter, at for at der kan foreligge en krænkelse, er det nødvendigt, at det påståede krænkende værk har overtaget såkaldt ’originalt’ materiale. Dvs. materiale, som opfylder det ophavsretlige originalitetskrav.
For at originalitetskravet er opfyldt, er det for det første en forudsætning, at materialet er skabt ved kreative og frie valg af ophavsmanden selv. Elementer, som er uundværlige inden for den bestemte genre, eller som i det mindste er almindelige eller naturlige, er ikke kreative. Genbrug af sådanne er derfor ikke krænkende. Som eksempel kan nævnes en heks i et eventyr eller et mord i en krimi.
For det andet er det en forudsætning, at materialet er tilpas konkretiseret. Ophavsretten beskytter ikke idéer, der er generelle eller abstrakte. Ophavsmanden skal m.a.o. have foretaget en række selvstændige og kreative valg, som tilsammen udgør et større hele. Kun ved overtagelse af sådant konkretiseret materiale kan der blive tale om en krænkelse. Ved vurderingen af, om der er overtaget tilstrækkeligt konkretiseret materiale, vil elementer, som er uundværlige eller som er almindelige eller naturlige at inddrage, ikke blive tillagt nogen vægt.
Efter en konkret vurdering fandt UBVA, at lighederne imellem Værk 1 og Værk 2 indgik i et så fragmenteret billede, at lighederne hverken enkeltvist eller tilsammen kunne gengive et tilstrækkeligt omfang af de selvstændige og kreative valg, der var gjort i Værk 1, til at der var sket en krænkelse. Lighederne stod sammen med en lang række forskelle, der gjorde, at personer og handlingsforløb adskilte sig betydeligt fra hinanden. Derudover havde en lang række af lighederne karakter af elementer, der var uundværlige eller som i det mindste var almindelige eller naturlige at inddrage. UBVA vurderede derfor, at Værk 2 ikke krænkede Værk 1.


Besvaret d. 02-07-2016
AC Sagsnummer S-2016-350


Hvordan er man sikker på at opnå ophavsret til sit værk, og hvordan kan man forhindre andre i at bruge det ophavsretligt beskyttede materiale?
Et dansk forlag havde erhvervet licens til at udgive en amerikansk bog på dansk hos et amerikansk fond. Forlaget ønskede oplyst, om ophavsretten til oversættelsen var betinget af notifikation i bogen, f.eks. ved et © (copyright) logo. Derudover, hvordan kolofonen burde formuleres og hvordan et ønske fra forlaget om et forbud mod gengivelse i kolofonen bedst imødesås.

UBVA oplyste, at ophavsretten til oversættelsen ikke er betinget af notifikation om ophavsret i bogen, men at ophavsretten kan påberåbes uden yderligere formkrav.

UBVA vurderede, at den af forlaget foreslåede kolofon, der både nævnte den oprindelige forfatter, det amerikanske fond og det danske forlag, tog rimeligt hensyn til personer, der måtte ønske at opsøge rettighedshaverne.

Derudover oplyste UBVA, at det ikke i henhold til dansk ophavsret er muligt generelt og absolut at forbyde andre at bruge ophavsretligt beskyttet materiale, da de ophavsretlige undtagelser ikke kan tilsidesættes ved ensidige erklæringer i f.eks. kolofoner.

UBVA foreslog derfor følgende formulering af et afsnit om rettigheder i kolofonen:

”Gengivelse og tilgængeliggørelse i enhver form af denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med gældende dansk ret. Alle rettigheder forbeholdes helt eller delvist og i enhver form.”

Om henvisning til rettighedshaverne i et separat afsnit foreslog UBVA følgende formulering:

”Denne bog er udgivet med licens fra [Fondet]. Ingen dele af denne bog må uden rettighedshavernes samtykke gengives eller tilgængeliggøres, medmindre det ifølge gældende dansk ret er tilladt, ligesom enhver gengivelse eller tilgængeliggørelse skal ske med tydelig kildeangivelse. Fremsend venligst eventuelle forespørgsler vedrørende brug af bogens tekst på e-mail eller med brev til [Forlaget] og forespørgsler vedrørende andre dele af bogen, herunder de billeder, der indgår i bogen, til [Fondet].”


Besvaret d. 19-05-2016
AC Sagsnummer S-2016-298


Har forfattere til ordbøger i digital form krav på biblioteksafgift?
UBVA henviste til, at der efter en nylig ændring af biblioteksafgiftsloven nu også betales biblioteksafgift for ordbøger, der udgives som "e-bøger". Ifølge en bekendtgørelse til loven gælder det dog kun "bøger, som i Nationalbibliografien er registreret som ordbøger med fremmedsprog". Digitale læremidler, så som fagportaler og portaler med samlinger af litteratur, er derimod ikke berettiget til biblioteksafgift.

UBVA anførte, at det afgørende herefter må være, hvilke bøger der i Nationalbibliografien registreres som ordbøger med fremmedsprog. UBVA henviste akademikeren til at rette henvendelse til DBC herom.


Besvaret d. 20-12-2017
AC Sagsnummer S-2017-715


Hvornår kan en designer anses for at være medophavsmand til et værk af brugskunst?
En selvstændig designer havde som led i en projektansættelse i en designvirksomhed bidraget med skitser til et møbel, som virksomheden nu - efter videreudvikling - ville kommercialisere. Spørgsmålet var, om den selvstændige designer havde krav på at blive navngivet som (med)ophavsmand til møblet.

UBVA anførte, at dette især afhang af, om møblet var ophavsretligt beskyttet som et værk af brugskunst, og om designeren kunne anses for (med)ophavsmand hertil. De foreliggende oplysninger gav ikke UBVA mulighed for at foretage en nærmere vurdering heraf.

UBVA anførte endvidere, at såfremt disse betingelser var opfyldt, havde designeren krav på at blive navngivet i overensstemmelse med god skik, jf. ophavsretslovens § 3, stk. 1.


Besvaret d. 01-01-2018
AC Sagsnummer S-2018-032


Kan et værk være nyt og selvstændigt, såfremt der bruges ord og vendinger fra eksisterende værker?
En lyriker skaber ”konceptlitteratur” ved at bruge ord og vendinger fra eksisterende værker, taget ud af deres sammenhæng, som sættes sammen i nye og helt anderledes værker. Hvis de ord og vendinger, som benyttes, ikke gengiver det selvstændige personlige udtryk, som originalforfatteren lagde i sit originale værk, vil det benyttede materiale ikke være ophavsretligt beskyttet, og brugen i en ny og anderledes sammenhæng med et nyt personligt præg og et nyt udtryk kan ikke anses for en ophavsretskrænkelse.

I stedet må det anses for et nyt og selvstændigt værk, frembragt gennem fri benyttelse af et andet værk, og ophavsretten hertil er efter Ophavsretslovens § 4, stk. 1, ikke afhængig af ophavsretten til det benyttede værk. I visse tilfælde, hvor der i et sådant nyt selvstændigt værk benyttes enkelte tekstbidder med et klart individuelt præg, vil citatreglen efter § 22 ligeledes kunne føre til, at benyttelsen kan anses for tilladelig, hvis kilden angives i overensstemmelse med god skik. Der er imidlertid tale om en vanskelig og meget skønspræget afgørelse, som i sidste ende hører under domstolene.


Besvaret d. 01-12-2017
AC Sagsnummer S-2017-189


Kan kursusmateriale være beskyttet efter ophavsretsloven?
En akademiker (A) deltog i et kursus, som var arrangeret af en forsker (F) fra en dansk forskningsinstitution. A kunne under kurset - til sin store overraskelse - konstatere, at hovedparten af kursusmaterialet var identisk med et kursusmateriale, som A selv havde udviklet nogle år tidligere i en anden sammenhæng. A rettede efterfølgende henvendelse til F, som erkendte, at F havde været "inspireret" af "bl.a." A's materiale, men F henviste til, at A's materiale lå frit tilgængeligt på internettet, og at det så var lovligt at lade sig inspirere heraf.

Efter de foreliggende oplysninger vurderede UBVA, at A's kursusmateriale (som bestod af 80-90 slides med opgaver m.v.) utvivlsomt var beskyttet af ophavsret, og at F havde krænket A's ophavsret ved at bruge materialet på et kursus - i øvrigt uden at kreditere A, jf. ophavsretslovens § 2 og § 3, stk. 1. UBVA anførte desuden, at A kunne gøre sin ophavsret gældende, uanset om materialet - med eller uden A's vidende - var offentligt tilgængeligt på internettet, jf. (principperne i) ophavsretslovens § 53.

UBVA vejledte A om A's handlemuligheder i forhold til de konstaterede krænkelser, samt hvordan A fremover kunne sikre sig bedst muligt mod andres plagiering af A's kursusmateriale.


Besvaret d. 01-03-2018
AC Sagsnummer S-2017-815